Der er ikke noget krav om, at du skal lave en faktura på en gratisvare, men jeg mener, at det vil være en god ide. Dels er det en dokumentation for at du har foræret varen væk og dels giver det en større reklameværdi hos modtageren, der kan glæde sig over, at få en faktura på x værdi, men betale 0,- kr.
Mht. bogføring ... hmm. Da 0,- kr. ikke er et gyldigt beløb i bogføring, kan du ikke bogføre den enkelte faktura. Omvendt er det meget vigtigt, at den fremkommer i dit regnskab, da du ellers vil mangle et eller flere fakturanumre.
Jeg ville nok vælge at indsætte disse fakturaer sammen med en evt. udgift du har i denne forbindelse. Evt. porto.