Dækningsgraden bruges til at måle en virksomheds evne til at dække sine faste omkostninger. Den udregnes som en procentdel og giver indsigt i virksomhedens økonomiske sundhed.
Hvad er dækningsgrad, og hvad kan jeg bruge dækningsgraden til?
Dækningsgraden viser den procentdel af din virksomheds omsætning, der er tilbage, når
dine variable omkostninger er blevet betalt. Du vil derfor kunne bruge dækningsgraden til at se, hvor meget du har tilbage til at dække faste omkostninger. Sagt på en anden måde viser dækningsgraden forholdet mellem din virksomheds omsætning og dens faste omkostninger.
En høj dækningsgrad
Jo højere dækningsgrad, desto bedre.
Er din virksomheds dækningsgrad stigende, betyder det, at din virksomhed er blevet bedre til at holde sine variable omkostning nede.
En lav dækningsgrad
Er din dækningsgrad dalende og eller lav, betyder det omvendt, at du bør kigge nærmere på dine variable omkostninger, om der er nogle, du bør sortere fra.
Dækningsgraden er dit dækningsbidrag udregnet i procent
Når man beregner dækningsgraden, tager man dækningsbidraget og udtrykker det som en procentdel af omsætningen. Det giver en indikation af, hvor stor en del af hver omsat krone, der er tilbage, efter de variable omkostninger er betalt. På den måde kan du se, hvad der er til rådighed til at dække de faste omkostninger og generere overskud. At kigge på dækningsgraden kan gøre arbejdet en smule lettere, når der skal sammenlignes med tidligere år.
Dækningsgrad formel
For at være i stand til at beregne din virksomheds dækningsgrad, skal du kende til:
-
Dit dækningsbidrag
-
Din omsætning
Du kan beregne din virksomheds dækningsgrad således:
Dækningsgrad = (Dækningsbidrag / Omsætning) × 100
Dækningsgrad eksempel
Her er et eksempel på, hvordan du kan udregne din virksomheds dækningsgrad.
Forestil dig en virksomhed, der sælger håndværkerprodukter. Her er nogle økonomiske tal for virksomheden: