Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Ken Schultz fra Partner-ads Eksportsalg via affiliates i udlandet

Eksportsalg via affiliates i udlandet

3.584 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
08 June 2012

Der kommer et tidspunkt i mange webshopejeres liv hvor de gerne vil tage det store skridt og sælge deres varer til forbrugere i udlandet. De får så oversat deres webshop til f.eks. svensk, norsk, tysk, engelsk e.l. og får den klargjort til udenlandske kunder.

Men det store spørgsmål vedr. markedsføring melder sig hurtigt: Hvordan trænger man så ind på de nye markeder? Der er jo masser af barrierer såsom sprog, kultur, markedskendskab etc. Og det tager tid at opnå de interne fordele som lokale shops har, og medmindre du har et unikt produkt, så skal du jo konkurrere med dem.

Men vidste du at der faktisk findes en genvej til at komme ind og få ordentligt fat i et udenlandske marked? Denne genvej hedder affiliate marketing, nærmere bestemt muligheden for at gøre brug af udenlandske affiliates.

Udenlandske affiliates taler og skriver allerede det lokale sprog, de kender kulturen, og ikke mindst så kender de markedet. Med andre ord: De ved hvordan dine varer skal sælges til de lokale forbrugere.

Så hvorfor ikke benytte sig af den mulighed?

Når du alligevel får oversat din butik, så få lavet et sæt bannere på det lokale sprog samt nogle gode tekster (slogans, introtekster etc.) som kan bruges af de udenlandske affiliates.

Tilmeld dig så hos et netværk der arbejder med udenlandske markeder (dem er der efterhånden mange af - se eksempler længere nede).

Netværket vil typisk være glad for en butik som din, fordi den ikke allerede findes hos andre netværk i det pågældende land. Netværket vil så typisk forsøge at finde affiliates som passer til din butik, og som så kan hjælpe dig med at skabe flere salg. Kommunikationen med affiliates kan ske med netværkets hjælp, og du behøver derfor ikke at være specielt god til det lokale sprog for at kunne benytte affiliate marketing der.

Her følger et udvalg af affiliate-netværk som tilbyder udenlandsk markedsføring til danske onlinebutikker: Partner-ads (Tyskland og UK), Tradedoubler (UK, Spanien, Sverige, Norge, Finland, Belgien, Tyskland, Frankrig, Irland, Italien, Litauen, Østrig, Rusland, Polen, Schweiz, Holland, Portugal), Adservice (Sverige, Norge, Finland, UK, Tyskland og Spanien) og Webgains (UK, Irland, Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige, Spanien).

Hvis du vil endnu længere ud i verden, så findes der f.eks. Commission Junction (hele verden) og Zanox (USA, Brasilien og Tyrkiet ud over det meste af Europa).

Så der er masser af muligheder for at få hjælp til dit salg i udlandet.

God fornøjelse :-)

Ken Schultz

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Ken skriver Skriv dig op