Hej Tænkstort
Er du sikker på, at det er det rigtige spørgsmål du stiller?
Det virker lidt som om, at du ikke kan forestille dig en fremtid uden diverse nærmest uopnåelige personer i din nærhed.
Spørgsmålet du stiller er selvfølgeligt sjovt at tale om og der er kommet flere ting frem i lyset på grund af dit spørgsmål, som ellers ikke ville være kommet frem.
Men tilbage dig.
Der er et begreb jeg er stor tilhænger af: "Building Momentum" - opbygning af styrke.
Kunne du ikke starte dit projekt op på et lavere niveau, hvor det ikke er en "knald eller fald" situation - a.la. hvis jeg ikke får den og den med mig så bliver det ikke til noget.
Hvis en mindre "vild" start kunne gøre det, så kunne du jo vise verden, at den idé du har faktisk virker i stedet for blot at fortælle om den.
Og når den virker, kan du også dokumentere, hvor GODT den virker.
Og når du har dokumenteret, at den er lige så genial, som du tror lige nu, så finder du ud af, at det er DIG, der er den afgørende faktor for at det lykkes.
Og så kunne det være, at tingene kom til at udvikle sig helt naturligt med samarbejdspartnere, større netværk, mere salg, mere udvikling osv. osv.
Lidt kedeligt i forhold til det, du lægger op til? Så absolut.
Realistisk måde at starte en virksomhed fra bunden? Ja, i høj grad.
Venlig hilsen,
Christian