Jeg vil ved siden af min freelance grafiker-virksomhed gøre lidt i salg af forskelligt. Som udgangspunkt er det palmeolielys, jeg vil sælge, og importøren vil gerne lave en aftale med mig. Den del er på plads.
Det, jeg spørger om, er, hvor meget jeg kan kræve i provision af salget? Som udgangspunkt regner jeg med kun at sælge. Dvs. importøren pakker og sender lysene afsted, når jeg har ordren i hus.
Men jeg har samtidig en tanke om at gøre en del i markedsføring, som derfor også bliver en del af pakken – og det kan jeg jo lave det meste af selv. Jeg tænker på hjemmeside, flyers, brochurer og hvad man ellers vil sende ud til mulige kundeemner.
Som udgangspunkt regner jeg mest med at få private kunder – på sigt kan der måske laves en decideret webshop, og andre produkter kan også komme med.
Nogle input til, hvad jeg skal gennemtænke og overveje i denne forbindelse, vil være meget velkomne. Det er en temmelig ny verden for mig, men det er noget, jeg brænder for, da disse lys er de eneste, jeg selv kan tåle... Og jeg kan derfor også finde på at få lavet pressemeddelelser (evt. hos en pro) for at få fremhævet disse lys'' egenskaber i forhold til så mange andre.
1. At du selv må sætte prisen på produktet 2. At din pris til forhandleren er så lav som muligt
Derfra kan du arbejde med priser og tilbud, så du får den bedst mulige forretning ud af det.
Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum. Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding.
Ja, 2 ting som udgangspunkt. Men så er der det med det markedsføringsmæssige, som jeg så også kan tage hånd om – (og importøren evt. kan få glæde af i andre forbindelser) – hvordan prissætter jeg det? Skal jeg lave det som en del af provisionen, eller skal jeg holde det udenfor?
Egentlig har jeg mest lyst til at holde det udenfor, men som du også skriver, har jeg dermed også noget at presse prisen hos importøren med. Hvor meget skal jeg så regne med til markedsføring? Det eneste, jeg ikke lige umiddelbart kan lave, er rigtig gode tekster og trykning af flyers, brochurer m.m.
Nu skal det også lige nævnes, at disse lys er forholdsvis ukendte i Danmark, og importøren derfor har en stor interesse i at få kendskabet udbredt. Jeg har på den konto allerede en del idéer til, hvordan markedsføringen kan håndteres...
Jeg forstår din pointe om markedsføring. Igen er hér to forslag:
1. Du aftaler at udfakturere markedsføringen på normal vis (timefakturering plus viderefakturering af udgifter, eller hvordan man nu gør) 2. Den med risiko: Du aftaler at tage markedsføringen selv mod at få en % af hele omsætningen i Danmark i al fremtid (den omsætning, som du ikke selv kommer til at stå for altså) Pas på hvordan du får specielt dine egne forpligtelser formuleret i den forbindelse.
Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum. Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding.
I øvrigt en spændende idé med alergivenlige lys. Hvis du solgte pollenfri græs, ville jeg i hvert fald stå klar!
Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum. Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding.
Ja, den første er nok den nemmeste for mig som udgangspunkt. Problemet er, at jeg så er bundet på hænder og fødder og skal bede om lov, hver gang jeg vil lave noget. Til gengæld vil det medføre, at jeg ikke lige pludselig går helt amok og lægger alt for mange timer i noget, som vil give for lidt... måske.
Det er fordelen ved nr. 2. Jeg bestemmer selv, hvor meget energi og krudt jeg bruger på markedsføring. Men hvordan sætter jeg beløb på, hvor meget jeg får ind igen i den sidste ende?
Jeg ville gerne kunne sælge pollenfrit græs, men nu er græs jo desværre naturligt – selv palmeolielys er dog fremstillet af mennesket et sted. Dog er der brugt de reneste råvarer, man kan opstøve – i modsætning til "almindelige" stearinlys.
Jeg kender iøvrigt kun MEGET få mennesker i Danmark, der ikke kan tåle disse lys. Så hvis nogle har astmatikere eller allergikere i omgangskredsen, har jeg her svaret på at få lys på juletræet juleaften.
De, der ikke kan tåle lysene, er som udgangspunkt ekstremt overfølsomme og kan ikke tåle nærmest alt. En kan eksempelvis ikke tåle lugten af olie, der opvarmes på panden...
Indrømmet! Der kom lige en salgstale... dog er jeg jo ikke begyndt at sælge dem endnu.
Ja, hvis du satser på nummer 2, skal det være fordi du har mod og midler til at tage en chance. Til gengæld, kan du måske begynde at holde seks måneders sommerferier om vinteren på den sydlige halvkugle, hvis Coop pludselig bider på. Uden meget mere arbejde end det indledende.
Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum. Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding.