Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Ken Schultz fra Partner-ads Hvad betyder cookiebekendtgørelsen for affiliates?

Hvad betyder cookiebekendtgørelsen for affiliates?

4.919 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
16 December 2011

Mange af jer har sikkert hørt noget om nye regler vedr. cookies.

Det var meget fremme tidligere i år, men efter input fra f.eks. Foreningen for Dansk Internethandel m.fl. er der nu kommet en endelig udgave af den bekendtgørelse som omhandler lagring og hentning af data hos brugere, også kaldet cookie-bekendtgørelsen.

Du finder et link til bekendtgørelsen her:
http://www.fdih.dk/media/311532/bekendtg_relse.pdf

Og et link til vejledningen til bekendtgørelsen her:
http://www.fdih.dk/media/311531/vejledning_til_bekendtg_relse_111208.pdf

Jeg vil i dette blogindlæg gennemgå de vigtigste ting i.f.t. dig som affiliate.

Hvorfor er bekendtgørelsen relevant for affiliates?

Det er det fordi man fra EU vil styrke beskyttelsen af folks privatliv online og give dem information om og kontrol med hvad der lagres på f.eks. deres pc når de besøger dit website.

Og da det er lovgivning, så skal det overholdes (også selvom der måske ikke vil blive fulgt så meget op på det her i starten...).

Bekendtgørelsen har primært fokus på cookies, og det er også det jeg forholder mig til her.

Hvad skal jeg som affiliate gøre?

Der er 3 vigtige punkter som du skal gennemføre for at overholde lovgivningen:

1) Du skal informere om de cookies du bruger, og hvad de bliver brugt til. Brug lidt tid på at finde ud af hvilke cookies du selv sætter, og hvilke cookies andre sætter (affiliate-netværk, AdSense, Analytics etc.).

Lav en informationsside som skal indeholde følgende:
a) En oversigt over cookies og hvad de bruges til
b) Information om hvem der er ansvarlig for at der sættes cookies (dvs. informationer om dig eller dit firma)
c) Information om hvordan man undgår cookies fra dit website (det er i øjeblikket tilstrækkeligt at informere om at styring af cookies kan håndteres i browseren)

Du kan finde et eksempel på en informationsside her:
http://www.minecookies.org/privatlivspolitik

2) Din informationsside skal være nemt tilgængelig. Det kan f.eks. være via et tydeligt link (grafik eller tekst) i bunden på alle sider

3) Du skal indhente samtykke til at sætte cookies

Samtykke kan være informeret samtykke, dvs. hvor du f.eks. skriver tydeligt i bunden af websitet (og sammen med linket til informationen nævnt i punkt 2): "Ved at benytte dette website accepterer du de cookies vi sætter, klik her for yderligere information" e.l.

Det er op til dig hvordan du vil formulere det, så længe det er tydeligt for brugeren at der gives samtykke ved at bruge websitet.

Alternativt kan du lave en afkrydsningsboks, en popup e.l. hvis du ønsker et mere aktivt samtykke.

Find mere information om cookies her:
http://www.minecookies.org/

Hav en fortsat god dag :-)

Mvh.
Ken Schultz
Partner-ads

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Ken skriver Skriv dig op