Godaften. En kammerat og jeg står i den situation, at vi i løbet af dette år har udviklet et stykke software for en virksomhed, hvor vi nu skal have afregnet. Beløbet ender i DKK ~300.000 klassen og vi vil i denne anledning gøre noget ud af vores tanker mht. til opstart af virksomhed. Vi er begge studerende, og desværre ikke indenfor erhversjura eller økonomi, hvorfor vi håber at kunne få svar på en række af vores spørgsmål. Det første går på hvor lang tid det tager at blive oprettet, få CVR og blive moms-registreret - vi forestiller os at det jo nok ikke er noget der sker fra dag til dag mht. papirarbejde o.lign. Vores største bekymring er faktisk vores indtægt i firmaet. Sagen er den at vi begge er studerende og af den grund får SU. Ingen af os havde ved starten af dette projekt regnet med at det ville løbe op i et beløb af denne størrelse. Problemet opstår i at vi ikke kan udbetale det som løn, det vi så bare skal til at betale en masse SU tilbage. Samtidig tager SU-lovgivningen også hensyn til hvis man har egenvirksomhed, hvor overskuddet i virksomheden tæller med ens indtægt. Altså står vi nu med 2 problemer - 1) Vi kan ikke udbetale det hele som løn til os og 2) Vi kan ikke bare lade pengene sidde skatteåret over da dette også vil ødelægge vores SU (samtidig skal der jo betales skat af overskuddet :-)) Vores plan, genial eller ej, er selvfølgelig at udbetale det vi kan som løn til os, men derefter så indkøbe noget udstyr til vores nyopstartede virksomhed i form af computer o.lign. Princippet er jo, at vi som så mange andre, jo gerne vil have mest muligt ud af de penge vi har tjent, og vil derfor gerne have generelle råd til fra Jer som formentlig allerede har været igennem denne situation før, om gode råd. Vedrørende indkøb af ting til virksomheden, er vi jo i den situation at vi jo ikke har nogle deciderede lokaler til virksomheden, vi arbejder begge hjemmefra, hvorfor vi er lidt i tvivl om hvad man kan tillade sig at købe gennem virksomheden, idet tingene jo kommer til at stå hjemme i hver vores lejlighed. Kan vi f.eks. tillade os at betale vores internet gennem virksomhede? - det er en vigtigt ressource for vores arbejde, men det bliver jo også brugt til andet end bare arbejde :-) Det var vist det for denne gang, tak for tage dig til at læse det hele. Christian Rasmussen |
Begynder-spørgsmål vedr. opstart, papirarbejde, skat, moms osv...
Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
- 1
Det skulle der visk nok lige kunne blive råd til :-) Mvh |
Som studerende (og dermed SU-modtagere) kan man med fordel gøre brug af den forholdsvis nye mulighed i lovgivningen kaldet "Virksomhedsskatteordningen". Den tillader enkeltmandsvirksomheder og I/S''er at nærme sig de forhold man har som selskab (Aps eller A/S). Det er i midlertid en ordning, som kræver en del arbejde og indsigt, så det vil helt sikkert være tilrådeligt at tage en snak med en revisor om hvordan det kan strikkes sammen. Der vil I få svar på alle jeres spørgsmål, men jeg kan dog her på falderebet lige tilføje at vi i disse innovations og iværksætter-tider har meget let ved at få oprettet et firma og få CVR-nr. Det behøver bestemt ikke tage mere end et par dage. Hvis I selv har lyst til at læse lidt mere om det hele, kan jeg varmt anbefale følgende links: www.100svar.dk www.startguiden.dk Med venlig hilsen Mads |
Øh - Virksomhedsordningen har eksisteret siden skattereformen i 1987 og har derved snart 20 år på bagen ![]() Men jo det er en mulighed. Det overskud i opsparer i virksomhedsordningen indgår ikke i i beregningsgrundlaget for SU, men omvendt betyder det også at I er nødt til at lade pengene stå i virksomheden ![]() |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Det synes jeg lyder rigtigt spændende, det giver jo en mulighed for at drive en lille virksomhed med et par kammerater ved siden af, uden at inddrage de "seriøse" elementer i form af at sikre at man nu også tjener nok penge til at kunne leve - det har vi jo SU'en til :-) Du skriver at vi skal lade pengene stå i virksomheden, jeg har prøvet at søge lidt rundt, men er ikke helt blevet enig med mig selv om hvad dette omfatter. Altså vi får jo opbygget et overskud efter betalingen for dette job, disse penge har vi midlertidig planlagt skal bruges til noget udstyr til videre arbejde i virksomhede og så udbetale en slat af det som løn til os - altså den mængde som kan lade sig gøre med vores SU. I første omgang, virkede det jo til at vi skulle bruge alle de penge der var tilbage efter vores løn på virksomheden, for ellers ville der være et overskud, som så ville blive regnet med som en indtægt i vores SU beregninger. Du siger så at vi kan drage fordel af den her lovgivning, som tillader at overskuddet bliver bevaret, men at beløbet ikke bliver regnet med i vores SU-beregninger, altså forstår jeg det sådan at vi kan lade beløbet stå i firmaet skatteåret over, uden at de får indflydelse på vores videre SU, og så stadig have en slat penge at gøre godt med næste år (efter virksomhedsskat antager jeg?) til udstyr, løn osv. ...Eller har jeg misforstået det fuldstændigt? Jeg vil godt allerede nu takke for Jeres opmnærksomhed og assistance, vi er meget nye på dette område og Jeres hjælp er derfor yderst værdsat. På forhånd tak Christian Rasmussen |
I kunne jo sådan set også bare udbetale de penge I ville til jer selv og så betale noget af SU''en tilbage. |
Det er helt korrekt opfattet, bortset fra det med løn. Pengene bliver stående i virksomheden når I investerer i virksomhedsaktiver, betaler virksomhedens gæld, leverandører eller lader pengene stå på virksomhedens konto. Når I hæver pengene i virksomheden (det du kalder løn), tager I pengene ud af virksomheden og de midler skal så beskattes på alm. vis og påvirker derved SU beregningen. Ideen om at tage pengene ud mod tilbagebetaling af SU''en er for mig at se kun relevant hvis man ganske enkelt ikke kan leve af SU''en, eller ikke mener at det er rimeligt af politiske grunde. Moralsk kan jeg ikke se noget problem i det overhovedet. |
Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater Bent Zimmermann
Side 1 ud af 1 (7 indlæg)