Hej, er der nogen der ved, hvor man kan erhverve sig en hjemmeside, som dur professionelt, også til at komme frem på google. Hvad koster det at få lavet en hjemmeside. Jeg tænker også, hvad når jeg ønsker at ændre i hjemmesiden efterfølgende, for det kan jeg måske ikke bare gøre..? Og, det er vel mig selv, der laver tekstens indhold? Tager det lang tid at lave? Susanne wilde
|
Hej Susanne,
Om et øjeblik bliver du sikkert væltet af hjemmeside-folk, som gerne vil hjælpe dig med at bygge sådan en hjemmeside.
Priserne vil formentlig begynde helt nede på et par tusinde kroner, og til den pris skal du forvente en standard-hjemmeside, bygget over en skabelon.
Skal du have en mere fancy hjemmeside med unikt design, skal der flere penge på bordet. Og skal den kunne mere end blot vise nogle hele basale sider, skal der sikkert endnu flere penge på bordet.
Det du skal gå efter, hvis du selv skal kunne ændre på teksten hen ad vejen, er et såkaldt CMS (Content Management System), som giver dig selv muligheden for at oprette flere sider, ændre i teksten, indsætte billeder m.m.
Held og lykke med siden, og skriv endelig herinde, hvis du har flere spørgsmål.