Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Så jeg kan blive bedre til at hjælpe dig og andre!

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)
Tilmeldt 30. Aug 09
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 12:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvorledes var, eller er, din stress

Fortæl mig, hvorledes din stress påvirkede eller påvirker dig, hvilke symptomer du fik eller måske har, så jeg således kan blive bedre i min coaching, og andre måske kan få en begribelse og erkendelse.

Fortæl mig, hvad årsagerne (stressorerene) til din stress var eller måske er, så jeg kan blive bedre i min coaching, og andre måske kan få en begribelse og erkendelse.

Jeg er overbevist om, at vi alle kan blive klogere, og måske hjælper netop du, både mig og andre, til at hjælpe andre, og det må da være et rigtig godt medmenneskeligt projekt, ikke?

De bedste hilsner

Poul-Erik

http://blog.coaching4stress.dk

Fra Værløse
Tilmeldt 1. Jun 09
Indlæg ialt: 410
Skrevet kl. 12:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Har ikke oplevet stress, men kender en som var hårdt ramt.

 

Hun kunne ikke få nedsat sin arbejdstid (lønmodtager på fuld tid).

Hun lavede alt der hjemme: gjorde rent, lavede mad, smurte madpakker osv.

 

Det resulterede i flere ting:   for højt stofskifte, hvilket blev et stort problem

 hun arbejde ikke i et år, eller dvs. at på papiret arbejde hun stadig og fik vist halv løn, men var bare hjemme med en lægeerklæring om at det var det hun skulle.

 

Senere sagde hun sit job op, og fandt et andet job

 

Håber det kunne bruges. Har ikke styr på detaljerne.

 

/ Morten

 

 

Få et godt webdesign til en lav pris på owix.dk - drevet af unge iværksættere

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa.

Stress eksistere ikke blandt iværksætter, de laver for lidt Stick out tongue

Nej, joke til side. Men seriøst tror jeg ikke at der er mange iværksætter som oplever stress, da de er deres egen herre. Iværksætter har generelt en anden psykologisk til gang til mange uløste opgaver, iform af at det er udfordringer istedet for problemstillinger.

Som iværksætter kan man vælge fra, hvor man som ansat har svært ved det. Man vil jo gerne være den gode medarbejder og det er det som er med til at skabe stres.

Men jeg er da spændt på, hvad andre har at sige til dit oplæg.

/Glenn

Tilmeldt 30. Aug 09
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 17:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Glenn,

Du skal tænke på, at din opfattelse af virkeligheden, som jo helt bestemt er okay, for dig, sandsynligvis er en helt anden end de fleste andres, for ikke at sige alle andres, det samme gør sig gældende for min opfattelse af virkeligheden.

Vi er alle præget af det liv vi har gennemgået, vi ser verden ud fra de erfaringer vi har gjort, og også ud fra de erfaringer, som andre har gjort, og så påduttet os, eller som vi frivilligt har påtaget os, i den tro at deres erfaringer også skulle gøre sig gældende for os.

Måske findes der iværksættere, som har meget om ørende, som f.eks. også arbejder med regnskab og it, som ikke er deres kernekompetencer, og som er uforståeliget og kedeligt, dette giver også stress.

Måske er der iværksættere, som ikke har så meget at lave, som er understimuleret, dette giver også stress!

Dog vil jeg give dig ret i at ofte ser iværksættere af og til stort på opgaverne, idet det er deres eget de arbejder med, og der er heller ikke noget galt i at arbejde hårdt, hvis man er i flow, hvilket vil sige, at arbejdet giver mening.

Jeg er af den overbevisning, at det for mange iværksættere også gælder at begribe deres stress, at erkende hvad dette, deres stress, gør ved dem og deres omgivelser, og at håndterer deres begribelse og erkendelse.

De bedste hilsner

Poul-Erik

www.coaching4stress.dk

 

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 17:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Glenn Kibsgaard:

Men seriøst tror jeg ikke at der er mange iværksætter som oplever stress, da de er deres egen herre. Iværksætter har generelt en anden psykologisk til gang til mange uløste opgaver, iform af at det er udfordringer istedet for problemstillinger.

Som iværksætter kan man vælge fra, hvor man som ansat har svært ved det. Man vil jo gerne være den gode medarbejder og det er det som er med til at skabe stres.

Jeg tror faktisk der er rigtig mange iværksættere som lider af stress. En iværksætter har som regel et ret stort behov for at få succes med det han/hun laver. Og både manglende succes og stor succes, kan udløse stress.Og iværksættere bliver jo heller ikke så gamle :·)

Det er lidt sjovt som mange har opfattelsen af at når man er selvstændig er man sin egen herre, den frie fugl som kan gøre hvad man vil og tilpasse alting.

Jeg synes - set fra min side - at det er helt forkert. Når du er lønmodtager kan du tage dit gode tøj og gå din vej. Der er som regel større konsekvenser ved at gøre dette hvis man er selvstændig. Man kan gøre det - men det kræver noget mere planlægning. Man har ansvar for meget andet end blot sig selv. Og er der ansatte har man også et ansvar for dem.

Jeg har aldrig tænkt »de der bunker kan bare få lov at ligge - for jeg bestemmer jo selv«... tværtimod tænker jeg »lad mig få de bunker væk - så jeg er klar til næste ryk«. Men vi er jo alle meget forskellige - både som lønmodtagere og som selvstændige.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Interessant observation.

Men du coacher vel også på andre områder, kan du beskrive lidt mere, så Aminoerne får lidt tryghed omkring dig, som person, før de åbner sig op for dig rent personligt ?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Helle.

Så hvis jeg er forkert på den, okay, men hvordan påvirker stres dig så ?

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 17:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Glenn Kibsgaard:
Så hvis jeg er forkert på den, okay, men hvordan påvirker stres dig så ?

Jamen jeg synes ikke du er forkert på den - bare at jeg tror det er mere udbredt :·)

Jeg glemte helt trådstarters spørgsmål om hvordan stressen er og hvordan den påvirker en:

For ca ti år siden startede jeg op som selvstændig grafiker. Indenfor een uge gik jeg fra at kunne det hele og have totalt meget mod på at blive selvstændig - til at sidde og ryste af angst og ikke turde tage nogen steder. Jeg fik simpelthen sådan nogle angstanfald hvor jeg troede at jeg skulle dø. Jeg tror selv at det hele kom af at man mistede kontrollen og det forudsigelige i hverdagen. At man pludselig stod med det her ansvar og ikke mindst ens eget ønske om at få succes. Både overfor mig selv, mit arbejde jeg havde sagt op, min familie og venner. Nok mest overfor mig selv.

Jeg vågnede hver morgen ved 3 tiden og lå så og gik i panik over det hele. I 3-4 uger var jeg ude af stand til noget som helst. En fantastisk mand som støttede hundrede procent, god familie, læge osv. hjalp til så jeg kom op mod overfladen igen. Det tog måske et halvt år før jeg begyndte at kunne bygge min virksomhed op og jeg arbejde indtil da kun en halv til en hel time om dagen. Alt i alt gik der vel 2-3 år før jeg var nogenlunde mig selv igen.

Så til skræk og advarsel... har man først været dernede, er det meget meget svært at komme op igen. Og man er i stor risiko for at det sker igen, fordi man er bange for det. Jeg vil aldrig udsætte mig selv for at blive lagt ned igen - heller ikke med arbejdsstress.

I dag kan jeg mærke hvis der er noget på vej. Det er en kriblene fornemmelse i kroppen og en følelse af ikke at kunne trække vejret helt i bund. Det summer i hovedet og jeg er meget træt. Med det samme disse tegn kommer, er jeg klar til kamp. Det som hjælper allerbedst er at sige til mig selv, at der ikke er noget at være bange for og at jeg nok skal passe godt på mig selv. Ikke at lade skrækken for at det skulle ramme igen få overtaget. Herefter finder jeg ud af hvad det er som tricker mig, og får det fjernet. Om det er en situation eller for meget arbejde eller mangel på nærvær med min familie. Derudover aflyser jeg alt hvad der er af arrangementer - det kan være fest, besøg eller lign. Så går det væk i løbet af et par dage. Det vigtigste er ikke at gå i panik - men at se at der er en løsning på alting.

Så kan man jo sige hvorfor i alverden jeg så stadig er selvstændig - men altså - det er bare det jeg skal være... jeg elsker det simpelthen. Og det er det drive som gør mit arbejdsliv fyldt med gode oplevelser også Big Smile

Tilmeldt 30. Aug 09
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 17:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Glenn Kibsgaard:

Interessant observation.

Men du coacher vel også på andre områder, kan du beskrive lidt mere, så Aminoerne får lidt tryghed omkring dig, som person, før de åbner sig op for dig rent personligt ?

 

Hej Glenn,

Jo jeg coacher på andre områder, jeg er også lifecoach, og personlig træner, som egentlig også er coaching; men hvor fokuspersonen har et ønske om at komme i bedre form, og måske tabes sig lidt samtidig.

For mig adskiller stresscoaching sig fra lifecoaching, på det område at en stresset person ofte ikke begriber sin stress, og ikke erkender hvad den gør ved omgivelserne. Når først begribelsen og erkendelsen er "på plads", så er håndteringen i starten forskellig fra lifecoaching, hvor man som coach forudsætter at fokuspersonen har ressourcer med til at løse egen problemstillinger, dette har en stressramt ikke, hvilket først må gennemføres, altså at tilfører ressourcer og kapacitet til at løse årsagerne.

Hvis man udelukkende angriber årsagerne, som mange gør, så risikere man også at fjerne værdier og tilknytninger, som så måske skaber mere stress. Ikke at opgaver og stressårsager ikke skal ændres eller fjernes, måske skal de det; men først efter at den stressramte har fået tilført nogle ressourcer til at være herre i eget hus, og tage ejerskab på håndteringen.

Håber ovenstående giver dig og andre i dette forum, et indblik i min coaching!

De bedste hilsner

Poul-Erik

www.coaching4stress.dk

 

Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 00:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil sgu gerne svare på dette spørgsmål og hjælpe, men hver gang jeg forsøger at skrive noget går jeg i stå.
Kan du ikke, Poul-Erik starte med at definere hvad stress er - eller i hvert fald, hvad du mener det er - og hvad du egentlig søger?

For jeg begriber ikke problemstillingen "indse at man har stress og erkende hvad den gør ved omgivelserne". 

For hvis det du definerer som Stress, er noget man skal indse man har, så er det ikke dét som jeg definerer som stress.
Der er man ikke et sekund i tvivl. 

 

 

Side 1 ud af 3 (24 indlæg)