Hejsa, er der nogen der har links til fragtfirmaer der kan klare eksempelvis transport af MC, ATV''er m.m. fra Vestjylland til resten af DK. Jeg oplever virkelig horrible priser på transport af den type gods. Der er især når det er brugte eller demomaskiner der ikke lige er pakket i en kasse der kan stables. P.T har jeg lige solgt en næsten ny MC til 8500. Det BILLIGSTE!! tilbud er kr. 2.750. Er jeg bare blevet for meget vestjyde eller er der andre der synes at det er vanvittigt. Hjælp modtages gerne. Tak. |
Hej Kenneth
Det er fordi en normal transportforsikring kun dækker nye, emballerede varer.
Når du så vil sende en brugt vare (en demovare er ikke ny) eller noget der er uemballeret dækker transportfirmaets forsikringen ikke.
Mange vil derfor gardere sig, så der er penge til en skade - eller sætte prisen så højt at du bliver "skræmt væk"
Jeg vil råde dig til
1) Tale med dit forsikringsselskab om at få en vareforsikring. Normalt udgør prisen for en transportforsikring ikke meget i forhold til varens værdi. Du vil dog stadig nok skulle kunne dokumentere, at varen er ordentligt emballeret.
2) Et andet alternativ var at lave en transportkasse og så få en pris af transportfirmaet på at
- køre kassen til din modtager
- "tømme" kassen = trille MC ud af kassen
- tag den tomme kasse retur til dig
Kassen skal kunne håndteres med en palleløfter, være i en ordentlig kvalitet og let at sætte leverings- og retursedler på. Snak med transportfirmaet om størrelsen på kassen, så der kan læsses EUR-paller ved siden af kassen. Selv om du skal betale fragt af returkassen (som måske kan klappes sammen?) vil det gøre den lettere, at transportere og håndtere uden skader, hvilket burde have en positiv indflydelse på prisen.
3) Sidste alternativ er at finde et flyttefirma til at køre varen. Det tager længere tid, men de er mere erfarne i at transportere ting, der let går i stykker.
Slutteligt er transportmarkedet overophedet for øjeblikket. Det er meget svært at skaffe chauffører, hvilket har drevet udgifterne i vejret. Jeg kender flere, der arbejder ved store transportfirmaer, hvor man dagligt siger nej til nye kunder fordi man ikke kan finde ny kapacitet til, at dække behovet.
Dette er sandsynligvis nok, den reelle grund til pris du tilbydes.