Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

go galskab - lad tankerne flyve

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære AMINOer.

Til februar næste år bliver det trendy at være GOD. Vi går sammen med 105 af de største danske hjælpeorganisationer ud og spreder GO GALSKAB. Det sker via såkaldte "Go Galskab kort". Tanken er simpel:
 Tag/print et "Go Galskab kort" og giv det videre til en, som gør noget godt for dig eller andre. Og følg samtidig kortets vej rundt i landet og mellem mennesker via nettet, hvor alle de gode og livsbekræftende historier også er at finde. Hvert kort har et unikt nummer, så du kan logge ind og poste historier om kortet samt følge med i, hvad andre beretter om hvor kortet ender osv.

Vi ønsker altså at sprede godhed - og at smitte alle med en trang til hjælpsomhed og at være god. Idéen med Go Galskab kampagnen er således, at hvad enten det er en fremmed, som holder døren for dig, eller det er din ven, som passer børnene for dig en aften, så er det gode gerninger, som er værd at sætte pris på. Ved at gøre dette konkret med Go Galskab kort sætter vi både et afslappet fokus på det at gøre noget godt samt skaber fællesskab i Danmark.

Mit spørgsmål til jer er følgende:

1) Har I idéer til, hvordan vi effektivt breder smitten offline og online - og MEGET GERNE: Har I kontakter, som kan hjælpe os? Idéer er velkomne, konkrete kontakter altid bedre :-) Hvad enten det er dig selv, en kædechef for en spændende butikskæde, en som råder over alle de fede kortpladser i KBH etc.
2) Hvad skulle der til for, at I selv ville give et kort videre? Vi skaffer selvfølgelig fede præmier, men mere end det?
3) Har I andre kreative input?

Tak for jeres tankekraft! :-)



Fra Århus
Tilmeldt 23. Feb 06
Indlæg ialt: 1928
Fra  Userturn Skrevet kl. 16:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Spændened og yderst unik idé i er kommet frem til der. Tror godt at jeres idé kunne holde, selvom mange af jeres kort ikke kommer i gang. Hovedsagen er er dog at nogle af kortene kommer i brug og folk husker at indberette deres historier.

Men tror at det ville hjælpe hvis man fik en form for gimmie, ved at indberette sin historie. Det kunne fx. være at man støttede en hjælpeorganisation med 15 kr., hver gang man kom med en god historie, og samtidig kunne man være med i en konkurrence.

Tror det er noget i den stil i skal have fat i, og ellers vil det nok være en fordel - hvis i lagde stor vægt på pr, da folk højst sandsynligt ville være mere positive, hvis de forinden havde set konceptet på tv eller læst om det i avisen.

// Jesper Skov

 

Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 00:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Jonathan.



Som nævnt i dette forum ca. 200 gange tidligere, så er jeg muligvis retarderet... men jeg forstår altså ikke konceptet.



1: Jeg printer et kort ud, på nettet.

2: Jeg stikker kortet til en buschauffør, fordi han ikke er så stort et røvhul, som han plejer at være.

3: Jeg skal nu huske ID-nummeret på det kort jeg har givet væk, logge
mig ind på et site (hvis URL jeg har glemt, fordi jeg har givet kortet,
hvor det stod på væk) og skrive en solstrålehistorie om, hvordan
chaufføren i buslinie 5A nu har mit kort, fordi han smilede lidt, da
han så mit idiotiske billede på mit månedskort.

4: Ehmn...

5: Hvordan vinder jeg de dér præmier?



Har jeg forstået/misforstået det korrekt?



Jeg synes at det er en meget fin idé, men det virker bare sovset ind i
unødigt flødeskum.  Hvis jeg ikke forstår konceptet, (efter at
have læst en udførlig beskrivelse 2-3 gange) så bliver det svært at
sælge budskabet i forbifarten på en fortravlet københavner-café, tror
du ikke?

Dertil kommer at 80% af min omgangskreds (i høj grad den kvindelige
del, af føromtalte) skal have hjælp, for at logge ind på deres
hotmail-accounts.. og let''s face it - det er højst sandsynligvis
kvinderne, der vil finde det sjovest at skrive alenlange
solstrålehistorier på jeres site. (de er i hvert fald nogle
galninge-bloggere, de kvinder)..   Der skal altså en del til, for
at lokke et menneske, der står midt på hovedgaden til at løbe hjem og
sætte sig foran computeren og logge ind på et site og begynde at skrive
en roman.

www.sedlen.dk har eksisteret i 4 år og har kun haft omkring 2500
registrerede sedler.. og selvom de ikke har haft megen markedsføring
(hvad jeg ved af, i hvert fald), så burde det sige noget om, at det er
op ad bakke at få folk til at fiske noget op af lommen og registrere
det online bagefter.



Kunne I ikke finde på en lettere måde, at gøre dette på?

Jeg forstår godt, at det er "sjovt, at kunne følge kortet" rundt i
verden og se det gå sin gode-gernings-sejrsgang, men jeg tror bare
ikke, at det er et holdbart koncept.  Sedlen.dk er et meget godt
eksempel herpå. I stedet kunne man eksempelvis lave kort, der var
stanset ud, og kunne rives over i mindre kort / brikker, så man når man
tog et kort i stedet for blot at have ét, endte med 12 små kort, hvor
der står forskellige opmuntrende ord på, som eksempelvis. "Tak, fordi
du lysnede min dag" el. lign., som folk kunne give til hinanden, når en
god gerning blev gjort. På bagsiden kan du så evt. skrive en lille kort
tekst om: "Hvordan kom du i besiddelse af dette kort? Fortæl din
historie på www.gogalskab.dk og vind en Nintendo Wii". (eller whatever)
og glem idéen om at følge kortet.

På den måde, får du 10 kort (og dermed muligvis 10 eksponeringer) i
stedet for ét, ved hvert kort  - plus at konceptet er let at
forstå. "Du gjorde min dag bedre. Tak - Vind også noget crap".

Jeg ville også have det bedre med at give sådan én ud, fordi der ikke
er "strings attatched". Jeg giver et menneske denne her brik/kort,
fordi de lysnede min dag - og nu vil jeg lysne deres, med et par
opmuntrende ord. Punktum. Ikke noget med: "Hey
serveringsdame. Tak fordi du tørrede bordet af. Her er et kort. Jeg går
hjem og skriver en historie. Se nummeret dér. det skal du huske. Du
skal give det videre til en anden. Hvis du ikke gør det, så vinder vi
aldrig.. og jeg har altså brug for den Ipod, så gider du ikke
lige...bblabla"




Andre idéer kunne være, at lave en skrivekonkurrence, hvor man kan
nominere et andet menneske til at vinde prisen som "Mest betænkelige",
eller whatever og lade dem skrive gode historier om hinanden på sitet.

Eller man kan gå ind på siden og tilmelde sig en "Go
Fra Sæby
Tilmeldt 16. May 06
Indlæg ialt: 431
Skrevet kl. 07:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Høøøhhh aner ikk om du kan bruge det her til noget...
Men jeg skriver det alligevel og så kan du jo selv sortere fra!

 

For en del år siden byttede jeg brevpapir med folk fra mere eller mindre hele verdens befolkning (Ja det lyder flot ikke!). Men  i hvert tilfælde kom mine breve vidt omkring både i Øst og Vest.

 

Sammen med brevpapirerne sendte man altid en eller flere Friendshipbooks (FB). Prøv at google "Swap FB"

Mange bytter og samler friendshipbooks verden over!

 

Hvad er en frindshipbook?

Det er en form for kontaktbog hvor man søger nye penne-/byttevenner rundt om i verden.

Jo det er et lille hjemmelavet hæfte. Mange er ikke større end et dankort og nogle er ca. A5.

Nogle laver dem af gamle aviser og andre af rigtig fin papir. Alt efter hvor meget den enkelte person gør ud af det. Der findes sågar Deco-Friendshipbooks, som navnet jo angiver er rigtig flot dekoreret og her gælder det så om at dekorere siderne.

Når man har lavet sin Frindshipbook, skriver man sin adresse på bagsiden og at man gerne vil have den igen når hæftet er udfyldt. På den første side skriver man hvad man bytter med og hvor man søger pennevenner henne.

Når man så sender et brev (med f.eks. brevapir, servietter eller hvad pokker man samler på) til en man bytter med så smider man den lille Frindship book med i brevet.

På den måde nåer Frindshipbook hele verden rundt og bliver fyldt med alverdens adresser fra folk der bytte det ene eller det andet.

Mange af dem er faktisk rigtig sjove at kigge i, netop fordi de har været verden rundt.

Er man så heldig så får man sin friendshipbook retur med posten når der ikke er mere plads i den.

 

Som sagt ved ikke om det kan bruges til noget som helst. men jeg synets bare konceptet mindede lidt om mine ungdom med friendshipbooks.

Man kunne måske lave små hæfter hvor folk kan skrive i og bagerst skrive læs mere på engodsag...blablabla... et eller andet...

 

Held og lykke med projektet!

Mette

Online markedsføring - Marketingzonen.dk

Fra Århus C
Tilmeldt 21. Mar 06
Indlæg ialt: 433
Skrevet kl. 09:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej

 

Nå, jeg vil så til forskel fra Lone og Mette gøre det ultra kort

 

 

"Har I idéer til, hvordan vi effektivt breder smitten offline og online"

 

To ord.... GO-CARDS
 

Mvh. Mikkel Johansen

InMedia Reklamebureau

 


 


Side 1 ud af 1 (5 indlæg)