Hej,
Jeg importerede for et års tid siden nogle mp3-afspillere, som dybest set hører til i samme kategori som mp4-udstyr.
Afhængig af om du som tidligere nævnt vil importere som privat, eller som firma gælder der forskellige regler. Jeg vil lige komme med en kort (eller lang) forklaring på forskellene udfra mine erfaringer.
Privat:
Hvis du som privat vil importere varerne, så er det letteste bare at få sendt varerne med almindelig post, og så sørger Post Danmark for at opkræve told, moms osv. når pakken ankommer til dig (inkl. et vanvittigt fortoldningsgebyr, men det er en anden snak - beløbet er at finde på www.post.dk eller deres kundeservice 80 20 70 30). Bliver varerne istedet sendt med en anden transportør, så kan du risikere at skulle forbi din lokale SKAT-afdeling og lave en fortoldning af varerne, men bare rolig, du skal nok høre fra SKAT når varerne kommer ind i landet, hvis ikke du har fikset papirene på forhånd.
Firma:
Igen her slipper du ikke for fortoldning. Den letteste måde her, er at registrere din virksomhed som T1-lager og til forenklet ekspresangivelse. Hvad betyder så det? Jo, det betyder at varerne smutter lige direkte igennem toldadministrationen, således at du slipper for at vente på varerne bliver frigivet. Det betyder dog samtidigt at når du modtager varerne så skal de ligge på dit T1-lager indtil de er fortoldet. Fortoldningen sker gennem forenklet ekspresangivelse - hvilket nok nærmere skulle have heddet middelsvær ekspresangivelse, da dokumenterne kan være svære at udfylde, det kan derfor være en god ide at få din transportør til at udfylde disse papirer. Når fortoldningen er sket, så er dine varer frigivet, og du kan således sælge dem. Husk iøvrigt når det er et 3. land så skal du også bogføre udenlandsmoms for handel med 3. lande.
De toldsatser der blev anvendt da jeg importerede, og som nok også gælder for dig er følgende, selvom eksemplerne ikke er mp4 udstyr.
- 2%: Gælder for f.eks. mp3-afspillere UDEN radio - 12%: Gælder for f.eks. mp3-afspillere MED radio
Toldsatsen betales af varernes pris + fragt - det vil altså sige (varepris + fragt)/0,XX hvor xx er din toldsats. Til dette beløb kommer der så evt. moms oveni.
Hvis der er nogle uklarheder så er du velkommen til at kontakte mig, og dit lokale SKAT-center vil sikkert også gerne hjælpe.
Håber du blev klogere 
|