Jeg skal bogføre et salg af en gammel varevogn på gule plader. Den er for mange år siden købt af en privatperson, og står opført i aktiverne til en værdi af 5.000 dkk. Den er nu solgt til en privatperson, uden nogen form for garanti, til en pris af 15.000 dkk. Så har jeg jo pludselig en indtægt på 10.000 dkk. Skal de 10.000 indtægtføres i driften, og de sidste 5.000 "udlignes" i status? Og hvad med moms? Der er aldrig løftet moms, da den jo blev købt af en privatperson. Er det brugtmomsordningen der bruges her? Næste spørgsmål: Jeg bogfører i Summa, og har hver dag 3-5 kreditorbilag fra samme kreditor. Det betyder, at jeg har rigtig mange kreditorbilag der skal "vælges" hver gang jeg betaler efter kontoudtog en gang om måneden. Kan alle disse bilag sættes ind i kassekladen på én gang???? Eller er det den hårde måde, med at vælge hver enkelt faktura? Sidste spørgsmål: Når jeg bogfører indbetalingerne fra kunderne i Summa efter kontoudtoget, sidder jeg og printer hver enkelt indbetaling ud, så man kan se hvem det er fra, og hver indbetaling har sit eget bilagsnummer. Det betyder, at jeg efterhånden har brugt en ½ regnskov og flere meter mapper. Kan jeg i stedet for printe kontoudtoget hver 14. dag, og henvise alle indbetalinger i banken til det, med det samme bilagsnummer? Håber, at jeg har gjort mig forståelig og jeg glæder mig til nogle gode svar. |
Pippi:Jeg skal bogføre et salg af en gammel varevogn på gule plader. Den er for mange år siden købt af en privatperson, og står opført i aktiverne til en værdi af 5.000 dkk.
Den er nu solgt til en privatperson, uden nogen form for garanti, til en pris af 15.000 dkk. Så har jeg jo pludselig en indtægt på 10.000 dkk.
Skal de 10.000 indtægtføres i driften, og de sidste 5.000 "udlignes" i status? Og hvad med moms? Der er aldrig løftet moms, da den jo blev købt af en privatperson. Er det brugtmomsordningen der bruges her?
Ved salget af varevognen er dette momsfrit grundet varevognens status som momsfri, hvor der skal indtægtsføres salgsprisen på kr. 15.000, hvor den bogførte værdi kr. 5.000 modposteres og udlignes på aktivkontoen.
Pippi:Næste spørgsmål:
Jeg bogfører i Summa, og har hver dag 3-5 kreditorbilag fra samme kreditor. Det betyder, at jeg har rigtig mange kreditorbilag der skal "vælges" hver gang jeg betaler efter kontoudtog en gang om måneden. Kan alle disse bilag sættes ind i kassekladen på én gang???? Eller er det den hårde måde, med at vælge hver enkelt faktura?
Du kan sagtens lave en samlet postering og ét bilagsnr. på denne transaktion, idet det vigtige er, at du i givet fald vil kunne finde bilaget igen, hvis det bliver nødvendigt.
Pippi:Sidste spørgsmål:
Når jeg bogfører indbetalingerne fra kunderne i Summa efter kontoudtoget, sidder jeg og printer hver enkelt indbetaling ud, så man kan se hvem det er fra, og hver indbetaling har sit eget bilagsnummer. Det betyder, at jeg efterhånden har brugt en ½ regnskov og flere meter mapper. Kan jeg i stedet for printe kontoudtoget hver 14. dag, og henvise alle indbetalinger i banken til det, med det samme bilagsnummer?
Her kan du bruge samme fremgangsmåde som for kreditoren, hvor du tager det samlede udtog og vedhæfter eventuelle underbilag, således du igen kan finde de enkelte posteringer igen i din bogføring og bilag. Så svaret her et JA.
Du bestemmer i realiteten selv, hvordan du organiserer dit bogholderi, idet det eneste du skal holde styr på, er at du kan finde tilbage til originalbilaget fra posteringen eller fra bilaget til posteringer, hvilket er i fuld overensstemmelse med bogføringslovens bestemmelser.
Hilsen
Tonny