Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En ny opdagelse for mig: Google og hvordan man søger

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Smukke Faaborg
Tilmeldt 1. Nov 07
Indlæg ialt: 279
Fra  Aquatex Skrevet kl. 11:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg gjorde en ny opdagelse i går. Det er dejligt at lære nyt, måske er det kendt for dig, men her kommer det.

Når man har siddet ved tasterne i rigtig mange år, så betyder et ikke noget, om man lige skal hamre 20 tegn af til en søgesætning i Googles søgefelt. Derfor har jeg ikke for alvor gjort brug af, at Google ved de første par anslag kommer med nogle forslag til søgeord. Jeg skal s.. nok selv bestemme, hvad jeg vil søge på, og de 10-20 anslag de sidder bare lige i feltet, inden jeg registrerer Googles utidige indblanding - eller hjælpende hånd.

MEN andre mennesker, der ikke sidder og klaprer på keyboards dagen lang, reagerer helt anderledes. De er rigtig glade for Googles hjælp. Og tager gerne imod forslag til søgeord. Det betyder, at når disse mennesker, som udgør en ganske stor del af verdens befolkning, allerede efter 2-3 karakterer i søgefeltet vælger et af Googles forslag, så bliver det enkelte søgeord vigtigere end søgesætninger. Ellers har det været god latin, at anvende søgesætninger i fx. Google AdWords, for at opnå en lavere pris pr. relevant klik. Men med den brugeradfærd jeg lige har beskrevet, vil det ikke være en gunstig fremgangsmåde - eller hvad.

Nu sidder du sikkert derude, og har lige et godt input til min "opdagelse", og måske er der også andre der er interesseret i emnet.

PS: Jeg har gennem årene opdaget, at der er rigtig mange mennesker, der reagerer helt anderledes end mig på salgsbreve, emails, teknik, tiltaleformer, har en anden videnbaggrund og alt muligt andet. Det forsøger jeg at huske på i mit salgsarbejde og i min omgang med mennesker.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)