Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er en intern søgemaskine

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. SEO
  4. Hvad er en intern søgemaskine
Hvor mange stjerner giver du? :

En intern søgemaskine bruges til at søge efter relevant indhold på et website. Det er også det, som kaldes ”Enterprise Search”.

Nogle besøgende foretrækker at bladre sig rundt – klikke på links for at finde det de leder efter. Andre foretrækker at søge efter det.
 

Det afhænger naturligvis også lidt af omfanget af dit website. Har du kun en forside og 3-4 undersider, så er en intern søgemaskine ikke så vigtig. Har du et større website, eller en webshop med rigtig mange produkter, er en god intern søgemaskine næsten uundværlig.
 

For mange webshops – særligt hvis der er rigtig mange produkter, kan en god søgemaskine være med til at skabe mange flere salg. Så selvom det godt kan koste en del at implementere en rigtig god intern søgemaskine, vil det ofte kunne betale sig.

De fleste moderne webpubliceringssystemer (CMS – eller Content Management Systems) har en indbygget mulighed for at tilbyde de besøgende en eller anden form for intern søgemaskine.

Det er dog i reglen en meget enkel søgemaskine uden mulighed for så meget tilpasning, justering af relevans og andre features der kan øge både brugervenlighed og salg.

Der findes mange forskellige udbydere af interne søgemaskiner. Nogle løsninger er Open Source – og således i princippet gratis (udover de omkostningerdu har til opsætning og justering), mens andre er kommerciel software, der skal betales for. 

På Wikipedia kan du se en oversigt over en del af de største løsninger på interne søgemaskiner:
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_enterprise_search_vendors
 

Det er dog langt fra alle, der er med på denne liste. Blandt andet mangler danske Ankiro, der har specialiseret sig i natursproglig teknologi og avancerede interne søgemaskiner. Du kan læse mere om Ankiro her: 
https://ankiro.dk/


Ovenstående tekst er skrevet af Waimea Digital

Hvor mange stjerner giver du? :
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere