Hej Amino'er, Tak for bunkevis af relevant information! Jeg har netop momsregistreret mit lille hobby-enkeltmandsforetagende. Jeg har et kort spørgsmål angående moms: En del af virksomhedens indtægter kommer fra design-konkurrencer, hvor webdesignere (herunder mig) giver deres bud på et webdesign, og klienten så vælger det design vedkommende synes bedst med. Vinderen præmieres et par hundrede dollars, men der er også risiko for at arbejdet har været forgæves. Da der ikke er tale om et almindeligt bestillingsjob kommer jeg heller ikke til at udskrive en faktura, og sætter dermed ikke salgsmoms på beløbet. Omvendt set er det jo en indtægt for virksomheden på lige fod med almindelige jobs, så jeg er bange for at komme på kant med lovgivningen ved ikke at betale salgsmoms af beløbet. Men skal man det? Med venlig hilsen |
tolblog:salgsmoms af beløbet. Men skal man det?
Hej Kristian
Umiddelbart vil jeg sige nej!
Jeg baserer mit svar på, at præmier, som et arkitektfirma har modtaget ved deltagelse i en åben (offentlig) arkitektkonkurrence, ikke er momspligtige.
Citat SKATs Momsvejledning: "Når et arkitektfirma ved deltagelse i åbne arkitektkonkurrencer har oppebåret præmieindtægter, medfører dette ikke, at firmaet dermed kan anses for at have modtaget et vederlag for levering af en tjenesteydelse. Konkurrenceudbyderen har således ikke været forpligtet til at udbetale en præmie til firmaet. " - Citat slut.
Som jeg læser dit spørgsmål, passer din situation dertil.
I øvrigt, selvom præmierne var momspligtige, ville du ikke skulle afregne salgsmoms, så længe din kunde er hjemmehørende i udlandet.
Og for så at gøre det hele fuldstændigt. Præmierne er indtægter som "falder uden for momslovens anvendelsesområde". De påvirker dermed ikke din momsfradragsret.
Vh
Moms-Nissen - alias Lars