Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er en URL?

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. SEO
  4. Hvad er en URL?
Hvor mange stjerner giver du? :

URL er en forkortelse for Uniform Resource Locator. Det er en beskrivelse af adressen på en bestemt ressource på internettet. Ofte vil det være til en webside eller et billede, men kan også være til en FTP-server eller en IRC-chat.

En URL bruges som en form for stedfortræder for de IP-adresser, som alle computere der er tilsluttet internettet har. IP-adresser er lange numre – der for IPv4 standarden består af 4 sektioner med hver op til 3 tal. Det kunne f.eks. være: 156.145.77.101.
 

Forskellen på IP-adresser og URL’er kan sammenlignes lidt med forskellen på en ejendoms matrikelnummer (som ingen kan huske), og så det gadenavn og nummer som er meget lettere at huske.
 

En URL er normalt opdelt i flere sektioner. Hvis vi tager en URL til f.eks. en side her på Amino, kunne den se således ud: 
https://www.amino.dk/blogs/mikkeldemib/archive/2020/02/04/de-vigtigste-schema-elementer.aspx

Den første del er protokollen. I det her tilfælde ”https”. Det sidste ”s” viser, at websitet befinder sig på en krypteret server. Det gør de fleste websites i dag. Alternativt ville der blot have stået ”http”.
 

Den næste del er domænenavnet. I dette tilfælde ”www.amino.dk”. Der er tre dele her. Fra højre mod venstre kommer første topdomænet - i det her tilfælde ”.dk”. Det er det, man normalt kalder et lande-domæne. Der findes tilsvarende domæner for andre lande - f.eks. .se for Sverige, og .fr for Frankrig.
 

Der findes også generiske domæner, som .com, .net eller.org,, som ikke er knyttet til et bestemt land.
 

Et skridt længere mod venstre har vi så domænet ”Amino”. Den sidste del ”WWW” er et ”sub-domæne” – det vil sige et domæne, der ligger under hoveddomænet.
 

WWW er nok det mest almindelige sub-domæne, men hvis du ejer et domæne, kan du i princippet oprette alle de sub-domæner, du ønsker under dit hoved-domæne.

Nogle opretter f.eks. sub-domæner til deres email eller strukturerer de forskellige dele af deres website med sub-domæner, som det f.eks. er tilfældet på TV2. Her finder du f.eks. nyheder på nyheder.tv2.dk og vejret på vejr.tv2.dk.
 

Til højre for domænet finder du den stistruktur og filnavn, der peger på den endelige side. I det her tilfælde ligger siden i folderen /blogs/mikkeldemib/archive/2020/02/04/. I denne folder ligger så den fil – den side, som den færdige URL peger på: /de-vigtigste-schema-elementer.aspx


Ovenstående tekst er skrevet af Waimea Digital

Hvor mange stjerner giver du? :
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere