Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hosting, uden det koster kassen. Nogen der kan hjælpe?

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra Brovst
Tilmeldt 20. Jan 09
Indlæg ialt: 425
Skrevet kl. 23:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej venner

Problem:
Jeg har prøvet en række hosting selskaber, som garantere service, oppetid osv. Men endnu har det været mig totalt umuligt at finde et godt sted til en fornuftig penge. - Keyword - Service VS. Pris.

Mål:
At skabe et billigt alternativ til de etablerede super-hosts, og bedre end de billige/gratis bras hosts.
Host af hjemmesider, mail, backup, database mf.
Linux og Windows platform.

Haves:

  • Server
    • XEON 3,2Ghz dual cpu 2U (Fujitsu Siemens)
    • XEON 3.0Ghz dual cpu (1 cpu installeret) (Fujitsu Siemens)
    • Ca 300Gb harddisk SCSI (Harddisk 10k rpm er forholdsvis billigt)
  • Switch
    • 1 stk 100Mbit 8 port (HP ...)
    • 1 stk 1Gbit 24 port (Hp Pro Curve)
  • Rackskab (Hvis det har interesse)
    • 42 U
    • UPS - har ikke været i brug i noget tid, så den er nok tvivlsom

Nødvendigt:

  • Internet forbindelse 20/20 eller mere Privat eller Erhverv
    • Det er ikke planen at have redundans i forbindelser eller super UPS - Oppetid på 95% eller over er fint. - Det gør selvfølgelig ikke noget hvis nogen byder ind med dette.
  • Fast IP - med mulighed for flere
  • Et skur/loft eller lignende- serverene larmer!
  • Strøm - Jeg har ikke styr på hvor meget, men et gæt er 500 til 700 W pr server
  • Licenser til
    • Windows 2008 (Jeg har licens til Windows server 2003, men 2008 ville være at foretrække)
    • MSSQL 2005 eller nyere

Optimalt hvis vi kunne få:

  • Et team af 3-4 personer til vedligehold og service
  • Nogle personer der vil sætte lidt info op (A4) på fx. skoler hvor interessenter måtte opholde sig og fortælle om projektet.
  • 1-2 personer til en god hjemmeside ( Jeg kan give en hånd med C# hvis det er ASP.Net)
  • En sponsor, som ikke er urimelig. - Det koster trods alt lidt at drive skidtet.

Worst Case

  • Ingen melder ind her
    • Ok ingen har tabt på ideen.
  • Vi får det op at stå, men ingen bruger det efter 6 md
    • Ærgerligt, men vi har ikke de store tab. Alle kan få deres ting tilbage.
  • Et eller andet er ulovligt
    • Andre gør det her, så der er en løsning, som vi må tage stilling til.

 

Fra København
Tilmeldt 22. Jan 09
Indlæg ialt: 1760
Fra  Buehøjgård Møbler Skrevet kl. 01:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Vil du etablere et webhosting firma baseret på en almindelig internetforbindelse uden redundans?

Det lyder helt hen i vejret i mine øjne, for det lyder for mig som om at du opfordrer til at drive det hos nogen privat eller i deres virksomhed, men hvor der ikke er special som sådan i hosting eller decideret faciliteter til det.

Der findes 1 milliard billige og sågar også gratis webhoteller. Fælles for mange af dem er at de tekniske forhold ikke er gode nok, hvilket i sidste ende vil afspejle sig i service/nedetid eller andre tekniske problemer.
Og uanset hvad, så tvivler jeg på at du kan konkurrere mod de andre på prisen, du skal godt nok langt ned hvis du skal gøre det billigere end dem som tager fx 5-10 kr. pr. md. for et webhotel. (som vel at mærke kører i et professionelt hosting center). 

Måske misforstår jeg dit koncept eller intentioner, men i så fald du ønsker at etablere billigst mulige driftsomkostninger, så tror jeg uanset hvad det vil blive billigere i sidste ende at finde et billigt hostingcenter. Evt. i udlandet / tyskland, hvis prisen skal rigtig langt ned.

Du kan hurtigt spise en hel del af budgettet i strøm alene, det er normalt inkluderet med i prisen i et hosting firma. jeg har set hosting priser i hosting centre alt fra kr. 300,- pr md. og opefter (hvilket jo nærmest kun lige er nok til strømforbruget), hvor det typisk hurtigt koster et par tusinde for noget ordentligt professionel kvalitet.
Men kan du nøjes med den dårligste placering og ringeste forhold i et hosting center, kan der være mulighed for at de vil tage dig ind til en billig pris. 

Fra Brovst
Tilmeldt 20. Jan 09
Indlæg ialt: 425
Skrevet kl. 16:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars

Ja, jeg forestille mig faktisk et privat skur eller lignende - gerne i kælder eller udendørs (dog uden frost), hvor der kan trækkes støm og inet til.

Tekniske problemer, ja, dem har jeg set mange af. Den bedste web-host jeg har haft indtil nu er mig selv. Hostet på et loft i Ribe hos en kammerats svigerfar på BBS-fiber.
(Her var det største tekniske problem at svigermor tog stømmen når der skulle støvsuges. - Det var dog overkommeligt, Nu er kammeraten bare ikke kæreste med datteren mere - et støre teknisk problem)

 

Så, hvis du tror det her er et stort forkromet projekt, i hælene på Fusion eller dan-domæne, så nej. Ideen her er HELT nede på jorden, hvor alle kan være med.

 

Håber det opklare noget mystik :)

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 16:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Brovst
Tilmeldt 20. Jan 09
Indlæg ialt: 425
Skrevet kl. 17:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Nr er på vej... Er der andre der har lyst til at være med?


Venligtst ikke misbrug:

22 26 19 75 - helst efter 18.30

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 18:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dennis

Jeg har desværre ikke selv tid til at deltage, men hvis jeg var i dit sted ville jeg helt klart kigge på om jeg kunne lave min tjeneste baseret på f.eks. Microsofts Azure, det er allerede rystende billigt idag og der god grund til at tro at priserne kommer længere og længere ned.

Jeg vil faktisk tro at du kan få et både billigere og bedre setup end det du har planlagt. Ulempen er at du skal bruge noget tid, på at skrive et lag, der gør at kundernes webhoteller fungere som forventet, da Cloud computing modellen generelt virker anderledes.

Fra Brovst
Tilmeldt 20. Jan 09
Indlæg ialt: 425
Skrevet kl. 21:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Kæmpe tak til Lundsby

Jeg googlede Microsofts Azure, og jeg måber stadig. Som .NET galning er det jo lige hvad jeg står og mangler.

Og priserne er fair må man nok sige. (Hvis der ikke er nogle skjulte gebyre, som jeg ikke har kigget efter endnu)

Jeg kendte til code.Google.com som har samme pakke bare til JAVA. - Og det virker! Desværre er værktøjerne til JAVA, her tænker jeg på eclipse bare ikke så "easy to use" som Visual Studio. Men de som har evner i JAVA skulle tage et grundigt kig på google-app-engine kan varmt anbefales - self fra en .NET fan.

Fra Brovst
Tilmeldt 20. Jan 09
Indlæg ialt: 425
Skrevet kl. 23:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Inden for de første ca 24 timer er det allerede lykkedes at komme i kontakt med 2 meget interessante personer her på amino.

 

Den ene har et super sted til vores servere som langt overgår forventningerne. Og, citat "to væge fra hvor jeg står, er der fiber". Jeg glæder mig til at se hvordan et serverrum hvor et større internationalt tele-selskab holdt til ser ud.

 

Den anden interessante person har kunder i baglommen så projektet har nu en langt større overlevelses chance, og jeg kan begynde at se rammerne for hvad vi kunne lave allerede fra om 14 dage.

 

Da jeg kastede bolden op i luften, anede jeg ikke om den kom ned igen, men det skal jeg da lige love. Tak til alle jer der skriver og alle jer der tager et kig.

 

Jeg er selvfølgelig interesseret i mange flere kontakter og vi er ikke låst på nogen måde endnu. Er du en super samarbejdspartner med/uden kunder, men med et brugbart talent og ild-sjæl så giv mig et kald eller skriv en besked til mig her på Amino.

 

Er du interesseret i en host, så er du også meget velkommen, da vi ikke ligger fast på en løsning kan det stadig være dine behov der sætter standarden for hvilket niveau og pris vi ligger os fast på.
Dog vil jeg gøre opmærksom på at det ikke bliver gratis men at vi heller ikke vil ruinere nogen.

 

Helt konkret har vi snakket om en webhost-, backup og ftp løsning hvor der betales for trafik - altså betal kun for det du bruger.
En anden mulighed er database-løsning baseret på transaktioner, cpu-tid eller trafik.
-Igen kom med forslag der passer din forretning eller private behov, så kigger vi på det.

 

 

Dennis

Fra Brovst
Tilmeldt 20. Jan 09
Indlæg ialt: 425
Skrevet kl. 15:47
Hvor mange stjerner giver du? :

En stor tak til alle... Der er ikke så mange som skriver i tråden, men ringer eller PM'er i stedet det er jeg rigtig glad for.

 

 

Det ser ud til at projektet her bliver lidt større end jeg havde forventet, men vi ender nok også med at blive et par personer mere, så det er vel godt nok. Men, har du/i/en du kender stadig ikke fået fat på mig, så skriv endelig.

 

Jeg er også interesseret i samarbejdspartnere eller kunder i hosting foretagendet. Er du fx web-designer / web-integral eller simpelt hen bare dygtig til design og/eller at lave hjemmesider, så giv lyd fra dig. HAR du lavet hjemmesider og mangler et godt sted at samle trådene, så er du også velkommen. Vi har en ide om hvad vi gerne vil sætte op, men vi vil gerne lave Danmarks bedste løsning, og uden dit indput, kunne vi misse et par ting, så skriv hvilke krav du har til os, så vil vi tage det med i overvejelserne - evt. invitere dig til et møde, så du virkelig kommer med i processen og får en god kop kaffe.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)