Thomas Clausen: problemet er jo så bare at dem der er interesserede og parate til at købe, de gider ikke alt det besvær bare for at få lov til at se hvad der er til salg!
Ud fra dine indlæg kan jeg se at du ikke gør dig særligt meget i handel med virksomheder på et seriøst plan.
Det er ikke ualmindeligt for seriøse virksomhedshandler, at informationer om virksomheder ikke videregives med mindre den potentielle køber kan dokumentere en egenkapital der som minimum svarer til handelsprisen.
Det man så kan sige er, at folk der er i branchen for hvilken virksomheden tilhører, er ofte bekendt med at et salg er under opsejling.
Hvis man snakker webshops m.m. så er det et helt andet marked, og der vil værdien næppe overstige en given pris per kunde, og der værdisætter man efter hvor mange genkøb kunden har gjort i shoppen.
Så med andre ord, hvis du søger info om en virksomhed der er sat til salg til 10.000.000, så skal du ikke forvente nogen reaktion, hvis du bare skriver: Hej, jeg kunne godt tænke mig yderligere information.
Webshops og andre mindre der ikke vender tilbage på din forespørgsel, er alligevel ikke værd at købe, da deres manglende reaktion ofte afspejler den måde de har drevet virksomheden på.
De mere erfarne forretningsfolk svarer nødvendigvis heller ikke hvis de allerede er i en forhandlingssituation, men under alle omstændigheder ville det være god stil at svare tilbage.
Det tager ikke lang tid at lave en tekst til de interesserede, som man så rundsender, på den måde sorterer man også de nyhedssøgende fra, der ikke reelt har en evne eller interesse i køb.
Hvis jeg f.eks. havde en webshop som gav 1.000.000 i overskud per år, så ville jeg lave en standardtekst der understreger hvilke informationer jeg som sælger ønsker og hvilke krav jeg stiller til tilstedeværelsen af egenkapital. Der sorterer i de fleste tilfælde 90% fra og man spilder ikke sin tid.
Thomas Clausen: vil man sælge eller ikke sælge, det er da med at få det ud til så mange som muligt hvad der er til salg!
Det er sandelig ikke sikkert, det er nok det værste man kan gøre hvis man har en god forretning, det vil bare skabe rygtedannelse og for nogens vedkommende utryghed hos kunderne.
Thomas Clausen: har på fornemmelsen at det er med vilje alt det hemmelighedskræmmeri, da det er med til at holde priserne kunstigt oppe da de fleste web forretninger er prissat alt for urealistisk højt, folk tror jo de har guld mellem hænderne bare de har en lille omsætnng på deres webshop.
Aner du jo ikke det mindste om, med mindre regnskaberne er tilgængelige, resten er kun gætteri fra din side. Og for nogen gælder det at de sætter prisen på deres virksomhed så der er plads til forhandling, der er da ingen der sætter den lavere for at imødekomme købere, så er man for alvor en dårlig købmand.
Thomas Clausen: hvis man havde et website katalog med web forretninger der var til salg og alt var tilgængeligt som når man køber et hus, ville det være mere overskueligt for køber, og tror også de fleste værdi antagelser falder en hel del til købers fordel men tilgengæld også på det rigtige niveau!
De to ting kan ikke sammenlignes, fordi man vælger et hus af mange forskellige årsager, man vælger ikke en webshop fordi man får følelser til den. Webshoppen vælger man for at tjene penge, en bolig vælger man for at bo i de rammer man gerne vil bo i.
Afslutningsvis, er der jo intet der forhindrer dig i, at få lavet en webshop hos et firma, og derefter kopiere det ud i alle de brancher du vil og magter, så behøver du ikke tænke mere over det, andet end markedsføringen.