Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvem skal jeg sælge til?

Side 2 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 27. Apr 06
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 13:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lotte,

Jeg synes faktisk, at du selv giver svaret på dit manglende salg i "Jeg sælger direkte til en enkelt blomsterforretning som har godt salg af mine kort."
 
Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad det er for en vare du sælger. Internet er ikke det universielle svar på afsætning, men det kan somme tider være meget gavnligt og til andre tider helt unyttigt.
 
Du skal huske at køb af kort er præget af impuls og behov her og nu. Det vil sige, at kunden har behovet for en buket til "mormors fødselsdag" eller "den syge kollega" eller andet. Når de står i butikken og køber denne buket, så falder de over kortene og køber et. Eller også har Unicef allerede været på banen med de rundsendte kort med vedlagt girokort eller andet.
Jeg personligt tror ikke meget på afsætning af kort via nettet. Ikke i større skala. Jeg tror, at du må ud i bilen og så rundt og besøge blomsterhandlerne. Så får de sat ansigt på dig, får set din kollektion og endelig bliver de måske overbevist om dine korts evne til at generere omsætning og deraf fortjeneste.
 
De bedste hilsner
 
Flemming
Tilmeldt 29. Apr 06
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Lotte

Tænkte at jeg lige ville hilse på en "kollega".
Det ser ud til at det tekniske er på plads omkring din side, og butik på nettet.
Mit umiddelbare indtryk af siden, som måske kan være til hjælp, er at jeg ikke lige ved hvad jeg er kommet ind på, altså at jeg lige skal have tingene lidt skåret ud i pap (hvilket jo må lige til ;-))
Jeg tror som butik der sælger hygge, venlighed og betænksomhed at du skal have en længere tur ind til selve butikken, og måske dermed gøre den mere hyggelig, og mere personlig.

God fornøjelse, og jeg håber at du kan bruge indsparket.
Tilmeldt 30. Apr 06
Indlæg ialt: 59
Skrevet kl. 17:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lotte,

Flot butik!  Jeg vil dog foreslå at du gør noget ved menupunkterne, mere kontrast, og hvis du kan så vælg Verdana (lettere at læse). Dernæst ville jeg lade dit logo være en del af øverste grafik, således at det hele tiden er synligt, når man shopper rundt. Måske en lille kort historie om den blomst der er på kortet, hvor stammer den fra eller andet.
 
Forslag:
Sats udelukkende på B2B, med fokus på blomsterbutikker, planteskoler, vinforretninger, gavebutikker, kort sagt alle forretninger/virksomheder hvor der sælges noget der skal gives væk som gave.
Tilbyd en start pakkeløsning med et stativ og et antal kort til en introduktionspris, og oprettelse i din webshop med en konto, hvor de kan købe mod faktura. Sæt et minimumsbeløb der skal købes for, ellers ekspeditionsgebyr.
Sæt et vandmærke eller copyright mærke på dine store billeder i webshoppen, og sørg for at de har lav opløsning, så man ikke bare kan udskrive dem med et godt resultat på en farveprinter.
 
Det var bare lidt indput fra mig. Mit første svar her på Amino, så har jeg gjort noget galt, så bær over med mig.
 
Tilmeldt 26. Apr 06
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 17:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Alle!

Tak for jeres svar på mit indlæg - og undskyld min noget sløve
tilbagemelding. Jeg har haft lidt problemer med siden - er der andre
Mac-brugere der oplever dette?

Der er mange af de ting I skriver, jeg vil arbejde videre med - flere ting, som jeg slet ikke har tænkt på.

Lad mig med det samme slå fast
- farverne på siden bliver ikke ændret. Jeg er ret glad for kortet med
stedmoderblomsten, og den er jo altså lilla (fimset danseskole eller
ej). Og de lilla farver findes faktisk også i mit logo!


Jeg vil helt klart meget snart få sat en slags vandmærke på alle de
store billeder - havde naivt nok, slet ikke tænkt tanken, at nogen
kunne finde på at stjæle!

Foreløbig kommer der ikke Dankort-betaling på shoppen. Det er kr. 100,-
pr. måned hos Scannet og en hel del penge derudover til PBS. (bl.a. en
årsafgift på kr. 1.000). Der skal sælges rigtig, rigtig mange kort, for
at det kan betale sig, så indtil videre prøver jeg uden denne løsning.

Yderligere vil jeg også få lidt mere forklarende tekst på. Bl.a. at jeg
selv har fotograferet alle billederne til kortene (så der bliver ikke
noget med nogen fotokonkurrence ) - og at jeg også selv producerer
dem rent grafisk. Og logo i selve topbjælken - det skal laves om
hurtigst muligt - good point! Og ja, også muligheden for at køberen kan
se bagsiden af kortet!

Jeg - og mange i min omgangskreds  - kan faktisk godt finde på at
sende et kort uden at sende en buket blomster. Jeg synes sagtens, at
kortet kan stå alene og bare sendes som fødselsdagskort etc. Men jeg
kan også godt følge bemærkningen omkring komplementærvare!



Nuvel - jeg tror jeg vil koncentrere mig og blomster- og
brugskunstforretninger. Er der nogen der ved, hvordan man finder ud af,
hvor sådanne forretninger køber deres varer - her tænker jeg især på
blomsterofrretninger. Køber de mon ind gennem en eller anden
indkøbsforening??

Endnu engang 1000 tak for jeres indlæg.

Lotte

Room of Design
Fra Tølløse
Tilmeldt 26. Jan 06
Indlæg ialt: 147
Skrevet kl. 09:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 5/16/2006 5:12:06 PM Forfatter: Lotte Simonsen Hej Alle!

Yderligere vil jeg også få lidt mere forklarende tekst på. Bl.a. at jeg selv har fotograferet alle billederne til kortene (så der bliver ikke noget med nogen fotokonkurrence ) - og at jeg også selv producerer dem rent grafisk. Og logo i selve topbjælken - det skal laves om hurtigst muligt - good point! Og ja, også muligheden for at køberen kan se bagsiden af kortet!

God ide - det gør butikken mere personlig og vedkommende.

 


Jeg - og mange i min omgangskreds  - kan faktisk godt finde på at sende et kort uden at sende en buket blomster. Jeg synes sagtens, at kortet kan stå alene og bare sendes som fødselsdagskort etc. Men jeg kan også godt følge bemærkningen omkring komplementærvare!

Her er vist opstået en misforståelse - ordet "blomsterkort" har været brugt, jeg tror at både jeg og andre har tænkt "aha, kort til blomsterbuketter". Jo, almindelige POSTKORT anvendes skam også i vores husstand uden samtidig blomsterleverance


Nuvel - jeg tror jeg vil koncentrere mig og blomster- og brugskunstforretninger. Er der nogen der ved, hvordan man finder ud af, hvor sådanne forretninger køber deres varer - her tænker jeg især på blomsterofrretninger. Køber de mon ind gennem en eller anden indkøbsforening??


Stadig en god ide - jeg tror bare du skal spadsere ind i den første og bedste blomsterbutik med en mappe under armen og sige "Goddag, jeg har et godt tilbud til Jer" - det har virket før.

Mht. kortbetaling på nettet... ja, det koster at have denne løsning, hvilket kræver at der er en vis omsætning i biksen. Det lyder for mig lidt som om du ikke selv tror helt på, at onlinesalg er den rigtige distributionskanal for dine kort?!

Hvis du tror helhjertet på det, så er der ingen vej uden om kortbetaling - det ER en STOR barriere at opstille for dine kunder, at de skal overføre penge via bank forud for et køb - det kommer efter min bedste overbevisning ikke til at fungere. Der er trods alt grænser for, hvor stor en indsats folk ønsker at yde for at få lov til at bruge penge (også) hos dig - især hvis beløbet er lille.
For at gøre en lang historie om kort eller ej... kort, så er spørgsmålet ikke så meget dankort eller ej, det er mere online eller ej.

Held og lykke,
MVh.
Claus

Professional Quiz Services - 1st-Quiz.com

Side 2 ud af 2 (15 indlæg)