Jeg er på udkig efter en uddannet konditor til et nyt konditorcafé koncept, hvor de gode konditortraditioner kombineres med et hyggeligt café miljø. Jeg er selv uddannet indenfor markedsføring og har 4 års erfaring med markedsføring og B2B og B2C salg og har også lidt erfaring med hjemmesider, så den del skal jeg nok tage mig. Helt overordnet handler konceptet om i første omgang at levere et forholdsvist smalt sortiment af traditionelle produkter, suppleret med nye fortolkninger af konditorkager. Derudover er det planen at der skal være smalt sortiment af brød og rundstykker, men fokus er på konditorkager der kan nydes i et afslappet og hyggeligt miljø eller tages med hjem. Fælles for kager og brødvare er at der er brugt økologiske råvarer af bedste kvalitet samt at produktionsmetoderne sker efter den "gamle skole" med langtidshævning, bagning i stenovn osv. Udover produkterne har jeg også en række ideer til forskellige former for arrangementer der vil foregå i konditorcafeen og på den måde kan trække flere kunder til. Jeg mangler en person der kan sit håndværk og optimalt har været selvstændig eller fungeret som samarbejdspartner før. Alternativt har du nogle års erfaring indenfor konditorfaget og drømmer om at starte din egen virksomhed op. Det er vigtigt at du er kreativ , samt brænder for ærlig og kompromisløs KVALITET, i stedet for middelmådig eller ligefrem tvivlsom kvantitet som det så ofte ses i branchen. Jeg håber at høre fra nogle fagfolk, og hvis der er nogen der kender nogen, så giv mig gerne et praj. Jeg er i fuld gang med forretningsplanen og er nu kommet til et punkt hvor jeg har brug for en faglige sparringspartner. Mvh. Thomas
|
Konditor søges til nyt koncept
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)