Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Et par hurtige spørgsmål

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 4. Sep 10
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære brugere af Amino.

Jeg har læst flere poster, men er først registreret bruger i dag.

Jeg er startet op som selvstændig konsulent - interim management, CFO ydelser.  Jeg startede op 1/7 og har en fuld ordrebog frem til 1/4-2011 (og sikkert længere).  Så det går godt og jeg er kommet godt fra start.

Jeg har på det korte bane valgt at registrere mig i selskabsstrukturen - Enkeltsmands virksomhed.

Jeg har dog talt med min revisor og laver nok en konstruktion med et ApS og et K/S.  Begrænset hæftelse og alligevel fleksibilitet mht. de fordele, der er ved enkeltmandsvirksomheden.

Jeg påtænker at lade "virksomheden" købe et hus og herefter udleje det til min bedre halvdel og mig.  Vi er lige flyttet sammen igen efter en skilsmisse, men har fundet hinanden igen.  Fordelen er som jeg ser det, at virksomheden kan stå for istandsættelsen og leje huset ud til os.  Vi betaler en markedsleje.  Jeg er med på, at dette giver en udfordring den dag vi skal sælge, da avancen beskattes.

Har andre valgt denne løsning og hvilke erfaringer har i oplevet (gode og dårlige).  Hvad siger realkreditten - vil de låne penge til et ny startet firma??  Jeg har ikke erfaring med dette og håber på lidt hjælp og inspiration. 

Tænker at virksomheden evt. selv kunne leje kælderen som kontor mv. 84 kvm.  Men jeg ved at det stort set er umuligt at få SKAT til at acceptere denne løsning..

Tak for jeres hjælp

 

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 22:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Indledningsvis kunne jeg da godt tænke mig at høre mere om en konstruktion med et ApS og et K/S? Herunder hvilke fordele dette skulle give.

Hvem skal i givet fald være komplementar for K/S'et, ApS eller dig selv?

Hilsen

Tonny

Fra Herlufmagle
Tilmeldt 10. Nov 06
Indlæg ialt: 3019
Fra  Lysfelt ApS Skrevet kl. 13:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Min erfaring er, at det i de fleste tilfælde bedst økonomisk kan betale sig at eje huset selv, og så leje en del af det ud til virksomheden.

Det kræver dog en større udregning at nå frem til det mest optimale, så det er nok for omfattende at afklare på et online forum. Din revisor bør derfor foretage beregningen, og hvis du så har konkrete spørgsmål til de udregninger du præsenteres for, så vil det være passende at få det afklaret via Amino.

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)