Hej.. Som spørgsmålet indikerer, har jeg brug for at få klarhed.. Derfor skriver jeg dette indlæg.. Til Jer.. Der måske har den erfaring, og som ønsker at få brunget et budskab på min bane... Måske lyder det lidt småfilosofisk, ikke desto mindre har jeg siden jeg kunne tænke selvstændigt, haft tanker og ideer om at starte for mig selv.. Tanken om at blive "sin egen herre" har for længst overgået tanken om at arbejde fra 8-16 hver dag... Jeg er 25 år gammel, og har siden 18 års alderen haft en række forskellige jobs.. Bl.a. sælger, lagerarbejder, & pædagogmedhjælper. Nogle af disse jobs er jeg blevet fyret fra, nok pga. manglende motivation.. Andre har jeg selv sagt op fra... Nok af samme årsag. Jeg har en IT baseret uddannelse, og arbejder i øjeblikket som IT-supporter med ansvaret for oplæring af 70 pædagoger i almen IT-viden.. - et job jeg rent faktisk er glad for! Dog river selvstændigheden stadig i mig... Jeg har prøvet som importør af kina-produkter.. (som så mange andre!).. Det var fine lommepenge, men ikke noget jeg fandt et umiddelbart marked for.. (?!) Efterfølgende har jeg prøvet som IT-konsulent, og har i øjeblikket nogle tilbud ude hos fagforeninger. Men jeg fornemmer heller ikke der er gevinst dér! Dels pga. 1 enkelt afslag, (pga. for høj udbudspris) og nogle stykker med manglende svar! Mine tanker har dog været mange mange flere steder; opstart af egen pølsevogn, kina-importør igen, salg online, online-konsulent, freelancejob, osv. osv. Dog har jeg stadig "ikke haft nosser nok til at få tankerne ud til handling!!!!!".. Og det er jeg træt af.... For jeg er virkelig villig til at sætte dette i absolut 1. prioritet..! ... For at gøre en lang historie kort, så har jeg brug for.... - råd og vejledning! - en mulig sparringspartner, med samme ambitioner som jeg? Tanken er, at med den rette samarbejdspartner kan vi nå længere end vi nogensinde havde drømt om! - kurser og bøger! - bare et lille bitte spark, lige dér hvor det hele bliver til en realitet!
Håber på jeres hjælp!
Venlig hilsen |
Hej Morten
Jeg tror ikke du er moden til at få en partner, dertil er du lidt for søgende og klart ikke motiveret nok til også at skulle tage ansvaret for en anden. For selvom i skal hjælpe hinanden, skal i være ligeværdige, og enten teamer du op med en som dig selv, og så kommer i ingen vegne, eller teamer du op med en ildsjæl som så kommer til at lave broderparten, og så vil jeres veje skilles.
Jeg har 35 års erfaring som selvstændig, og tro mig jeg har hørt noget der ligner din historie før.
Det råd jeg vil give dig, er at du vælger et område udenfor IT som du kunne tænke dig. Du lyder til at have talent for at have kontakt til mennesker, så det ville jeg satse på. Så sætter du dig en time ved computeren hver dag, og laver en handlingsplan. Ikke en forretningsplan, men en handlingsplan! Måske skal du have en uddannelse, og så undersøger du de økonomiske muligheder for uddannelsesstøtte og laver budget for din egen økonomi under uddannelsen.
Samtidigt så undersøger du mulighederne på markedet for at sælge din ydelse, og besøger gerne en af dine fremtidige konkurrenter for at se om du i det hele taget kan løfte opgaven.
Step by step arbejder du dig planmæssigt hen imod præcis hvad der skal til, for at kunne føre din idé ud i livet. Har du holdt ud så længe, er der en iværksætter i dig, og du har en fremtid. Taber du interessen har du sparet en masse penge og ærgelser.
Vil du importere kinastof, - så står kræmmersæsonen for døren. Der er masser af varer/partier at købe i danmark som er lige så billigt i Kina, og du kan løbende supplere op efterhånden som du sælger på markederne.
Når du kommer overens med dig selv om hvor din fremtid skal ligge, henvender du dig til et vækscenter og her skal du prøve at få en mentor, dvs en person der holder dig "i ørerne" og hjælper dig med at fokusere.
Nu lagde du mærke til ordet fokusere? Det er det aller vigtigste, for udover lysten til at arbejde for sig selv, så kræver det fokus, for en forretning kommer ikke af sig selv. Der bliver masser af hurdler der skal overvindes, alt lige fra banker og forsikringsselskaber til dummebøder fra smarte telefonsælgere, - og er man ikke 112% sat fast på at det bare skal lykkes, - så er det spild af tid.
De nemmeste penge i verden, er dem du henter hos en arbejdsgiver. Det lærer man bare alt for sent, men nu har jeg sagt det
Held og lykke med det.