Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

SMBA selskab

Side 4 ud af 19 (188 indlæg)
Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 15:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Ejler Ottesen:

Jeg har så alligevel lavet lidt research på dig og din virksomhed, WEB-side og produkter, selv om det er mig meget imod at argumentere med een som kalder sig selv Klovn og som skriver mange indlæg under dække.

421 indlæg med advokat Jacob, Bent og Peter revisor i sit netværk som de væsentlige SMBA-modstandere. Man kan også kalde dem modstandere af frihed til erhverv med begrænset ansvar for små virksomheder.

Så stopper festen Eiler.

Jeg kender såmænd ikke meget mere til Klovn end du gør, udover at jeg ved han hedder Henrik til fornavn, er tidligere skattechef for et børsnoteret selskab men - det er min fornemmelse - har valgt at prøve kræfter med noget helt andet, og herudover bor han vist nok i Italien. Sagt med andre ord et meget begrænset kendskab, og det jeg egentlig ved mest om er hans indlæg her på Amino som bærer præg af høj faglighed. Vi har begge en interesse og en faglighed indenfor skat og derfor er det naturligt for os at indgå i netværk med hinanden. Det samme kan man sige om jacob og Peters relationer til os, for længere er disse relationer ikke.

Hvorvidt at Henrik kalder sig Klovn eller et andet navn er i mine øjne ikke afgørende, eller om et indlæg er skrevet af Henrik/Klovn eller andre er heller ikke afgørende for mig og det gælder formentlig for langt de fleste brugere her. Dog har man nok som bruger en fornemmelse af at hvis et indlæg kommer fra den eller den bruger så er det nok rigtigt og den fornemmelse tror jeg bestemt er tilstede når vi taler om indlæg signeret Henrik/Klovn.

Men at du begynder at personificere på den måde som du gør her hører ingen steder hjemme. Først og fremmest er det slet ikke din opgave at udstille personer/brugere her på Amino. Dernæst kan man ikke  vurdere en person og vedkommendes kvaliteter på hans/hendes netværk her på Amino (som forhåbentlig ikke er det der fylder mest). Skal man vurdere en person her på Amino og i forhold til Amino/brugerne så må det være ud fra substansen og indholdet i vedkommendes indlæg og der har du altså intet at komme efter her.

Jeg har her valgt ikke at kommentere på dit personlige angreb på Jacob, Peter og undertegnede. Det gider jeg ganske enkelt ikke bruge tid på og det er ikke noget som jeg lader mig påvirke af, og jeg ved at det også gælder de to øvrige.

Det er ikke min opgave at vurdere hvorvidt sådan noget er acceptabelt., men jeg bliver saftsuseme mig irriteret når jeg ser at frivillig at hjælp i form af gode og konstruktive råd til Amino-brugere bliver iværdsat på den måde som det er tilfældet her, i form af personificerede personangreb. Jeg ved da også at der er en vis hr. Thorborg der sætter meget stor pris på det frivillige arbejde der udføres herved.  Måske man lige skulle få ham eller en af hans "disciple" til at se på sagen.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 16:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Skattekonsulenterne:
Det er ikke min opgave at vurdere hvorvidt sådan noget er acceptabelt., men jeg bliver saftsuseme mig irriteret når jeg ser at frivillig at hjælp i form af gode og konstruktive råd til Amino-brugere bliver iværdsat på den måde som det er tilfældet her, i form af personificerede personangreb. Så jeg vil da opfordre Aminos "aktørere" til lige at kigge på om sådan noget her er acceptabelt.  

Hej Bent.

Kan du ikke selv se der foregår en heksejagt mod "smba-folkene"?

Når Ejler nu har specialiseret sig i at stifte SMBA-selskaber synes jeg det er svinsk at fraråde folk at bruge ham således:

1. SMBA "stinker til de fleste opgaver" (men vi kan godt have en debat om hvilke specifikke opgaver det egner sig bedst til - og hvilke situationer det slet ikke kan tilrådes i. Dem ved jeg godt vi har haft mange af)

2. Angreb på Ejlers troværdighed på baggrund af erfaringer med andre i samme branche.

 

Og så synes jeg i øvrigt det er latterligt at vurdere en virksomhed på hvor mange penge den har.

 

Jeg har ikke noget problem med at hæfte personligt for min forretning, så jeg har ikke et SMBA - men hvis jeg ikke ønskede at hæfte personligt og havde en forretningspartner at stifte det sammen med ville jeg da glædeligt trække på Ejlers erfaring hvad vedtægter m.m. angår. Jeg har ikke store behov for kreditværdighed og er også ligeglad med hvad mit firma hedder.

 

At I bliver ved med at gentage at folk skal bruge en advokat hvis de absolut skal have et "lorte-smba-selskab" er direkte respektløst, men jeg håber da ikke at det skal slå Ejler ud.

 

Jeg havde (og har til dels stadig) nogenlunde samme problematik da jeg sprang ud som bogholder - folk anbefaler jo at man får en god Revisor - selv til små enkeltmandsvirksomheder uden noget videre behov for rådgivning.

Hvad bogholderi/revision angår ville den bedste løsning jo nok være hvis revisorerne outsourcede til bogholderi-firmaer og ikke omvendt :-) Men de fleste revisorer har for fine fornemmelser til at bruge underleverandører - de vil have ANSATTE så de kan føle sig som konger - koste hvad det vil.

Fra København K
Tilmeldt 22. Aug 06
Indlæg ialt: 3348
Skrevet kl. 16:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Skattekonsulenterne:
Det er ikke min opgave at vurdere hvorvidt sådan noget er acceptabelt., men jeg bliver saftsuseme mig irriteret når jeg ser at frivillig at hjælp i form af gode og konstruktive råd til Amino-brugere bliver iværdsat på den måde som det er tilfældet her, i form af personificerede personangreb. Jeg ved da også at der er en vis hr. Thorborg der sætter meget stor pris på det frivillige arbejde der udføres herved.  Måske man lige skulle få ham eller en af hans "disciple" til at se på sagen.

Ja det er dejligt med velgørenhed - der er vel ingen af dem der har google analytics på deres sider der sidder hver aften og tæller besøg fra amino op på trådbasis :-)?

Frivilligt arbejde Wink

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 16:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jørgen,

Jørgen Olsen:
2. Angreb på Ejlers troværdighed på baggrund af erfaringer med andre i samme branche.

Der er vel ikke nogle der direkte har frarådet at bruge Ejler i debatten om SMBA'er her på Amino? Tværtom er det min opfattelse, at  der er mange af os der respekterer den viden han har om SMBA.

Jørgen Olsen:
Og så synes jeg i øvrigt det er latterligt at vurdere en virksomhed på hvor mange penge den har.

Du har ret virksomheden skal ikke vurderes på hvor mange penge den har. Men denne tråd startede med at et spørgsmål om fordele om ulemper ved SMBA og hvad man skal være opmærksom på. Der er ikke meget grin ved at købe et selskab hos en SMBA-udbyder der har en ansvarlig kapital på 1 kr - hvis man skulle komme i en situation hvor produktansvar kan gøres gældende.

Henrik

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 19:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Godt Nytår til dig Ejler

Ejler Ottesen:
Det lyder rimeligt men ikke hver gang man skal købe en ispind, hotdog eller en flaske vin. Det er absurd for standard-produkter, hvor du bedes notere dig, at det jo er Staten, som er den faktiske leverandør. Papirarbejde er relativt simpelt sekretærarbejde

For de fleste mennesker er det at starte virksomhed en større beslutning end at købe en ispind.  Det er en beslutning som har betydning og indflydelse på folks liv fremover. Derfor er det MIN holdning. at folk bør sikre sig kompetent rådgivning. 

Jeg har ikke grundlag for at sige du er inkompetent til at lave disse selskaber. Det har jeg iøvrigt heller aldrig sagt.  Men jeg vil ikke lægge skjul på at JEG PERSONLIGT sover bedre ved eksempelvis at have Tøjner til at lave papirarbejdet for mig hvis jeg skulle etablere et SMBA. Det er i grund og bund et spørgsmål som den enkelte må afgøre med sig selv - og ikke en beslutning som jeg blander mig i.

Ejler, jeg har i modsætning til dig ingen kommercielle interesser i SMBA'er - jeg hverken sælger selskaber eller ydelser af  juridisk og økonomisk karakter. Jeg bruger alene Amino som det det er - et debatforum hvor jeg giver udtryk for mine synspunkter. 

Med stor respekt for dit opsøgende arbejde har jeg - bortset fra et enkelt indlæg - ikke haft nogen kommercielle indlæg for mine virksomheder her. Hvis din store undersøgelse går på bloggen i min signatur -  så er jeg kun ghostblogger og teknisk supportør  på den (så langt evenerne rækker). 

Hvis du ikke gider debattere med "klovn" så står dig frit at ignorere mine indlæg. Som Bent skriver hedder jeg Henrik til fornavn, er tidligere skattechef for et børsnoteret selskab men har ganske rigtigt valgt at prøve kræfter med noget helt andet og har nu godt 1 år været bosiddende i Milano.

Hvis jeg skal "dømmes" på mit AMINO-netværk - så er Bent, Peter og Jacob ikke de værste "Aminoer" at blive sat i bås med. Som Bent nævner i sit indlæg er det den fælles interesse for hovedsageligt skatteretten, der er bindeleddet mellem os.

Henrik

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 01:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Til dig Jørgen vil jeg da også godt sige: Der er ikke tale om at vi fraråder folk at bruge Eiler men når vi i mange situationer fraråder folk at etablere et SMBA og Eiler kun rådgiver om/etablerer SMBA selskaber så bliver resultatet på bundlinien naturligvis derefter. Der er bare ikke tale om personlig forfølgelse eller tilsvining. Det er hans selskaber og hans argumentation det handler om. Hvis du prøver at læse mange af Eilers indlæg så vil du kunne se at meget er det samme som blot er kopieret ind igen.  Stiller man ham overfor en problemstilling som eksempelvis at et SMBA ikke kan indgå i en skattefri virksomhedsomdannelse og at et SMBA derved ikke kan omdannes til et ApS uden skattemæssige konsekvenser, ja så får man bare svaret; Hvad skal han også med et ApS. Det kan man altså ikke bruge til noget hvis man står i en situation hvor ens virksomhed/selskab skal sammenlægges med et ApS eller et A/S. Det er de samme fraser m.v. som kommer igen og igen.

Er dette så et angreb på Eilers person. Det vil du måske betragte det som men rent faktisk er det hans argumenter m.v. jeg forholder mig til og ikke andet. Det samme gælder Klovn m.v.    Jeg tror såmænd nok at der er flere inkl. de her omtalte folk der ligesom mig har den opfattelse at Eiler Ottesen's mission  i modsætning til visse andre udbydere man har set, ikke bare er et spørgsmål om at tjene penge. Manden tror på det og han brænder for det, og al respekt for det. 

Kunne man komme nogle af de problemer til livs som jeg ser i SMBA'et kunne det såmænd også være en mulighed for mig. Ikke på grund af de 125.000 kr. men fordi man ville slippe for lønadministrationen. Mine kunder ville ikke rynke på næsen. De ville nok kigge men de støtter sig jo til mig på netop sådanne områder og derfor ville det faktisk nok i højere grad virke som en buffer. Men når jeg ikke gør det er det fordi jeg lige pludselig en dag forhåbentlig render ind i et samarbejde via et ApS og så er der et skattemæssigt problem. Man kan nemlig ikke bare - hvad Eiler ellers tit har sagt - sætte værdierne til 1 kr. Vi taler handelsværdier.  

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 18. Oct 08
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 14:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Skattekonsulenterne:

Men når jeg ikke gør det er det fordi jeg lige pludselig en dag forhåbentlig render ind i et samarbejde via et ApS og så er der et skattemæssigt problem. Man kan nemlig ikke bare - hvad Eiler ellers tit har sagt - sætte værdierne til 1 kr. Vi taler handelsværdier.  

Hej Bent

Når du skriver samarbejde hvad mener du så med dette, taler vi fusion eller hvordan. Er helt enig med dig at et aps og Smba fusion eller lign. er problematisk. Men når vi taler smba'er imellem eller virksomhedsomdannelse til et sådan foreligger der ikke noget krav om vurderingsberetning til smba'et som kendt fra aktieselskabslovens kap. 2.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 12:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Når jeg skriver samarbejde kan det være nytegning, fusion, anpartsombytning m.v.  Forestil dig at en ny samarbejdspartner kommer på banen og denne enten ønsker at vi skal drive vores aktivitet i et fælles anpartsselskab, og/eller at denne i forvejen driver virksomhed i selskabsform. Så vil vi have et problem.

Det er lidt det samme som med omdannelse til anpartsselskab. Man kan omdanne en personlig virksomhed til anpartsselskab men man kan ikke omdanne et anpartsselskab (virksomheden heri) til en personlig virksomhed.

Sagt med andre ord: Jeg ville være låst.

Når vi omdannelse og omstrukturering vil jeg jo sige at vurderingsberetningen næsten er det mindste af det hele. Men selvom der måske ikke kræves en vurderingsberetning ved omdannelse til et SMBA, så ændrer det jo ikke ved at skattemyndighederne kan tilsidesætte overdragelsessummerne hvis disse ikke er udtryk for markedsværdien.      

Men iøvrigt et meget relevant spørgsmål.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 16:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er noget, jeg ikke forstår....

Skattekonsulenterne:

Tja, lad os sige at SMBA ejeren (eller ejerne - der skal jo være to stiftere) indgår i et samarbejde med en anden part og ønsker at optage denne som "medlem". Pågældende, som også kunne være en investor, ønsker imidlertid at virksomheden skal drives i selskabsform.     

Lad os sige at man har en potentiel køber til virksomheden. Køber er en koncern men ønsker at have aktiviteten i selskabsform, så selskabet kan indgå i en sambeskatning med de øvrige selskaber.

Lad os sige at man ønsker at anvende reglerne om udstedelse af medarbejderaktier i ligningslovens § 7A, 7H eller 28, men det forudsætter jo ligesom at der er tale om et selskab.

... det lyder som om, at et SMBA ikke skulle være et selskab?! Er det mig, der misforstår, eller er det faktisk, hvad skattekonsulenterne skriver?!

 

Jeg og nogle andre skal til at stifte et nyt selskab. Umiddelbart vil vi vælge SMBA, på grund af fordelene over for ApS (Efter de nuværende regler).

Er der nogen, der kan komme med nogen saglige grunde til, at der skulle være problemer med at vælge SMBA frem for ApS?

Er der i øvrigt nogen, der kan huske, hvornår de nye regler om ApS træder i kraft?

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 17:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Patrick Blasone:
... det lyder som om, at et SMBA ikke skulle være et selskab?! Er det mig, der misforstår, eller er det faktisk, hvad skattekonsulenterne skriver?!

Jo det er dig der misforstår - det er ikke det som Skattekonsulenterner siger  -  henvisningen er til at SMBA ikke er omfattet af Selskabsskatteloven.

 

Patrick Blasone:
Er der nogen, der kan komme med nogen saglige grunde til, at der skulle være problemer med at vælge SMBA frem for ApS?

Prøv at læse denne tråd fra starten og denne http://www.amino.dk/forums/t/49278.aspx?PageIndex=1 - så har du den seneste  debat  om fordele/ulemper her på Amino.

Så må du ud for jeres egne behov finde uf om disse "saglige"  grunde er relevante for jer.

Henrik

 

Side 4 ud af 19 (188 indlæg)