Hvad mener I - hvis man forsøger at få solgt sit produkt til en butik, kan man da godt "tillade" sig at sende dem en prøve, så de kan se den i virkeligheden eller vil butikken bare finde det irriterende og anmasende? Butikken vil selvfølgelig beholde den pågældende vare....
Næh, - det er da lige måden at gøre det på, - så de kan se/røre/føle/smage hvad det er du vil sælge til dem... Det aller bedste vil være at tage mod til sig, og troppe op fysisk selv hos butikken og afleverer prøven... Det kan du roligt gøre, - det er de vant til.. Og du gør det jo for at gøre dem en tjeneste og forbedre deres egen forretning. - Så afsted med dig...
Jeg har arbejdet detail i 20 år, - og det sker altså hver eneste dag, at sælgere dukker op uanmeldt... så bare ud over stepperne...:D Og held og lykke.
Jeg ville selv have afleveret det hvis jeg havde muligheden, men det har jeg ikke pt. Tænker om det kommer til at blive for upersonligt, eller er det underordnet? Ved ikke om det kan have modsatte effekt....hmmm måske skal man ikke tænke så meget over det!
har du ikke mulighed for at aflevere personligt, - så er det næstbedste helt sikkert at sende det... Det er bedre end slet ikke at gøre noget, - men forvent ikke du opnår helt samme effekt... Jeg mener man som rettesnor siger, - at når man laver directmailskampagner, - så kan man forvente ca. 1 kunde ud af 100 breve, - og lidt mere når/hvis man vedlægger vareprøver...
Det vil helt klart betale sig at troppe op fysisk. Har selv været sælger indenfor butiksbesøg og du skal huske at have alt klart til sådan et besøg.
F.eks. du skal være pænt klædt. Få folk til at stille alle spørgsmål om dit produkt og hav svar klar ved dit butiksbesøg. Det vil betale sig, da du aldrig kan vide hvad de vil spørge om og det er dyrt ikke at kunne besvare deres spørgsmål. Dog hvis du ikke kan svare alligevel, så forsikre dem om at du ringer med svar, hurtigst muligt.
Om 2-3 måneders tid skal jeg igennem Danmark, Norge og Sverige. For at sprede budskabet om eget produkt.
Deltag i iværksætter events! Tilmeld dig på https://www.smila.dk og få invitationer.
Jeg kan godt se at du skriver at du ikke har mulighed for selv at besøge butikken/butikkerne, men tænk dig godt om inden du bare sender vareprøven. Effekten er selvfølgelig langt større, hvis du selv møder op, og jeg går ud fra at det er vigtigt for dig at de køber dit produkt? Jeg er ikke bange for at butikken synes du er anmasende, men jeg tvivler på at de køber alene på baggrund af at du sender noget til dem.
Kan det overhovedet ikke lade sig gøre at du selv møder op, så overvej et par alternativer:
1) få en anden til at besøge butikken på dine vegne - eventuelt en der sælger andre produkter til samme type butik
2) prøv at få en aftale med kædens hovedkontor, hvis butikken tilhører en kæde
3) ring til butikken på forhånd og aftal at du sender en prøve - og følg op pr. telefon bagefter