Hej Aminoer. Jeg har et temmelig væsentligt problem med mit internet, her mener jeg min Wireless Adabter jeg har siddende i min computer til det trådløse netværk. Problemet er, at når jeg besøger en hvilken som helst webside, så bliver min trådløse netværksforbindelse deaktiveret, og lidt efter bliver den så aktiveret igen, automatisk. Når jeg på min computer går indunder "Netværksforbindelser", ser det meget mærkeligt ud, min enhed deaktivere og aktivere sig selv hele tiden. Hvad dævlen kan være skyld i dette? Jeg har siddet hos en ven hvor vi kun har brugt lan, hvor jeg derfor har haft deaktiveret enheden, og så da jeg kom hjem og aktivere mit trådløse, så gør den det her. |
Hej Emil,
Prøv at tjekke, om der er andre trådløse netværk i nærheden.
Kan du se, om dit netkorts forbindelse til dit trådløse netværk også er periodisk, når du ikke har din browser eller andre online programmer åbne?
Hvis dit trådløse netværk ligger på samme kanal (frekvens), som nærliggende trådløse netværk, kan dit netkort have udfordringer med at fastholde kontakten til dit trådløse netværk.
Det kan være nødvendigt at skifte kanal på din trådløse router / access point, for at opnå optimal ydelse på dit trådløse netværk.
Nogle antivirus programmer afbryder kortvarigt forbindelsen til et netkort, hvis antivirus programmet opdager mistænkelig trafik gennem netkortet (adapteren).
Har du Windows Firewall aktiveret?
Er din computers Windows opdateret med seneste opdateringer fra Windows Update?
Er din antivirus opdateret?
Har du eventuelt installeret et nyt program, da du senest var online?
Hvornår har du senest skannet din computer for eventuelle vira?
Håber du kan bruge det.