Hej allesammen. Jeg er 3. års HTX''er, og er pt. i brainstorming fasen ved mit 2. projekt i faget Service & Kommunikation. Dette projekt går ud på at vi denne gang skal lave en film, og dertilhørende plakat og/eller hjemmeside. Filmen kan f.eks. være dokumentar, reklame- eller kortfilm. Hvis i ønsker et lidt større indblik i hvad S&K egentlig er for et fag, kan i se vores første projekt om Socialdemokraternes hjemmeside her. Indtil videre ligger min idé i at lave en slags dokumentar-film for (og om) iværksættere. Ideen er selvfølgelig ikke helt gennemarbejdet endnu, men jeg har gået og tænkt på det siden igår morges. Jeg kunne godt tænke mig at lave filmen, så den kan gå ind og dels fortælle om hvad iværksætteri egentlig er, og hvor meget arbejde det kræver at få en virksomhed op og stå, de forskellige typer for projekter, mv., og samtidig kunne være en slags inspirations-guide til andre iværksættere. Filmen skal være med til at besvare mange af de spørgsmål man ofte sidder med, når man tænker på at starte sit eget firma. Jeg har blandt andet overvejet om man kunne interviewe en bank, og få en god snak med dem om hvad man skal gøre som iværksætter i forhold til forskellige cases - hvordan man optager et lån til virksomheden, hvordan man bedst muligt præsenterer sin ide for banken, osv. - samtidig skal den også gå lidt videre, og fortælle om hvordan man får ideen ud i livet. En ting jeg synes ville være rigtig interessant, ville være også at følge et eller to forskellige iværksætter-projekter, gerne et der bliver startet på fuldtid, og et som bliver startet i fritiden. På den måde kunne man igen se lidt om de forskellige typer af iværksætteri. Men grunden til at jeg skriver her, er at jeg godt kunne tænke mig at høre, hvad i synes om ideen? Da målgruppen jo skal være iværksættere (dermed selvfølgelig langt fra fastsat), er det jo oplagt at spørge jer, og jeg kunne godt tænke mig at få lidt feedback på min ide. Det mest negative ved projektet er dog, at vi kun har omkring 2 måneder, så hvis alting skal nås (aftaler om interviews osv., december er jo ikke ligefrem en god måned til den slags ;-)) skal der tryk på. Ville det være en film i eventuel ville have interesse i at se? Det skal lige siges at jeg ikke har snakket med mine lærer om ideen endnu, som først skal godkendes, så det er altså endnu ikke sikkert at det bliver dette projekt jeg kommer til at beskæftige mig med. Men jeg håber stadig i vil komme med noget feedback til ideen, så jeg evt. kunne komme lidt videre med ideen. Jeg håber også jeg kan få lov til at poste et spørgeskema herinde, hvis jeg går videre med ideen - jeg får brug for at finde ud af hvem den egentlige målgruppe er. Samtidig vil jeg også gerne høre fra personer som har stiftet virksomhed selv, uanset om det blev success eller "fiasko", som har lyst til at give et interview om erfaringer og lignende. |
Jeg er måske lidt utålmodig, men jeg havde faktisk håbet på at jeg kunne få noget respons på min ide? Er det fordi folk bare generelt synes det er en skod ide, eller fordi det ikke er interessant nok til at man har lyst til at svare? Jeg håber da meget at der er nogle der vil komme med noget feedback, om det så er negativt, objektivt eller positivt - men der må da være nogle som har et par holdninger til emnet?
Jeg har besluttet mig for at gå lidt videre med projektet, og tage en dag med noget mere brainstorming og klarlægning af projektet. Jeg fremlægger det for min lærer senere i dag, og hører hvad han har at sige til det. Hvis jeg så beslutter mig for at gå videre med projektet, håber jeg det vil være muligt at få lidt respons herinde fra.
Udover har jeg også indtil videre nogle ideer til at bygge det hele op med et forslag til en iværksætter-portal, i stil med Amino. Igen er det gennem en analyse af målgruppe (Afsender, modtager, støj, mv.), at jeg vil finde ud af hvad der egentlig er brug for, og om der er brug for mere end et forum.
Jeg håber da jeg får lidt respons, for jeg har tænkt mig at vende frygteligt tilbage.
