Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En lille sjov oplevelse på en regnvejrsdag!

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Gentofte
Tilmeldt 16. Jan 06
Indlæg ialt: 1602
Fra  0230 ApS Skrevet kl. 18:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg stod på Ballerup station og ventede på toget som skulle tage mig til Flintholm hvorfra jeg skulle videre.
Jeg står med kæresten i hånden og venter, og vi ser at der ligger en flad taske ovenpå en skraldespand. Vi bevæger os nærmere af ren nysgerrighed over hvad det mon er, eftersom der er et Apple logo udenpå den. Tasken er grå og laset og ser ud til at have været brugt 5 år for meget.
Èn dame der står med noget skrald i hånden går hen til skraldespanden og løfter blot, hvad hun sikkert troede var et låg til skraldespanden, og lægger sit skrald i den og går videre.

Nu er alle vel nysgerrige af natur og jeg løfter tasken for at mærke om det var tungt eller let. Den var varm og tung. Vi kiggede længe på den og rundt omkring os for at se om den tilhørte nogen, ingen kiggede på den og ingen stod i nærheden af den. Det var nok bare en glemt taske. Vi åbner tasken og ser at der ligger en 17" Apple bærbar computer, lækker computer må jeg sige! Jeg ved selv hvor meget min computer betyder for mig og hvad jeg ville miste hvis den en dag var væk. Vi lod den ligge på skraldespanden og tænkte at ejeren nok ville dukke op med næste tog, dog ikke. Vi besluttede os for at åbne den og se ejerens navn og dermed kan man jo få fat i nummer oplysningen også derved få fat i ejeren.
Mapperne hed JMB-music og JMB osv. Filerne der lå på computeren var fra musik programmerne Reason og FL Studio. Det gik jo hurtigt op for os at det var en musikers computer - og ejeren hed Jean Michel Byron.

Næste tog anløb på perronen og ud kom en mand i fuld fart som styrtede ned af stationen med retning mod os. Han faldt næsten ned på knæ at lettelse og glæde over at vi havde passet på den og åbnet den for at finde hans navn. Han talte engelsk og var yderst flink! Toget vi skulle have været med var aflyst så der var godt fyldt op på perronen efterhånden. Folk samlede sig rundt om min kæreste, mig selv og Jean Michel Byron og lyttede til hvor glad og taknemmelig han var for at vi havde passet på hans computer. Toget kommer og vi sætter os ind i toget med ham, han fortæller at han var på vej til et studie med sin musik på computeren og hele hans dag ville have været forfærdelig hvis han havde mistet den! Han siger 'thank you once again dude' og vi tager vores tasker og går ud af toget med et kæmpe smil på!

Indtil her idag da jeg sætter mig foran computeren og taster www.JeanMichelByron.com har jeg ingen idé om hvem manden er. Manden vi har reddet computeren for, talt om det danske klippekort system til offentlig transport i danmark med og nærmest udvekslet kontakt informationer med viser sig at være forsangeren i det verdenskendte band Toto og ham der har sunget 'Africa' og 'Hold the line'.

Det er da noget af en oplevelse som man ikke glemmer. Så med en åben invitation til hans koncerter hvis min kæreste og jeg skulle komme i nærheden af et sted hvor han holder en, kan jeg kun være glad for at vi besluttede os for at åbne tasken og ikke blot ignorerede den ligesom de andre på stationen havde gjort. Så hvis du ser en computer ude i verden hvor ejermanden eller kvinden ikke ser ud til at være i nærheden må du gøre alt for at få den tilbage til sin ejer og ikke blot ignorere den eller tage den i tasken...

Det var lidt herfra på en regnvejrsdag i en forstad til København.

Tilmeldt 24. Aug 08
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 18:38
Hvor mange stjerner giver du? :

AHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHH gid det havde været mig!!! Er stor fan af TOTO -)

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)