Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Ken Schultz fra Partner-ads En gennemgang af affiliate forkortelser

En gennemgang af affiliate forkortelser

10,506 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
05 October 2010

En gang imellem spørges der til forskellige forkortelser der bl.a. bruges i.f.m. affiliate markedsføring. Svarene er spredt rundt på Amino og eksterne websites, så jeg synes det ville en god idé at samle dem sammen i dette blog indlæg.

Du støder typisk på forkortelserne når folk snakker om affiliate marketing eller når du benytter forskellige affiliate netværk, der ofte bruger forkortelser.

Jeg vil herunder gennemgå de forskellige forkortelser som du typisk vil støde på.

Forkortelser brugt omkring omkostninger, indtjening, priser og de satser der tilbydes affiliate partnere:

CPM (cost per mille): Prisen for at vist et banner 1000 gange (ser du meget sjældent i affiliate netværk). Også kaldet PPV.
CPC (cost per click): Prisen for et klik (med et klik menes et besøg foretaget af en unik bruger, dvs. at brugerens klik kun tæller én gang i en given periode). Også kaldet PPC.
CPL (cost per lead): Prisen for et lead (et lead er en potentiel kunde, f.eks. nyhedsbrevstilmeldinger og registreringer af forskellig art). Også kaldet PPL.
CPA (cost per action / cost per acquisition): Prisen for en handling (action) eller for en kunde (acquisition) (f.eks. betaling for nye kunder til f.eks. mobilabo., lån o.l.). Også kaldet PPA.
CPO (cost per order) eller CPS (cost per sale): Prisen for en ordre (som et fast beløb pr. ordre eller som en salgsprovision, f.eks. 10% af ordreværdi). Også kaldet PPS.

Nogle gange kan du også støde på PPcall (betaling pr. telefonkald en kampagne giver). PPV (pay per view) kan også omfatte betaling for visning/afspilning af video eller andet multimedia indhold.

EPC (earnings per click) (også kaldet eCPC): Et vigtigt nøgletal, der viser den forventede eller opnåede indtjening pr. klik. Vurderes typisk på et enkelt partnerprogram (kampagne) og beregnes ved at indtjening på programmet divideres med antal klik. Jo højere EPC er jo bedre.

CR (conversion rate): Hvor mange procent af de besøgende laver en ønsket handling (f.eks. en ordre, registrering etc). Kaldes på dansk en konverteringsrate (konverterings%).
CTR (click-through rate): Hvor mange brugere har klikket på et link i.f.t. antallet af visninger af linket. På dansk kaldes det en klikrate (klik%). Er den f.eks. 2% så har 2 ud af 100 besøgende klikket på det banner der er vist.

AOV (average order value): En ordres gennemsnitsstørrelse (ordreomsætning i alt divideret med antal ordrer). Bruges som nøgletal ved opfølgning og til f.eks. fastsættelse af satser til affiliate partnere.
CAC  (customer acquisition cost): Hvad koster det i alt at gøre en website besøgende til en kunde? En samlet omkostning pr. ny kunde. Bør være så lav som mulig.

Andre forkortelser indenfor affiliate marketing:

SEM (search engine marketing): Dækker over affiliate partneres brug af købt annoncering via søgemaskiner (f.eks. Google Adwords). Begrebet bruges dog også i nogle tilfælde om købt annoncering på sociale medier som f.eks. Facebook (se dog herunder)
SMM (social media marketing): Dækker over affiliate partneres brug af købt annoncering via sociale medier (f.eks. Facebook Ads). 

UID / PNI / EPI (o.l.): Forkortelse der dækker over de variabler som en affiliate partner selv kan sende ind sammen klikket. Dvs at der tilsættes en ekstra variabel i det link som affiliate partneren anvender. Bruges til at spore forskellige variabler (søgeord, brugerid etc) i netværkets statistikker.

Har du set andre forkortelser brugt i affiliate marketing, så tager jeg dem meget gerne med på denne liste :-)

Mvh.
Ken Schultz
Partner-ads 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Ken skriver Skriv dig op