Ja, men indtil 2008 i samarbejde med andre. Og hvor han udtrykkeligt sagde, at nu havde han lært tilstrækkeligt af de øvrige rådgivere til selv at kunne håndtere det (http://onside.dk/node/17558). Og han har netop fordelen af, at han kender Bendtners nuværende kontrakt i detaljer og umiddelbart kan sammenligne et nyt tilbud med denne. Foruden at han har været med til flere kontraktforhandlinger. |
Jeg er selv licensieret FIFA-agent. Det kræver DBU for at du lovligt kan repræsentere spillere. FIFA og DBU kan rent teknisk ikke straffe dig hvis du ikke har licensen, men de kan tilgengæld sanktionere spillere og klubber, der samarbejder med en agent uden licens. Der er flere eksempler på "agenter", der ikke har licens.
Der er undtagelse for familiemedlemmer og advokater, der ikke behøver at være agenter. Jeg har selv forsøgt mig i en periode og det lykkedes mig at få et par spillere i stald og fuldføre et par transfers (fx Mikko Hauhia fra HJK Helsinki til AB). Det er generelt en rigtig svær branche at tjene penge i og man skal ville det 1000% og blive ved i en længere periode også selvom resultaterne ikke kommer med det samme.
Kontrakten med spilleren går typisk ud på, at agenten får en procentdel af spillerens løn og sign-on fee, typisk 10 %.
Eksamen er relativ svær. Den er case-baseret og 100 % juridisk. Flere går op igen og igen uden at bestå. Eksamen består udelukkende af jura-spørgsmål. Da jeg selv er jurist var det intet problem, men for folk uden den slags baggrund skal der virkelig læses godt op. Mange bruger måneder på at forberede sig.