Som medlem af en A-kasse kan du være forsikret som:
- Lønmodtager.
- Selvstændig.
Står du i en situation, hvor dit arbejde bevæger sig midt imellem - kalder man det ´´atypisk beskæftigelse´´.
Det kan fx være at du er konsulent, freelancer, arbejder i din ægtefælles virksomhed eller er honorarmodtager.
I og med at du kun kan være forsikret som lønmodtager eller selvstændig, er det vigtigt for din A-kasse at få afklaret, om din ´´atypiske beskæftigelse´´ hører ind under reglerne for selvstændige eller lønmodtagere - det har nemlig afgørende betydning for dine rettigheder.
Der er mange individuelle faktorer som spiller ind i A-kassens vurdering, om du bør anses som selvstændig eller lønmodtager.
Derfor er det altid en god ide, at kontakte din A-kasse og få vejledning - og høre nærmere om hvilken betydning det har for din forsikring, hvis du er i tvivl om du har et ’’atypisk arbejde’’.
Annonce