Hej alle. Min eButik www.engleunger.dk har nu eksisteret i et år, og efter en første version, som hurtigt blev skrottet, er den nu nået til version 2.0. Jeg sælger kvalitets børnetøj (åh, nej endnu en) i str. 0-10 år, og jeg har tøj til både drenge og piger. Det layout jeg har valgt prøver at være farveneutralt i forhold til piger og drenge. Men min kunde målgruppe er nok typisk kvinder fra 25-45 år. Spørgsmålet er om butikkens layout matcher vores målgruppe. Som udgangspunkt sælger jeg ikke nok, men alle mine kunder roser produkter og kundeservice, så jeg er usikker på, hvad årsagen er. Har I lyst til at byde ind med en vurdering? På forhånd tak. Claus Kjærgaard
|
Mine børn er så store, så de bare låner Dankortet/bruger eget VisaElectron og bestemmer selv :-). Men med hensyn til farveholdning er jeg enig med dig, det er helt fint. Jeg blev lidt irriteret over forsiden, hvor der løber tekst vandret og billeder hopper op og falder ned i en uendelighed, men de forsvandt da heldigvis, da jeg kom ind på siden. (Jeg er ikke sikker på, at denne holdning til, at tingene skal stå stille er generel - jeg har det bare sådan, at jeg selv vil bestemme tempoet.
Jeg synes, siden er tiltalende, og jeg fandt også hurtigt, hvad jeg søgte efter (flyverdragt, dreng, under 1.000 kr.). Og blev tiltrukket af tilbudskategorierne.
Det er ikke, fordi din butik ikke er dejlig og fin, for det er den. Men den skiller sig ikke væsentligt ud. Det er ingen WOW-effekt - hvor man kommer tilbage bare for synets skyld.
Måske er det alene et spørgsmål om, at du konkurrerer på et barskt marked.
Dbh
Anette (som lige kan snige sig inden for aldersgruppen...)