Jeg går med tanken om at omdanne min virksomhed til et ApSselskab, og jeg er i den forbindelse i tvivl om der skal indskydes en sum på 80.000 DKK, eller omværdier tilsvarende en sum på 80.000 DKK kan gøre det?
Hvis du kan få en revisor til at underskrive en vurdering af at dine værdier repræsenterer en sum på 80.000 kr. - ja så kan det gøre det. Husk at det skal være en reg. eller autoriseret revisor som skal skrive under.....
Hvordan kan en revisor være kompetent til at vudere om mine websites er 10.000 eller 200.000 værd - det var dem jeg havde i tankerne. Eller spurgt på en anden måde; hvordan kunne revisoren gribe det an?
Jeg troede, at du vidste at revisorer et alvidende!
Det er lovgivningen, der er skruet sådan sammen at det er en revisor, som skal skrive under. Lige netop hjemmesider har været oppe og vende en del gange på Amino. Et udgangspunkt for en hjemmesides værdi kan eksempelvis tages i et købstilbud, du kan prøve at få nogle købstilbud fra uafhængige partnere, hvilket afkast giver siderne i dag. Hvis revisor er på herrens mark spørger han måske om råd fra nogle fagfolk.
Du skal være opmærksom på at oftest er værdiansættelsen ikke så stor som folk forventer når de vil indskyde hjemmesider. Det er desværre ikke bare at tage den tid du har brugt og gange det ud med en timesats.
Prøv at give Tonny en kald om problemstillingen. Det kan give en fingerpeg om hvor du står.
Jeg tror (ved..) at du får svært ved at finde en revisor som vil lave en revisorvurdering af dine websites. Du har ikke andet af værdi i virksomheden som ville være nemmere at værdisætte..?
Du er velkommen til at kontakte mig - jeg laver tit værdiansættelse - dog i forbindelse med forsikringssager og konkurs, men det burde kunne give dig et overblik inden du opsøger revisor.
I forbindelse med stiftelse af eks. et ApS skal jeg som revisor udarbejde og underskrive en vurderingsberetning, som går ud på at jeg skal erklære, at de indskudte midler minimum udgør selskabskapitalen, som her kr. 80.000.
Specifikt i forbindelse med din(e) websites vurderes det følgelig ud fra, hvilke omkostninger der er medgået til udviklingen samt ikke mindst den generelle prisfastsættelse af lignende websites. Dertil kommer tillige den "goodwill", der er tilknyttet til sitet, herunder besøgende, rangeringer m.v.. Den sidste mulighed er jo reelt, at revisor får en kompetent trediemand til at udfærdige en vurdering. Det er også ofte jeg har fået forelagt et nyligt købstilbud på sitet, som så underletter vurderingen noget, selvfølgelig under forudsætning af, at den der fremsat købstilbudet er troværdig og uden tilknytning til dig eller dine sites iøvrigt.
Det lyder som en dyr proces, med alt det arbejde revisoren kommer til at lave. Spørgsmålet er om det i det hele taget kan betale sig :-)...
Jeg prøver med et semi fiktivt eksempel. En række websites giver et udbytte på x tusind kroner pr. månede (reklameindtægter), og en række kompetente partnere (indenfor samme branche) har vuderet værdien af hvert website. Udfra de oplysninger burde revisoren vudere værdien af alle wesites?
Det besvarede jo mine spørgsmål meget godt, mange tak. Det var en løs tanke jeg legede med. Jeg er jo ikke selv i tvivl om at værdien af mine websites udgøre mere end 80.000 DKK , vuderet udfra de systemer jeg har udviklet, placeringerne, besøgstal og reklameindtægterne.
Der er ingen tvivl om at hvis du har de 80.000 kr. i rede penge vil det være vejen frem.
Om dit "semi fiktive eksempel" henviser jeg til Tonny svar ovenfor. Tonny's arbejdsmetode vil være den som enhver revisor vil anvende. Det er i sidste ende revisor og måske hans forsikring som skal på mål for vurderingen.
Som sagt det bedste bud på omkostningen og arbejdet i vurderingen får du ved at tage fat i en revisor. Gerne en revisor som har forståelse for potentialet i internettet og i din hjemmesider i særdeleshed.
Henrik har jo næsten ret, idet vi som revisor ikke er alvidende, kun næsten
Til Per vil sige, at hans forslag kan være meget anvendeligt i mangel af dokumentation for et eks. et sites omkostninger m.v., så vil en vurdering fra trediemand netop være en god idé.
Til Casper
Jeg har et fast tilbud for nye kunder, som reelt går ud på, at de første 2 timers møde med eks. rådgivning er uden beregning, hvorfor du er velkommen til at kontakte mig for en nærmere gennemgang. Hvis du herefter ikke ønsker at gennemføre projektet eller vælger en anden revisor, så er vi lige gode venner af den grund. Så tøv ikke, smid en PM eller en PB, så kan vi da lave en hurtig aftale om et møde.