Et godt eksempel på en super reference side er Lone fra Offwhite - der får man en super god fornemmelse af hvad hun kan trylle ud af pennen. (og det er ikke så ringe endda ![]() Se evt selv mere på offwhite.dk |
Beskyt din regning...
Og velkommen til – jeg må siges, at være en lidelsesfælle. Også med 13 år på bagen. Hvad er dine specialer? Måske kan vi bruge hinanden ind imelem? KH: Bettina |
Jeg har siddet på trykkeri i 5 år, hvor jeg har layoutet / rentegnet diverse magasiner, kataloger, brevlinier, foldere..etc. - typiske grafiske ydelser. Senest har jeg været ansat på bureau 8 år, hvor jeg ligeledes har layoutet/rentegnet div. materialer på tegnestuen - desuden har jeg været ved "produktionen", hvor billedbehandling og færdiggørelse er de primære arbejdsopgaver og endelig omkring projektledelse i en kortere periode. Ja, det nemmeste er vel at sige, at det jeg laver er svarende til det, langt de fleste grafiker/DTPere/rentegnere foretager sig på bureauerne/trykkerierne rundt omkring. Jeg er uddannet grafiker med speciale i ombrydning/data i sin tid. Problemet ved denne "titel" er vel blot, at den bruges af mange forskellige - uanset baggrund. Nogle er autodidakte, andre har været på kursus og lært lidt DTP, nogle er egentlige AD´ere - men kalder sig grafikere. Og netop derfor er det lidt svært, for én, når der som på mit uddannelses-bevis står: Grafiker. Skal jeg præcisere det lidt: Kreativ grafiker. Når jeg skriver: "...se lidt nuanceret på din regning.." mener jeg: Behold gerne dit bureau, som du er tryg ved - til at "tegne" strategien og markedsføringsplanen, men når produktionen skal igangsættes, synes jeg man skal overveje den videre færd. Her kunne man outsource til en freelance grafiker, fremfor at fortsætte med bureauet, der også bruger en grafiker til "resten" af produktionen. Forskellen er blot, at på bureauet koster det 800-1200,- kr. pr. time - hos en freelance grafiker er prisen langt lavere. Og er CV´et i orden, ville jeg som køber ikke tøve... Mvh. Mia |
Der er jeg så trykkeri-kvinden, som jeg blev benævnt, da jeg i sin tid startede på PhønixTrykkeriet i Århus ![]() Min baggrund er den samme som din – udlært grafiker med speciale i ombrydning og databehandling, tror jeg, det hed dengang. Jeg har dog været så heldig at få en utrolig ballast i rygsækken fra specielt Phønix, så jeg bevæger mig også over i design-delen. Blot ikke så vildt som en AD''er, selvfølgelig. Det bliver jeg aldrig. Så jeg kan lidt det hele. Min virkelige force er rentegning, hvor jeg er både hurtig, dygtig og ekstremt detaljeorienteret. Men lidt designudvikling er jeg heller ikke så ringe til. Desuden ved jeg netop fra min tid ved alle disse trykkerier (næsten (!)) alt om, hvad man kan trykteknisk og ved, hvordan tingene skal laves for at fungere til tryk – uden problemer... For nej, hvor har jeg tjekket mange dokumenter med fejl i – også fra reklamebureauer. De har jo ikke nødvendigvis grafikere ansat, ofte blot DTP''ere. Der er en forskel. Jeg er rimelig nystartet, men på et tidspunkt får jeg måske brug for en sparringspartner, der kan tage over ved sygdom og andet. Skal vi udveksle referencer? KH: Bettina |
Så vidt jeg kan se, er der ikke den store forskel - lidt forskellige baggrunde, men samme faglige balast ifht. det færdige produkt. Idémæssigt tror jeg næppe heller, der er den store forskel lige på os to. Men der er som du rigtigt skriver, mange der blot er DTPere og altså blot rentegner ud fra færdige skabeloner og derfor ikke kender eller ej har behov for mere faglighed end det. Og når jeg præciserer det: Kreativ grafiker kunne jeg måske også have skrevet AD-assistent. Dvs. design-delen har jeg også godt fat i. Jeg har bookmark´et dit site. Det samme er du naturligvis velkommen til. Med venlig hilsen Mia |
MGV: Det var skam ikke fordi jeg ikke synes at din tråd eller dit tilbud havde eksistensberettigelse. Jeg tænkte bare noget helt andet end det du laver, da jeg læste overskriften... og tænkte, at jeg ville fyre en bovlam joke af, på den bekostning! :-) Det har da sparket liv i tråden. Så helt dårligt er det vel ikke. Velkommen til. Jeg vil i øvrigt give de andre ret i, at man savner nogle grafiske eksempler på din side, i stedet for blot referencelisten. Hans: Du er så firkantet, du! ;) Ellegaard: Undskyld :$ Netmedia.dk: Tak. Men.. nu har mit site ikke været opdateret i næsten et år og da jeg næsten ingen tegneopgaver har for tiden, ved jeg egentlig ikke hvor god en reference det er. :-) |
Ja, så kantet som en cirkel. mvh Hans ![]() |