Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvem skal jeg sælge til?

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 26. Apr 06
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har for lidt under en time siden opdaget www.amino.dk - og nu er jeg på banen med mit første spørgsmål.

Jeg har for lidt over 2 mdr. siden lavet en web-shop med blomsterkort - men jeg har ikke fået en eneste ordre! Jeg har lavet ad-words hos Google og der er i gennemsnit 15 inde på min side om dagen.

Ja, hvad er der mon galt - har jeg bare et forkert produkt, eller får jeg bare ikke fat i de rigtige mennesker? Jeg er meget i tvivl om jeg skal sælge direkte til private eller til f.eks. blomster- og brugskunstforretninger. Jeg har lavet en direct mail og sendt den til 25 blomsterforretninger - men der er ikke rigtig bid når jeg følger op på telefon.

Jeg sælger direkte til en enkelt blomsterforretning som har godt salg af mine kort. De sælger dem til kr. 25 - jeg selv tager kr. 8 (ex. moms) i min web-shop. På en eller anden måde synes jeg, jeg går glip af nogle penge!! Så derfor er jeg begyndt at tænke meget på om jeg skal satse på nogle forhandlere eller på direkte salg til private!! J

Jeg har en god samarbejdspartner (PR-bureau) som formentlig vil kunne få en omtale af mine kort med i et ugeblad eller magasin. Her vil det jo se godt ud, hvis jeg kan henvise til nogle flere forhandlere på min hjemmeside.

Pyh ha - det var en ordentlig smøre. Mon der er nogen der orker at give mig råd til at komme videre.

På forhånd 1000 tak.[:)

Lotte Simonsen
Room of Design

http://shop.roomofdesign.dk
Fra Skærbæk
Tilmeldt 11. Oct 05
Indlæg ialt: 713
Fra  Eventbooker.dk Skrevet kl. 12:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lotte

Der er set længere og værre smører herinde
 
Jamen hvad kan jeg sige: Markedsføring, markedsføring, markedsføring. ALT kan lade sig gøre med det - næsten.
 
Dette kræver naturligvis kapital. Hvis denne er lille eller ikke-eksisterende, så skal du helt klart satse på PR. Der kommer du langt, eller ingen steder - men for få penge.....
 
 

søger ligesindede i Sønderjylland

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 12:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lotte,

Her er et par tips til at begynde med:
  • Få STRAKS kreditkortbetaling på siden!
  • Sælg kun kort i pakker á 5 eller 10 stk. (ufedt at købe ét kort til 10 kr. og så betale ligeså meget i forsendelse)
  • Lav evt. en service hvor du ud fra en online formular skriver kundens tekst i kortet, og hvor du sender kortet (kunden slipper for "besværet")
Jeg kommer nok på mere senere
 
mvh Carsten
Tilmeldt 4. Apr 06
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 12:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lotte.

Du skriver, at de i snit er 15 inde på din hjemmeside pr. dag, men du har ikke modtaget ordrer endnu. Jeg vil derfor gerne kommentere designet.
 
Jeg synes det er et rigtigt lækkert logo og en hurtig vurdering er, at den er gennemskuelig. Nu kan farver jo diskuteres i det uendelige. Men jeg "tænder af" på lilla. For mig er det forbundet med gamle damer - og du er yngre end mig
 
Jeg synes, at du skal bruge nogle af farverne i dit logo i stedet for den lys-lilla baggrund eller udskifte den mørke-lilla farve ved menu-felterne. For du har jo også lilla i blomsterbillederne.
 
Det var en umiddelbar kommentar.
 
Rarligst
Anja
(ps. mine hjemmesider er ved at blive designet om - ved godt de ligner "lort" - har selv lavet dem)
Tilmeldt 14. Nov 05
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 12:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Skriv at du tager 20,- i fragt- og ekspeditionsgebyr på leverings siden eller en anden relevant side så man kan finde det uden at skulle taste informationer ind.

Tilmeldt 6. Apr 06
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 21:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa Lotte

Flot hjemmeside om end farven måske er en lille smule.... danseskoleagtig... men smag og behag..
 
Jeg har lidt svært ved at se hvad folk (mig) skal bruge et enkelt kort til.. Hvis jeg skal bruge et blomsterkort, skal der jo ligesom følge noget med kortet.. Altså skal jeg ned til en forhandler som selvfølgelig også har et stativ med diverse kort.
 
Derfor sys jeg også at du skulle droppe enkelt-salget og satse på flere-i-samme-pakke løsningen.
 
Idén med at sælge kortene med tryk, efter kundens ønske, er god syntes jeg, men igen... der skal jo alligevel noget mere med ...
 
Du kunne eventuelt udvide butikken med påske - pinse - forår - efterår - sommer - jule - kort.
 
Det behøver jo ikke kun at være til jul, samt for at hovere overfor venner og familie når vi ligger under palmerne i det varme syd, at vi vil glæde hinanden med et kort..
 
Det var bare en idé
 
Jeg vil gå i tænke-boks og vende tilbage hvis jeg lige kommer på mere.
 
Mange Hilsner
Bo
 
 
 
 
Tilmeldt 10. Feb 06
Indlæg ialt: 108
Skrevet kl. 16:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lotte

 
Tillykke med butikken. Og det er godt, at der er nogle besøgende på siden, men noget skidt, at der ikke købes ;-) Men man skal regne med et meget stort antal besøgende uden køb - for antallet af besøgende kan dække alt fra interesserede købere til robotter, som søgemaskinerne sender ud for at indeksere siden. Med andre ord ikke kunde - (kender ihvert fald ikke lige nogen søgemaskine-robotter, der køber blomsterkort, selvom det kunne være rart, at de lige efterlod en lille hyggelig hilsen, når de kom forbi ens side ;-) ).
 
Ja hvad angår marketing er min erfaring nu også, at der skal lidt slave-arbejde til. Har du tænkt på noget så simpelt som at uddele flyvers på gaden, sponsorere dine kort til forskellige formål, ringe rundt til stort set alle blomster-butikker i landet (eller endnu bedre besøge dem). Her i Odense har vi eksempelvis en gang om året en blomsterfestival. Kan man donere/sponsere noget til det? Og så bliv ved med at skrive i forskellige fora som dette. Det kunne jo være nogen her kunne være interesseret i at købe dem ;-)
 
Jeg ville passe på ikke at bruge alt for meget tid på at gøre hjemmesiden helt 110% og så i stedet komme ud over stepperne. Ring, tal, vis frem, etc. Se om der er nogle netværk, nogle forbund, foreninger eller lignende.
 
Hvad med oplysningsforbund og den slags, der har kuser i blomsterbinding, etc (nu viser jeg nok min 100% manglende viden om blomster og blomsterkort, men jeg prøver da ;-) ). Måske man kan lave noget der. Eller når virksomheder skal sende gaver til deres kunder. Hvad med hoteller og konferencesteder og sådan, hvor foredragsholdere får blomster efter et arrangement? Boghandlere, Magasin, etc.
 
Håber du kan bruge bare en af tingene.
 
Med de venligste hilsener
Søren Kristensen
 
Fra Tølløse
Tilmeldt 26. Jan 06
Indlæg ialt: 147
Skrevet kl. 17:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Pæn og nydelig butik - måske for nydelig;-)
 
Det er min klare overbevisning, at blomsterkort købes sammen med.... blomster, altså en komplementær-vare. Jeg læner mig kraftigt op ad Wilken, som også pointerer dette. Jeg tror ikke på ideen om, at jeg skal købe en stak blomsterkort, og når jeg så går op for at købe blomster, så skal jeg liiige huske at have kortene med mig... og så er prisen i den sammenhæng ligegyldig. Blomsterbestilling via nettet bliver jo også mere og mere populært.
 
Du skal have gang i nogle blomsterbutikker hurtigst muligt - og jeg ved godt at det er sværere end at servere varen i en webshop. Telefon, messer, personlige besøg (tror jeg kunne være meget virkningsfulde!).
 
Lidt kort, men jeg er på vej ud af døren...
 
Held og lykke
Claus

Professional Quiz Services - 1st-Quiz.com

Tilmeldt 14. Dec 05
Indlæg ialt: 453
Skrevet kl. 17:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lotte,

 
 
Fin shop - fra Scannet, I presume?
 
3 ting ville gøre at jeg kunne finde på at handle dér:
 
1. Dankort (koster kr. 100 extra ho Scannet, så vidt jeg husker)
2. Gratis fragt (se fx. www.batteribyen.dk eller www.balladebutikken.dk ) - kræver nok at du har en rabatstruktur som batteribyen, dvs. fx. 1 kort 15 kr, 5 kort 60, 10 kort for 100........
3. Bedre forklaring/visning af kortene. Hvad er A7, hvordan ser forside/bagside ud? Er der "grimme" tekster med printet by "Lio Hing in China" eller andet: kort sagt visning af alle/begge kortets sider
 
NB: Har du overvejet et andet navn, blomsterkortet, fx.  www.blomserkortet.dk (dér er ledigt..... )
 
 
Held of lykke med shoppen
Martin
Tilmeldt 27. Jan 06
Indlæg ialt: 322
Skrevet kl. 11:22
Hvor mange stjerner giver du? :
FIN BUTIK - Har du tilmeldt den diverse linksamlinger? Det hjælper lidt på synligheden.
- Er ellers meget enig i hvad Carsten og Martin siger!
DANKORT - NU, "kun mod forudbetaling" skræmmer kunder væk.
Nu starter sæsonen jo. Hvad med at lave en fotokonkurrence, hvor folk kan sende digitale fotos ins af deres egne blomster. Vinderen kan så få 100 kort med vinderbilledet og du kan efterfølgende bruge det til kort. Folk, der tager billeder af deres blomster er jo ligeglade med at vinde en jordomrejse eller en pladekontrakt til 100.000,-
Og så ringer du til Søren Ryge og siger, at han allernådigst kan være partner/dommer i konkurrencen mod at han promovere den i TV ellers prøv ham den tidligere Robinson Stig med Have Haves....
Det kan være en god PR-historie og du kan tilmelde konkurrencen gratis på et hav af konkurrencelister på nettet.
 
Side 1 ud af 2 (15 indlæg)