Hej chrholck,
Også tusind tak til dig for relevante input til højere konvertering 
Har også lige et par kommentarer og spørgsmål:
- For det første virker produktsiden ikke ordentligt her (Firefox og Safari på Mac). Billederne står oven i teksten og virker ikke optimalt. Hvis det også ser sådan ud på Firefox på Windows er det meget kritisk.
Det var jeg slet ikke klar over. Må lige vende det med DanDomain og høre, om der overhovedet er noget, man kan gøre for at optimere til Mac. Godt jeg ikke endte med at købe en Mac book 
- Nu kan jeg se du også yder telefonsupport. Er det i dagtimerne (eller er det her dit fuldstidsjob)? I så fald, så smid det ud i højre side over nyhedsbrevet! Der mangler noget mulighed for kontakt med kunden, det skal man virkeligt selv opsøge. Kunne især forestille mig det er noget din målgruppe, gerne ville gøre brug af!
Også en god pointe. Oplever i stigende grad at kunder ringer med forskellige spørgsmål. Jeg ønsker dog ikke at have faste telefontider, da jeg også laver mange andre ting. Der er dog altid mulighed for at lægge besked, så jeg kan ringe tilbage asap.
Jeg havde dog tænkt på at placere telefonnr. i bunden af siden i forbindelse med info mailen.
- En småting er, at jeg synes du roder lidt rundt i de foreskellige fonte og skriftstørrelser (synes i øvrigt skriftstørrelsen skal en tak eller to op). Bestem dig for en, og så lad den gå igennem på alle sider. Noget af dit indhold med katteformidling osv. ville tage 2 sekunder at lave om, så det passer til resten af siden mht. layout.
Du har helt ret! Det er bare ikke altid så nemt at ændre i det oprindelige, da der ligger en masse koder derinde, som jeg ikke aner, hvad jeg skal stille op med. Så der får jeg nok brug for noget prof. hjælp.
- "Til tobenede" synes jeg er en meget sød, omend lidt kluntet overskrift. Hvad med "Til Dig Selv" eller "Til ejeren" eller noget i den stil?
Du har ret igen! Den er hermed ændret 
- Når jeg har klikket ind på Hundehalsbånd står den med fed derefter hos mig...
Forstår ikke lige hvad du mener? Men jeg har flere steder valgt at lave søgeord med Fed som et led i SEO processsen!
- Bestil knappen virker ikke?! Hvorfor?
Det forstår jeg heller ikke? Det gør den i hvert fald hos mig. Men hvis der er andre der oplever det samme, hører jeg meget ferne fra jer!
Derudover synes jeg også du skal opsøge mersalg noget mere. Kunne finde en side, med "Du er måske også interesseret i...", men det var til produkter i samme kategori?? Hvad med at krydse dem - hvis man skal have en seng, skal man da også have en børste - hvis man skal have en børste, skal man da også have noget legetøj osv. Disse synes jeg dog først skal komme EFTER man har puttet produktet i kurven - så man er sikker på man ikke forstyrrer brugerens køb af produktet..
Jeg er ikke sikker på, at min shopløsning giver mulighed for at sætte det ind efterfølgende. Men det er en rigtig god idé, hvis det ellers er muligt. Og af hensyn til den interne linking er det naturligvis meget godt at mixe produktgrupperne.
Men personligt er jeg ret træt af, at få smidt alle mulige produkter i hovedet, som jeg ikke er interesseret i. Kan heller ikke fordrage den der med, "Kunder, der købte dette produkt købte også .......". Hvad rager det mig! 