Jeg er er begyndt at interessere mig meget for storytelling, og i den forbindelse vil jeg spørge om der er nogen der kan anbefale nogle gode bøger om storytelling. Jeg ved der findes mange bøger om emnet, men hvilke er mon de bedste at læse?
Derudover vil jeg også spørge om der er nogen der kender til kurser i storytelling herhjemme?
Umiddelbart ville jeg starte med Rolf Jensen''s Dream Society. Han er lige kommet med en ny version af han meget læste og populære bog, om StoryTelling.
Jeg kan også klart anbefale Rolf Jensens Dream Society. Den er nemt at gå til og så trækker det jo heller ikke ned at den er dansk. Jeg læste den under studiet og den trak så meget i mig, at jeg for en sjælden gangs skyld var foran pensum...
Må siges at være den danske bibel efterhånden - det er et must!
Jeg har selv lige nu storytelling som valgfag på Handelshøjskolen så jeg kan da godt anbefale dig et par titler
Er det noget specielt formål du har? De bøger jeg indtil videre har læst har foskelligt sigte.
Heartstorm af Rolf Jensen er som det også er blevet skrevet en rigtig god og lettilgængelig bog, der dog har en tendens til at være noget gentagende efter min mening. Dens fokus ligger på en række forandringer i samfundet (som selv samme Rolf Jensen fremførte i sin tidligere bog "The Dream Society), der har skabt et behov for følelser blandt forbrugerne, og deraf et behov for storytelling. Rolf Jensens sigte er med andre ord på markedet. Hvis du ikke orker at læse bogen fra ende til anden, bør du i hvert fald læse kapitel 3, der er det bedste og mest konkrete efter min mening.
Egern A/S (som det da vist er mig der har anbefalet) er skrevet af Stephen Denning, en ret berømt historiefortæller. Det er også en rigtig god og lettilgængelig bog. Den udmærker sig ved rent faktisk at "walk the talk" - med andre ord for du facts serveret i form af en historie - eller "fabel" som Denning kalder det. Egern A/S er dog mere fokuseret på intern organisationsudvikling.
En tredje bog jeg kan anbefale, er Svend-Erik Enghs "Fortæl en historie". Den har flere konkrete guidelines end Egern A/S og indeholder også eksempler, men på en ganske anderledes måde. Den er meget let læselig. "Fortæl en historie" fokuserer også internt.
Endelig vil jeg anbefale Kit Sanne Nielsen: ”Fortællinger i organisationer”, der er skrevet mere med fokus på det psykologiske. Den er bestemt også let læselig, men giver et dybere indblik i, hvad det er der gør forællinger effektive.
Der findes selvfølgelig mange flere bøger. Hvis du er mere konkret omkring, hvad du vil bruge storytelling til kan jeg måske ramme mere præcist.
Jeg vil i øvrigt gerne anbefale dig en række hjemmesider - det er altid et godt sted at starte.
www.storydwelling.dk - indeholder en række små videoklip med professionelle historiefortæller, der giver gode tips.
www.stevedenning.com - er Stephen Dennings hjemmeside, hvor du blandt andet finder hans to bøger om storytelling "Springboardstory" og "Squirrel Inc.". Siden er dog på engelsk.
www.historier.dk - er Svend-Erik Enghs hjemmeside, hvor han giver en række tips.
www.storyweb.dk - er en side lavet af en fyr ved navn Michael Elkan, der har skrevet speciale i storytelling. Her har du blandt andet mulighed for at få tilsendt hans speciale, hvis du vil have en mere akademisk tilgang til storytelling.
Jeg kender ikke umiddelbart til tilgængelige kurser, men ved at der indimellem afholdes forskellige foredrag om emnet. Prøv at søge på det på nettet.
Hvis du har nogle konkrete spørgsmål om storytelling er du meget velkommen til at kontakte mig, så skal jeg prøve at svare dig
Jeg arbejder lige nu selv på et projekt, hvor jeg gør brug af storytelling i en konkret markedsføringssammenhæng. Hvis det har interesse skal jeg da med glæde smide dig et link så snart det er klar til at møde offentligheden...