Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er reglerne for løn til min første medarbejder?

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. ADMINISTRATION & PENGE
  4. Hvad er reglerne for løn til min første medarbejder?
Hvor mange stjerner giver du? :

Er du selvstændig, og har du lige fået din første ansatte?
Det er en jungle at finde rundt i reglerne om lønadministration til medarbejdere. Vil du ikke bøvle med det, anbefaler vi, at du outsourcer opgaven til en lønkonsulent. Du kan også få din revisor til at løse opgaven, men uanset hvad du vælger, er det en god ide, at benytte et lønsystem. Du er nemlig juridisk forpligtet til at lave en lønseddel

Vil du foretrække at lave lønnen selv? DataLøn har lavet en god guide, som beskriver trin for trin, hvad du skal huske, og hvad du kan gøre før, under og efter ansættelsen af en ny medarbejder. 

Registrer dig som arbejdsgiver

Først og fremmest skal du gå ind på Virk.dk og registrere dig som arbejdsgiver.  Det er vigtigt, så du kan betale ATP,  AM-bidrag og A-skat på vegne af medarbejder.

Trykker du på Virk ^ åbnes siden i en ny fane, og du skal blot trykke på den store knap med nøglen, hvor der står -> start. Så er du i gang.

Oplysninger fra din medarbejder

Inden du kan beregne din medarbejders løn, skal du bestille et skattekort på medarbejder. DataLøn henter automatisk skattekortet, når medarbejderen er færdig oprettet i lønsystemet.

Du kan også bestille det på eIndkomst eller på LetLøn. Spørg din medarbejder, om han/hendes løn skal køre på frikort, hovedkort eller bikort - så du får bestilt det rigtige.

Hvis du ikke har mulighed for at få din medarbejderes skattekort, inden du begynder at beregne løn, skal du trække 55 % fra i A-skat. Så det er klart en fordel for din medarbejder, at I har styr på skattekortet inden første løn.

Hvilken lønaftale skal jeg lave med min medarbejder?

Der findes ingen lov om mindsteløn i Danmark.

Hvis din virksomhed har en overenskomst, skal du som minimum give løn ud fra overenskomstens bestemmelser.  

Har din virksomhed ikke en overenskomst, kan du give din medarbejder den løn, I aftaler.

Derudover skal du aftale med din medarbejder, om han/hun skal være fast- eller timelønnet.

Forskellen er:

  • Timelønnede medarbejdere får løn for de faktiske timer, de arbejder.

  • Fastlønnede medarbejdere får den samme løn hver måned.
     

Derudover findes der forskellige ordninger såsom:

  • Diverse tillæg, som betales ud over den aftale time- eller månedsløn i form af overarbejde, forskudt tid (arbejde uden for normal arbejdstid) genetid osv.

  • Provisionsordning, som oftest ses inde for salgsområdet, hvor medarbejderen for eksempel får udbetalt en andel af det salg, medarbejderen har lavet.

  • Bonusordninger, som oftest ses, når en medarbejder, afdeling eller hele virksomheden har nået sine mål eller gjort det ekstra godt.

indberet løn til SKAT

Det er din pligt som arbejdsgiver at indberette lønoplysninger på din medarbejder samt betale A-skatAM-bidrag og ATP til SKAT.

Du skal blandt andet (hver måned) indberette følgende på din medarbejder til SKAT:

  • Løntimer
    De antal timer som din medarbejder har arbejdet og dermed skal have løn for.

  • A-indkomst
    Den aftalte løn din medarbejder skal have før de skattepligtige lønandele.

  • ATP
    En lovpligtig arbejdsmarkedets tillægspension, som alle arbejdsgivere skal indbetale til deres danske lønmodtagere. Er din ansat for eksempel på fuldtid og månedslønnet, skal du indberette 284 kr. i ATP til SKAT i alt. 94,65 kr. skal fratrækkes fra din medarbejder på lønsedlen, mens de sidste 189,35 kr. er din andel.

  • AM-bidrag
    En arbejdsmarkedsbidrag-skat på 8%, som din medarbejder bliver fratrukket sin løn.

  • A-skat
    Den skat som din medarbejder bliver fratrukket af sin indtægt afhængig af skattekort.
    Du skal indberette lønoplysningerne og betale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag senest den 10. i måneden efter, at lønnen er udbetalt. DataLøn gør dette for dig.

Har du registreret dig som arbejdsgiver midt i en måned - og ikke udbetaler løn for den måned - skal du indberette en nulangivelse. Det kan DataLøn også håndtere for dig mod et lille gebyr. Du skal også indberette en nulangivelse, hvis du en måned på grund af andre omstændigheder ikke udbetaler løn til din medarbejder.

Du skal altid lave en lønseddel

 Når du skal udbetale løn, skal du altid lave en lønseddel. Det er nemlig din medarbejders kvittering på, at du har trukket ATP, AM-bidrag og A-skat fra din medarbejders løn. Husk også at gemme et eksemplar til dit eget lønregnskab i minimum 5 år.

Lønsedlen skal som minimum indeholde:

  • Medarbejders navn
  • Medarbejders adresse
  • Medarbejders CPR-nummer eller medarbejdernummer 
  • Lønstørrelsen
  • Lønperiode
  • Antal løntimer
  • Den løn, som der bliver beregnet AM-bidrag ud fra (AM-indkomst), samt selve AM-beløbet
  • Den løn, som der bliver beregnet A-skat ud fra (A-indkomst), samt selve A-skattebeløbet
  • Lønstørrelsen ved fratrukket A-skat, AM-bidrag og ATP

 
Du kan også læse mere om kravene til en lønseddel Lønguiden eller i wikihvad er kravene til en lønseddel.

Du kan komme langt med et lønsystem

Du kan vælge at lave beregningen selv, og derefter indberette lønnen på SKAT's hjemmeside under eIndkomst. Det kan dog være ret bøvlet at lave det selv. Du kan derfor spare en del tid og bøvl, hvis du betaler din revisor eller et lønbureau for at beregne og indberette din medarbejders løn for dig. Eller du kan bruge et lønsystem

De fleste iværksættere, startups og små og mindre virksomheder vælger at bruge et lønsystem, da lønnen via et lønsystem oftest kan laves med få klik og er overskueligt. Visma DataLøn har mere end 50 dygtige konsulenter, der sidder klar til at hjælpe dig i gang og rådgive dig om det bedste abonnement til din forretning. 

Vil du helst helt slippe for at lave løn? - så har DataLøn også en løsning, hvor vi klarer alt for dig, med et Lønadministrationabonnement. De fleste selvstændige er vant til at træffe hurtige beslutninger og handle på dem med det samme. Det er man ofte nødt til, når man er alene om at drive en forretning. Og din tid er jo bedre brugt på din kerneforretning. 

Et godt lønsystem giver blandt andet mulighed for:

  • Automatisk indberetning af eIndkomst til SKAT
  • Automatisk overførsel af A-skat og AM-bidrag til SKAT 
  • Automatisk overførsel af bidrag til Barselsfond  
  • Automatisk overførsel til pensionskasse
  • Automatisk overførsel af ATP og samlet betaling til ATP
  • Automatisk overførsel af lønseddel til eBoks og udbetaling af løn til din medarbejder
  • Gratis support
  • Hente skattekort
  • Indberette og afregne feriepenge
  • Lave løn med få klik
  • Mulighed for opsætning af automatisk lønudbetaling til din medarbejder
  • Automatisk nulindberetning til SKAT i de måneder, hvor du ikke udbetaler løn
  • Automatisk indberetning af statistik, lønsum o.l.

Du sparer en del tid med Lønadministration, som du i stedet kan bruge på det, som du er god til, og som skaber værdi for din forretning.

(Annonce)

Hvor mange stjerner giver du? :