Hej igen Aminoer. Jeg skal have lavet en hjemmeside som kræver - vistnok - en del programmering. Jeg aner intet om dette, så er der nogen herinde med erfaringer med en bestemt konsulent eller et bestemt firma. Er det noget, som er billigere i udlandet og hvilke erfaringer har I med det? En mulighed er også et samarbejde med anparter, hvis det har interesse. Som jeg skrev i en anden tråd, er mit projekt til vurdering i banken og håber på svar i denne uge! Mit firma ligger i nærheden af Esbjerg/Varde. På forhånd tak. Michael FOKUS www.fokus-danmark.dk |
Programmering - i udlandet eller i DK?
|
Jeg vil kun benytte mig af udenlands programmørhjælp såfremt jeg skulle have lavet noget kode som jeg ikke selv skulle behøve at vedligeholde senere. En anden betingelse skulle være at jeg på forhånd havde udarbejdet en yderst specifik kravspecifikation så der ikke ville kunne opstå nogen tvivl om hvad slutresultatet skulle ende ud med. Der findes faktisk danske udviklerer der er til at tale med uden at man bliver flået. (red. jeg er selv udvikler :-) ) Sørg for at du får nedfældet alle ønsker og krav til dit projekt og kræv derefter et tilbud fra 2-3 udviklere/udviklingsfirmaer. Har du først tilbuddet i hånden så skulle der jo helst ikke komme nogen ubehagelige overraskelser. Står du og ikke har den fornødne kapital så er jeg mere end sikker på at der findes udviklingsfirmaer der vil lave dit projekt mod en eller anden form for andel i projektet. Held og lykke med projektet. |
Tak for svarene. Det lyder lidt besværligt at gøre det i udlandet. Mine engelskkundskaber er alt for rustne..... Jeg fandt et firma på nettet, som tilbyder programmering for kr. 400,- pr. time, men som godt vil give en fast pris. Lyder kr. 400,- dyrt i den branche? I min egen branche, hvor jeg tilbyder bogføring og anden administrativ hjælp er der priser fra 275,- til 325,- hvor jeg ligger i den høje ende. Det gør jeg bevidst, fordi jeg ved, at jeg er dygtigere end de fleste. Sådan skulle det selvfølgelig også helst være i "programmeringsbranchen" - at man får hvad man betaler for! Til dig, cwb: er det da normalt, at man tilbyder andele i et projekt, hvis det ser tilpas spændende ud, eller er det kun i sjældne tilfælde at den løsning bruges? Hvis du kigger på en hjemmeside som www.novasol.dk, hvor meget programmering ligger der i det - tror du? Michael FOKUS www.fokus-danmark.dk |
Hej Fokus. 400,- i timen lyder ikke umiddelbart dyrt. Jeg ved du kan finde det billigere men jeg kan også oplyse dig at der er firmaer hvor en programmørtime kan koste over 1500 i timen. Igen jeg vil foreslå dig at få et tilbud på hele projektet. Du skal bare være opmærksom på at det ikke altid i længden kan svare sig at vælge den billigste for det kunne jo være med tiden at programmet skal videreudvikles og så er det vigtigt at koden er af en vis kvalitet. Novosol siden er ikke nogen stor programmerings opgave. Det er spg. om at finde et design man synes om og så kan et godt cms system være motoren i baggrunden. Så er den opgave løst :-) Jeg kan nævne at jeg har lavet hjemmesider noget lignende til under 10.000 - Prisen er så forudsat at kunden selv ligger tekst ind på siderne. |
Tak for svaret, cwb. Nu steg humøret. Jeg havde sat over kr. 100.000,- af til hjemmesiden på mit projekt, så der blev pludselig flere penge til markedsføring :-) Det der er vigtigt i mit projekt er, at det programmering, der bliver lavet, også skal kunne bruges til udvikling af andre projekter, som rumsterer inde i mit hoved. Eller sagt på en anden måde: det skal være en byggeklods, som man med få midler kan sætte flere klodser på, således at udgifterne ved udvikling af lignende projekter kan holdes rimelig nede. Jeg er ikke ude efter den billigste løsning, men en meget langsigtet løsning. Michael FOKUS www.fokus-danmark.dk |
Hjemmesider som Novosol består ikke af nogle avancerede moduler og er derfor ikke noget der koster alverden at sætte op. Da jeg ikke kender dit projekt kan jeg ikke svare for hvor lang tid de enkelte moduler du evt. skal have udviklet vil tage og derfor er det jo heller ikke sikkert at et projekt som dit vil kunne holde sige omkring de 10.000. Et site som novosol består reelt kun af et cms system med et par skabeloner, et billede galleri, søgefunktion og evt. et nyhedsmodul. De moduler jeg nævner her medfølger i stortset alle cms systemer og er derfor hurtigt og billigt at opsætte. Moduler herudover kommer til at koste men igen er det et spg. om hvor avanceret disse er. Mht. om det er normalt at udviklingsvirksomheder går ind og modtager betaling i form af andele i et projekt. Ja jeg ved faktisk ikke om det er specielt normalt men jeg er sikker på at man evt. kunne få tilknyttet en udvikler til projektet på den vis. En fordel ved dette er jo at udvikleren vil være interesseret i at projektet bliver udført på bedste vis da han/hun selv får mere kasse ud af det hvis det bliver en god forretning. |
Jeg har ingen forventning om, at omkostningen faldt til 10.000,- men der er unægteligt langt fra 10.000,- op til 100.000,-!!! Jeg havde bare en forventning om, at en programmørs timepris lå på 800,- til 1.000,- og så når man jo hurtigt deropad. Hvis banken siger god for mit projekt, vender jeg snart tilbage og fortæller om det. |
Med al respekt, så synes jeg det lyder som om at du enten undervurderer opgaven, eller at du ikke har sat dig ordentligt ind i mulighederne på Novasol''s side. Mit indtryk er i hvert fald at der er tale om en større opgave end et typisk CMS system vil kunne håndtere. Husk på de meget avancerede søgemuligheder, booking funktioner samt systemet der giver mulighed for husejere at logge ind og vedligeholde lige netop deres hus(e). Ligeledes er der mange sprog/valutatyper og rejsebureauer har mulighed for at logge ind... Det er ting der ikke er standard indmad i typiske CMS''er, og samtidig noget der under alle omstændigheder nok ville kræve en del tilpasning. Jeg ved naturligvis ikke om Michael skal bruge alle disse funktioner, men hvis vi holder os til dem tror jeg altså ikke på det er et forsvarligt at tro det kan gøres for 10.000 kr. |
Mange tak Sune for det indput. Det er ikke en direkte kopi af Novasols funktionaliteter, jeg har brug for. Det er ikke et rejsebureau, bookingselskab eller udlejningsbureau, jeg har i tankerne. Det er selve søgefunktionaliteten, som er den vigtige her, altså angive, hvornår man skal bruge et hus, hvor mange, hvorhenne i landet, hvor langt fra stranden osv. Altså alt det, vi selv synes er vigtigt, når vi skal have fat i et sommerhus eller en ferielejlighed. Jeg må vist hellere sætte mig ned og begynde på en kravspecifikation og et layout til selve hjemmesiden for at kunne komme med nogle mere præcise indlæg.... |