Hej! Måske har vores netop udsendte pressemeddelelse interesse for nogle af Jer - jeg gengiver den derfor her: IP-teknologi skaber nye muligheder for international kundeservice Kreativ udnyttelse af IP-teknologien skaber nu mulighed for, at danske virksomheder kan tilbyde internationale forretningsforbindelser et engelsk kontaktnummer. Det betyder blandt andet en besparelse på telefonregningen for kunderne. Innovative tanker skaber muligheder Med udgangspunkt i Internettets mange muligheder og IP-telefoniens alsidige egenskaber har indehaverne af NordicCall i Rødovre nu skabt en unik mulighed for, at danske virksomheder kan få et engelsk telefonnummer. Ved hjælp af IP-teknologi kan et internationalt telefonnummer routes via Internettet, direkte til NordicCalls servere i Danmark. Herfra kan telefonen svares på engelsk af NordicCalls sekretærer, eller viderestilles direkte til den enkelte virksomhed. Ideen er ny, men forbindelsen er stabil og kunderne tilfredse, siger NordicCall. Ekstra kundeservice til internationale kunder Tanken bag initiativet er, at virksomhederne i Danmark med et engelsk nummer kan give deres forretningsforbindelser i England en ekstra service, blandt andet i form af, at omkostningen ved at ringe til et engelsk nummer lokalt fra England er væsentlig mindre end prisen for at ringe til Danmark. ”Fordelen er selvfølgelig, at det bliver billigere for de udenlandske kunder. Men vi tror også, at der ligger en tryghedsværdi i det. Det vi hører fra de af vores kunder, der har prøvet løsningen er, at det især for deres nye forretningsforbindelser, kan virke nemmere at ringe til et lokalt nummer end til et fremmed land” udtaler direktør for NordicCall, Thomas Medard Frederiksen. International udvidelse på vej I første omgang udbydes der engelske telefonnumre. Men på sigt er det planen, at det skal være en internationalt dækkende service. Den nærmeste udvidelse bliver tilbud om lokale numre i Tyskland, Sverige, Norge og enkelte andre europæiske lande. ”På sigt vil vi meget gerne dække hele Europa og USA. Men vi udbyder ikke nogen numre, før vi er sikre på kvaliteten. Numrene skal være 100 % stabile og det ved vi de engelske er, derfor starter vi der” siger Thomas Medard Frederiksen. Koncentreret arbejde med IP-teknologien skaber resultater Ideen til den nye service er en følge af NordicCalls arbejde med IP-telefoniens mange muligheder. Firmaet tilbyder i forvejen telefonpasning til virksomheder, der ikke altid selv har mulighed for at besvare deres telefon. Også dette sker med udgangspunkt i IP-telefoni, hvilket blandt andet har betydet muligheden for, at virksomhederne kan beholde deres eget nummer, selvom de indimellem har en ekstern sekretær til at passe deres telefon. Læs mere på: www.nordiccall.dk |
Engelsk telefonnummer
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)