Brikkerne er ved at falde på plads for mig med hensyn til hvilken firma jeg skal lave. Storset siden dag ét jeg har været tilmeldt herinde på amino har jeg høstet stor anerkendelse for mine mange sjove, skæve, og til tider geniale idéer. Rigtigt mange mennesker har gennem tiderne sagt at jeg burde være reklamemand, men jeg har altid haft det indre billed at en reklamemand er en anmassende dørsælgertype, en velformulerende og hurtigt snakkende sludrechatol. Sådan en person er jeg overhovedet ikke. Jeg er faktisk rimlig genert, og jeg er bestemt ikke særlig veltalende eller for den sags skyld velskrivende. Har taleproblemer, udtaler ordene forkert, og jeg mumler lidt i skægget, og jeg taler også langsomt o.s.v - så når folk giver mig et kompliment om at jeg burde være reklamemand, så har jeg altså tit været ked af det, fordi at jeg har følt det som en ond sarkastisk spydighed. Mit liv er totalt fucked up, jeg drikker som en svamp og ryger som en skovbrand. Er gået frivilligt i isolation og sidder bare i et lille klubværelse på anden sal på Nørrebro i København og dagdrømmer mig ind i en bedre virkelighed - jeg er en stor fan af fantasien - nogen gange når jeg er ude at gå en tur og det regner kraftigt, så slår jeg min fantasi hen på at jeg forstiller mig at jeg går rundt ude i en tør ørken uden vand i flere dage, og så bliver det bare så behageligt. I udgangspunktet tror jeg på det bedste i mennesker ( selvom jeg tit oplever det modsatte ) De personer der har anbefalet mig at blive reklamemand, de har nok ment det i en god mening, og så har jeg måske misforstået deres kompliment, måske pga mangel på selvtillid, depression eller andre psykologiske årsager. Den seneste tid har jeg analyseret "Jeg og Dem" - jeg er noget frem til det punkt at jeg må gøre det som "Dem" anbefaler mig at gøre, om de så mener det i en god eller i en ond mening, det er så total irrelevant. Hvis jeg får succes, så har jeg fået hævn over "Dem" der mente det i ond tro. Hvis jeg ikke får succes, så fik "Dem" ret - og så går livet så videre derfra med et par erfaringer rigere. Nu er indlægget nok allerede blevet lidt langt og langt ude af det emne i forhold til den kategori det postet i, men der kommer nok snart en spasser og der læser de føste 300 ord og siger noget i stil med at "hvad det ikke en idé at oprette emnet i cafe og hygge"? Men, undskyld at jeg lige putter lidt "menneskelige tanker / føleser" ind i en kategori der basalt set kun burde dreje sig om "metal". Som overskriften siger - eller retter sagt betyder, så skal jeg have gang i en hjemmeside der er opbygget som en nyhedsside. Her forstiller jeg mig at det skal være noget i stil med http://www.eb.dk eller http://www.epn.dk - sådanne efterligninger ( strukturtmæssigt ) kan man opbygge med Wordpress og Joomla - men hvilken af dem skal jeg vælge når mine behov er som følgende. De skal kører ordenligt / stabilt selvom der er masser af indhold på siden - regner med at min "tabloid" om ét år skriver 50 artikler om dagen. Jeg mener at jeg har læst noget om at de forskellige systemer har hver deres styrker - men jeg husker ikke lige præcis hvad de styker er, men jeg har skrevet det ned i på nogen sedler som ligger og flyder rundt på gulvet, men jeg orker ikke rigtigt at kravle rundt på gulvet lige nu. Min vurdering er at min "nyhedsside" får ligeså mange daglige besøgende som http://www.eb.dk har i dag, indenfor det næste årti. Så mit spørgsmål er, hvilket af de to systemer kan klare det pres, for jeg mener også at jeg nedskrevet nogen kommentar om at det ene system ikke kunne tåle for mange besøgende på samme tid - og det er så uanset om man så havde købt sig en superdupper server, men det var måske noget med den måde databasen var opbygget på. Det bringer mig lige over til en anden ting, og lidt beslægtet med det foregående. Ligesom inden på http://www.eb.dk vil jeg gerne have at folk kan kommenter på artikler - men jeg mener også at jeg har læst at hvis man har for mange registeret bruger ( ikke forveksler med besøgende ) - så kan der også opstå en masse bøvl. I min tid herinde har jeg storset kun hørt om Wordpress og joomla - men er der andre systemer der passer bedre til mit behov. Thorborg og mange andre af de store drenge har snakket om at man skal købe sit eget "system" - og at det er bestemt ikke gratis, og kan nemt koste 500.000 kroner. Men problemet er bare at jeg har kun omkring 30.000 kroner på min konto - så det rækker jo ikke alverden. Min vil jeg se et afsnit af Columbo som lige nu er startet på DR 2 - Columbo er det sejest menneske på kloden. Venlig hilsen Doctor Q( lumbo ) - - - > en voksen udgave af Wonderboy!. P.S SKÅL. - og det kan godt være at jeg lige stiller noget flere Questions senere, bare lige for at samle de løse ender sammen. Åhhhh, hvor er jeg rigtigt meget glad for at skrive dette indlæg, det er faktisk en form for befrielse for mig, det er dejligt at være åben... |
Nu må du sgu lige spænde hjelmen.
Du formulerer dig glimrende og du har rigtigt mange sjove ideer og indfald.
Der er ingen tvivl om at du har talent, så ret lige ryggen min ven.
Mit råd er at du starter med at rydde op i dit liv. Få ryddet op både fysisk og mentalt.
Start med at dyrke lidt motion, hvis du ikke allerede gør det, spis sundere og få de smøger/joints ud af dit liv.
Mht. praktiske, så kan du komme langt for dine 30.000 kr. hvis du tænker dig om og lade nu være med at planlægge et website ud fra at du måske om 3 - 5 år får en masse besøgende. Lav noget der virker nu og udvikl. det stille og roligt.
Hvilket system der vil være bedst for dig ved jeg ikke, men det er der andre der helt sikkert vil hjælpe med.
Op med humøret min ven, der er rigtig meget godt i dig og det siger jeg ikke for at gøre dig glad (Men blive glad alligevel) Jeg siger det fordi jeg mener det!
Held og lykke med det.
Dbh Martin