Nu skal de lære det på den hårde måde.
Det er ekstremt vigtigt, du holder hovedet koldt. Start med at lave harcopies af deres forside (domainnavne.dk) og alt du kan finde om dem.
Klagenævnet for Domænenavne lægger faktisk vægt på, hvordan man "opfører sig". At man er saglig, velbegrundet og i det hele taget holder en sober tone. Lad være at forfalde til platheder og trusler - også selvom dem i den anden ende forsøger at provokere dig.
Det, der er vigtigt, er som en anden skriver - er at du kan godtgøre, at du har en reel interesse i det domæne du vil have. At du fremlægger forretningsplan, konceptbeskrivelse og alt, som viser, at du vil udnytte værdien i domænenavnet.
Husk, at det at de i dag forsøger at sælge domænet, godt kan "ændre sig". At de simpelthen forsøger at stable noget på benene når du klager for at godtgøre, at de da så sandelig vil bruge navnet til noget reelt.
Sagt med andre ord, der er tre ting du skal skaffe: dokumentation, dokumentation og dokumentation.
Og til sidst: Klagenævnet er omfattet af forvaltningsloven. De har dermed en pligt til at vejlede dig hvis der er noget du er i tvivl om.
Held og lykke.
Vh
Lars
PS:
Den er nu lidt sjov den de skriver med, at "alle de navne vi tilbyder er registrerede på navneservere over hele verden...." Altså jeg er ikke tekniker, men jeg troede man registrerede domænet på én navneserver, og så sørgede systemet i bund og grund for selv at få sendt information rundt
.