I dit regnestykke er scannet jo billigere det første år, og du skal vel også have betalingsmodul på en opensource løsning?
Der bliver og sagt at han har begrænset erfaring, så derfor synes jeg en lejet løsning hos scannet vil passe bedre, da han stort set hele tiden kan få hjælp af deres support, som vil spare ham for mange timers informationssøgning.
Jeg har ikke påstået at man skal bruge utallige timer på informationssøgning, dette står for din egen regning. Rent faktisk kan jeg levere ovenstående løsning og jeg har endda indtil flere kunder som er tilfredse. Uden at bruge den tid som du påstår de skal.
Problemet er altid, at kunderne køber et produkt og må forventes at sætte sig minimum ind i det de har købt/lejet, en support funktion kan ikke opveje det skisme, at man tror at nu er man bare flyvende. Der vil altid skulle bruges noget tid i starten, indtil man kender produktet, det kan en support funktion ikke hjælpe til.
Nu har faktisk siddet det mest af natten og designet/leget med scannet løsningen. Det er en løsning som jeg nemt kan finde ud af at opsætte. Jeg tror godt der vil kunne komme et fint resultat ud af det!
Men hvis man som du siger kan få en oscommerce løsning til 8.000 kr. inkl design og logo? Så vil jeg meget gerne høre hvor. Det lyder som et godt tilbud!
Jeg snakker ikke om OS Commerce, men derimod om prestashop.
Du kan se mere her :
http://www.prestashop.com/
Prestashop er et Open Source alternativ til OS Commerce og er et nyere produkt, hvilket synes jeg også afspejler sig i selve produktet, men det vil der jo altid være delte meninger om.
servage.dk har en autoinstall oscommerce version til rådighed, som følger med i prisen på de ca. 70 kr om måneden for webhotel. Har ikke prøvet at køre med oscommerce, men alle andre autoinstall pakker de har virker bare.
Problemet med auto-install pakker er ofte, at man er bagefter med hensyn til bl.a. sikkerheden og når vi snakker webshop, skal dette altså være iorden, det kan ikke nytte, at opdateringen kommer 14 dage efter, at dit webhotel er hacket og måske hele din kundedatabase ligger åbent tilgængeligt på nettet p.g.a. hacking.
Det du skriver er lidt i stil med, sæt din webshop på et ekstremt billigt discount hotel og forvent hyper perfomance...
Klart at pris og kvalitet hænger sammen. Og jeg har også hørt om andre der har haft alvorlige problemer med servage.dk.
Jeg må sige at det kørte noget ustabilt en periode, men de sidste 7-8 måneder har det virket 100%.
Jeg foreslog at anvende autoinstall versionen, fordi der i overskriften står begrænset budget og erfaring. Jeg mener der er en rimelig forskel på 70 kr om måneden til 8000-10000 kr for en permanent løsning.
I opstartsperioden vil det jo ikke betyde noget som helst om kundedatabasen blev tilgængelig, da den sikkert vil indeholde max. 100 kundeemner.
Selvfølgelig vil det da være irriterende, men jeg mener ikke prisforskellen op til en 8000 kr løsning i forhold til den risiko man løber ved at bruge en autoinstall udgave af eksempel vis oscommerce er pengene værd i en opstartsperiode.
Det er da langt bedre at bruge pengene på at få nogle kunder i butikken.
I opstartsperioden vil det jo ikke betyde noget som helst om kundedatabasen blev tilgængelig, da den sikkert vil indeholde max. 100 kundeemner.
Hvis det er dit forhold til sikkerhed, så er det godt jeg ikke skal handle hos dig. Uanset om der er 1 eller 1.000.000 kunder i databasen, så skal man altså tage sikkerheden alvorligt. Jeg ville blive pissed hvis jeg fandt ud af at mine oplysninger var havnet hos en hacker fordi en webshop ikke har passet ordentligt på! - det er helt sikkert vejen til en masse dårlige reviews, og det har man især ikke råd til i starten.
Mvh Daniel Duvald - Speciale: Design & udvikling til Joomla CMS, Wordpress, Magento & Prestashop Kvalitets-webhosting
Min holdning er, at man skal bruge de relevante ressourcer i de relevante sammenhænge. At f.eks. anvende en autoinstall løsning fra et webhotel betyder ikke at din database automatisk bliver hacked på day-one. Men jeg vil ikke hijacke tråden her, for at fortælle om mit forhold til IT-sikkerhed. Klart at hvis man opbevarer kunders kontaktinfo i sin database på webhotellet er det ikke godt hvis de ryger ud - men det der kan i min verden sammenlignes med ikke at ville køre en prøvetur i en bil som ikke er en volvo.
Hvis vi skal have en diskussion om IT sikkerhed på webhoteller, så lad os tage den et andet sted end her, hvor emnet er hvilken løsning man skal vælge som uerfaren.