Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Debatforum om politik - feedback ønskes

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Feb 10
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 00:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ønsker at starte et debatforum, hvor diverse politiske emner kan debatteres. Jeg har valgt at fortælle åbent om projektet, for at få en masse idéer, kritik m.m. fra dig!

Hvorfor lige et debatforum om politik?

Årsagen til at jeg kom på idéen med at starte et debatforum om politik, skyldes at jeg selv søgte efter et debatforum, der netop debatterede politiske emner. Efter en masse søgen hos Google kom jeg frem til, at der ikke eksisterer et sådan debatforum på dansk af bare nogenlunde kvalitet. Jeg må indrømme, at jeg blev meget overrasket! Hvis der er et udmærket debatforum om politik, som jeg har overset, må I meget gerne smide et link.

Idéer

Herefter begyndte jeg så at brainstorme, hvor jeg smed alle mine tanker ned på et stykke papir. Nogle af idéerne er standard på stort set alle debatforummer.

  • Øverst skal der være en oversigt over de debattråde, der senest er blevet skrevet i. På samme måde som her på Amino. Jeg mener, dette er vigtigt, da det giver et godt overblik.
  • Herudover mener jeg, at der bør være en kategoriopdeling, som ses på stort set alle forummer. Jeg er meget i tvivl om, hvordan denne bør være. Jeg har overvejet at oprette kategorier som ”Skattepolitik”, ”Klima, miljø og energi”, ”Udenrigspolitik” m.m. Altså emner der ofte debatteres. Derudover tænker jeg på, at oprette en kategori der hedder ”Kommunalpolitik” eller lignende, hvor politik rundt omkring i de forskellige kommuner kan debatteres. Til sidst tænker jeg på en kategori, hvor politiske emner, der ikke passer ind i de andre kategorier kan debatteres, ligesom der skal være en ”Off topic”-kategori.
  • Så tænker jeg på at have en boks ved siden af selve debatforummet (altså en boks der er i siden, lige meget hvor man klikker hen), med seneste politiske nyheder fra medier som DR, TV2, Berlingske, Politikken osv. Jeg mener, dette kan være en super god idé, som kan hjælpe debatforummet på flere måder. Først og fremmest er det med til at skabe lidt liv, da der hele tiden bliver opdateret med de seneste nyheder. Derudover er de besøgende opmærksomme på de seneste nyheder, der kan debatteres.
  • De besøgende der ønsker at benytte debatforummet, skal oprette en bruger. De har så egne brugerprofiler med profilbillede, mulighed for at skrive om dem selv og sende privatbeskeder til andre brugere. Bør der også være et ”spørgsmål”, om ens politiske holdning?
  • På samme måde som Martin Thorborg, mener jeg, det er en god idé at have en forside (inden debatforummet går online), hvor der f.eks. står ”Her åbner Danmarks nye store debatforum indenfor politik! Skal du være med fra første ord? Tilmeld dig mailinglisten herunder, og modtag en e-mail når vi slår dørene op for spændende politiske debatter.” Er I enige?
  • Derudover vil jeg gøre det nemt for de besøgende at gøre debatforummet til startside og føje til foretrukne. Der skal derfor være et par knapper eller tekstlinks, hvor man blot skal trykke.
  • Jeg har tænkt lidt på, om det kan være en god idé, at have en shoutbox i siden, hvor brugerne kan skrive med hinanden. Er dette overflødigt?
  • Derudover vil jeg oprette en fanside på Facebook, og indsætte en såkaldt ”Bliv fan”-boks på hjemmesiden (debatforummet).
  • Der skal nederst på siden som minimum være links til ”Om siden”, en kontaktside og en side om annoncering på debatforummet.

Hvilket forum og hvilket webhotel?

Som jeg ser det, er der en del god forum-software, som er helt gratis. Derfor ønsker jeg ikke at bruge for mange penge til at starte med. Har hovedsageligt overvejet phpBB3, men alle bud er velkomne. Hører gerne om fordele og ulemper ved de forskellige gratisforummer. Jeg er lidt på bar bund i forhold til, hvilket webhotel jeg skal vælge. Erfaringer omkring dette ønskes.

Cash

Som I nok har regnet ud, skal indtjening komme via annoncering. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er noget usikker på, om jeg kan tjene udmærket på en sådan side. Jeg skal ikke kunne leve af det (men det gør selvfølgelig ikke noget J). Har I nogle kommentarer til dette? Jeg tænker umiddelbart Google AdSense, men hvis forummet bliver populært, kan politikere og partier måske have interesse i at annoncere?

Kommentér løs!

Ovenstående blev skrevet lidt hurtigt, men I må endelig skrive, hvis I vil have noget uddybet eller ikke forstår det. Håber på en masse feedback. Alle idéer og kritiske kommentarer bliver taget godt imod med glæde.

På forhånd tak!

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15069
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 00:38
Hvor mange stjerner giver du? :

www.vælger.dk

Det eneste der mangler er et debat forum, hvor brugerne kan oprette trådene...

Og måske en lidt hyppigere opdatering af nye meningsmålinger, afstemninger, debatter osv...

Men ellers et super site!

Tilmeldt 7. Feb 10
Indlæg ialt: 18
Skrevet kl. 01:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, ganske udmærket site. Tak for linket. Dog ikke et site jeg umiddelbart kommer til at konkurrere vildt meget med, netop fordi de ikke har et debatforum. Det virker heller ikke som om, at der er så meget aktivitet på siden? 

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 15069
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 01:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Walldorf:

Det virker heller ikke som om, at der er så meget aktivitet på siden? 

Der er okay aktivitit, når der kommer nye afstemninger osv... Men du har ret, den ser ret død ud...

Fra Århus
Tilmeldt 11. Sep 07
Indlæg ialt: 515
Fra  Blacksnow.dk Skrevet kl. 02:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Tilmeldt 27. Sep 06
Indlæg ialt: 619
Fra  År Skrevet kl. 06:21
Hvor mange stjerner giver du? :
  • De besøgende der ønsker at benytte debatforummet, skal oprette en bruger. De har så egne brugerprofiler med profilbillede, mulighed for at skrive om dem selv og sende privatbeskeder til andre brugere. Bør der også være et ”spørgsmål”, om ens politiske holdning?
  • Hvis det er valgfrit er svare, så ok. Der er trods alt ikke tvivl om konceptet for hjemmesiden. Du skal blot gøre det muligt at skifte parti, da dine brugere vil rykke sig over tid, eller har dine brugere har indsat forkert parti. Dette kan du også bruge i indtjeningsøjemed. Sig til SF eller Venstre, at du har x-antal af S eller C vælgere, der vil have godt af at få et budskab mod betaling, så det kan overbevises vælgere etc.

  • På samme måde som Martin Thorborg, mener jeg, det er en god idé at have en forside (inden debatforummet går online), hvor der f.eks. står ”Her åbner Danmarks nye store debatforum indenfor politik! Skal du være med fra første ord? Tilmeld dig mailinglisten herunder, og modtag en e-mail når vi slår dørene op for spændende politiske debatter.” Er I enige?
  • ok, men jeg tror ikke du får ret mange forhåndstilmeldinger, da dine brugere ikke helt ved, hvad de går ind til.

    • Jeg har tænkt lidt på, om det kan være en god idé, at have en shoutbox i siden, hvor brugerne kan skrive med hinanden. Er dette overflødigt?

    Ja. Hvis du endelig vil havde det, så få det gemt lidt af vejen, da der sikkert vil komme kommentarer på lavt niveau.

    Mvh

    Holger

    Tilmeldt 7. Feb 10
    Indlæg ialt: 18
    Skrevet kl. 11:35
    Hvor mange stjerner giver du? :

    Lasse Kjær: Jeg havde helt overset det debatforum - tak for linket. Når jeg ser på de seneste indlæg, synes jeg dog ikke, der er voldsomt meget aktivitet. 

    Holger: Mht. folks politiske holdning så er tanken præcis, som du har skrevet. Jeg kan godt se, at der nok ikke vil blive en masse tilmeldinger til mailinglisten, men selv få tilmeldinger kan være en god hjælp i starten, når der skal skabes liv på debatten. 

    Tak for kommentarerne! Smid gerne flere.

    Tilmeldt 7. Feb 10
    Indlæg ialt: 18
    Skrevet kl. 20:29
    Hvor mange stjerner giver du? :

    Bumber lige tråden op i top. Er der ikke flere, der har en mening om idéen? Tror folk på, at det kan blive en succes, hvis man ofrer blod, sved og tårer?

    Side 1 ud af 1 (8 indlæg)