Duplicate Content (ofte forkortet til DC) bruges som udtryk for indhold, der helt eller delvist kan tilgås og indekseres af søgemaskinerne på tværs af flere URL’er.
Det giver ikke mening for søgemaskiner, som Google, at indeksere det samme – eller så godt som det samme - indhold på tværs af flere URL’er. Det fylder bare op i deres indeks uden at bidrage til den alsidighed i søgeresultaterne, de er ude efter.
Duplicate Content kan optræde på næsten uendeligt mange måder, men blandt de mest almindelige er bl.a.:
- Tekster der genbruges på tværs af websites
– f.eks. standard produkttekster, som flere webshops anvender - Websites der kan tilgås via flere domæner
- f.eks. med og uden www, med og uden http/https eller via flere helt unikke domæner, eller sub-domæner - Webshop produkter i flere kategorier
- gælder hvis produkternes URL inkluderer de forskellige kategoriers navne som de ligger i - Sortering og filtrering af indhold
- f.eks. kategorisider, eller produkter, der kan filtreres efter farve, størrelse eller andet
Hvis Google finder Duplicate Content, vil de normalt filtrere de duplikerede sider fra i deres indeks. Men derudover sender denne filtrering et negativt signal til Google om kvaliteten af dit website, der kan skade synligheden af dine andre – ellers gode, sider.
Du bør derfor undgå at ”fodre” Google med Duplicate Content.
I nogle tilfælde kan en løsning være at markere duplikerede versioner af dit indhold med CANONICAL-tags. Du kan læse den nærmere specifikation af denne mulighed her: https://support.google.com/webmasters/answer/139066?hl=da
Du skal dog være opmærksom på, at CANONICAL-tags ikke nødvendigvis kan løse alle problemer med Duplicate Content, samt at det ikke er en 100% sikker metode, da den kræver fortolkning af Google.
Ovenstående tekst er skrevet af Waimea Digital