Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er et link?

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. SEO
  4. Hvad er et link?
Hvor mange stjerner giver du? :

Et ”link” er (internetsammenhæng) en klikbar reference mellem to internetadresser. Ved at klikke på et link på en side kommer man frem til en anden side – eller et andet dokument som en PDF-fil eller et billede.
 

Et link kan også formateres til at åbne dit e-mail program (så starter linket med mailto:) eller din telefon (så starter linket med tel:).
 

Et link kaldes også et ”hyperlink”.
 

I forhold til SEO har links en meget stor betydning. Både de interne links – links imellem sider på dit eget website, eksterne links – links fra dit website til andre, og indgående links (også kaldet inbound links) – links fra andre websites til dit.
 

Både Google og almindelige brugere anvender links til at navigere efter. Uden links ville internettet være så godt som umulig at finde rundt på. Så skulle vi indskrive de – ofte meget lange URL’er manuelt ind i vores browser, når vi ville bevæge os fra den ene til den anden side.
 

Links kan optræde i mange forskellige formater. Blandt de mest udbredte kan nævnes: 

  • Tekstlinks
    - en almindelig tekst, der er formateret som et link

  • Billedlinks
    - et billede der er formateret som et link

  • Imagemap links
    - et billede med flere forskellige links, alt efter hvor på billedet man klikker

  • JavaScript links
    - links der udskrives med JavaScript


Søgemaskiner som Google læser i princippet alle typer af links. Det er dog ikke altid, at de eksekverer JavaScripts, og derfor kan se de links, som de kan indeholde.

I forhold til SEO er det derfor bedst at anvende en af de tre første typer af links – og bedst af alt er de almindelige tekstlinks.

For med tekst links kan Google ikke alene læse linket, men også den klikbare tekst, hvilket kan være med til at give dem et hint (som de bruger) om, hvad den side der linkes til handler om – og således bør kunne findes på, når der søges i Google.


Ovenstående tekst er skrevet af Waimea Digital

Hvor mange stjerner giver du? :