Hvis jeg ansætter eksempelvis en inder og skal overføre hans løn via Paypal, hvilken dokumentation bør jeg så gemme, for at SKAT vil acceptere den udgift?
Samme problemstilling, når det drejer sig om ting købt på ex. www.designoutpost.com
Bedst vil det jo være, hvis du får en faktura. Men kan bedste bilag ikke skaffes, må man gå efter det næstbedste. F.eks. designoutpost.com: Tag et skærmbillede af opgaven, hvor tilbuddet står, og læg det sammen med din overførselskvittering.
Hvad SKAT vil acceptere afhænger af mange forskellige ting, bl.a. omfanget af betalinger til udlandet. Enkelte køb til mindre beløb på designoutpost.com kan klares med "næstbedste"-kvitteringer. Også mindre overførsler til indiske underleverandører. Men er der tale om store beløb og jævnlige overførsler, bør I have en kontrakt, du kan lægge med som bilag, eller noget tilsvarende, som dokumenterer dine omkostninger.
Han har ikke været tilgængelig henover weekenden, men jeg vil formode at jeg kan få ham til at skrive en faktura. Det med en kontrakt, var sikkert en god idé - den skal vi alligevel have udarbejdet og så kan den vel dokumenterer overfor SKAT, hvad det er han går og laver for os.
Det drejer sig om 6.000 kr/mrd plus lidt bonus, når han gør sig fortjent til det. Altså ikke de helt store beløb.