Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vurdering af webshop?

Side 2 ud af 2 (18 indlæg)
Tilmeldt 30. Mar 05
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 11:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ilse,

Som der er mange der nævner, så kan der gøres en del ved designet, men i det er jo meget et spørgsmål om ressourcer udefra, og desuden at det mit indtryk at langt de fleste kvinder der køber ting på nettet, har prøvet at handle i webshops der ser langt mere "skumle" ud end din, så tror ikke at den er i fare for at blive kategoriseret som "useriøs", selvom et godt design altid kan gøre den endnu mere seriøs.
 
De ting jeg vil nævne er....
 
Frames
Siden kører i frames, hvilket jeg formoder er en standardting ved den shopløsning som i har valgt, men det er faktisk meget uheldigt, for er jeg inde på et smykke som jeg liiige tror er noget for en veninde, eller lige skal spørge nogen til råds, så er det umuligt for mig at sende et linke direkte til produktet.
 
Du har et lille nyhedsbrev ude i venstreside, hvor man skal sende en mail for at tilmelde sig.
Her vil jeg klart opfordre dig til at finde en løsning hvor man på selve siden kan indtaste sin mail, da det virker meget mere effektivt og meget mere professionelt.
Så kan du jo også krydre den med en mulighed for et vinde et smykke hvis man har tilmeldt sig ;-)
 
Og promovér det så endelig meget mere, for lige præcis jeres type forretning kan et godt nyhedsbrev være en særdeles afgørende faktor.
 
Om My-Own
Under punktet "Om My-Own" ville jeg nok vælge at fjerne det med at i er henholdsvis folkeskolelærer og gymnasieelev, det giver mig en lidt "dårlig smag" i munden.
 
Jeres mail-adresse
I angiver jeres mailadresse som værende: My-Own@mail.dk.
Her bør i klart få oprettet en mailadresse til selve domænet, sådan den i stedet kan blive info@my-own.dk eller lignende.
Det virker meget useriøst når en kontaktemail på en webshop er en privatadresse.
 
Det var hvad jeg lige havde i denne omgang...
 
Mvh.
Mads Buch Stage
Tilmeldt 30. Mar 05
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 16:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ilse

Jeg er helt enig med Mads. Han skriver også i denne tråd og det gør jeg også
 
Jeg tror at du - når du har løftet sitet på de punkter som i øvrigt er nævnt - med fordel kan kigge på det jeg skrev til Lars i ovennævnte tråd.  Det er også en webshop.
 
Du kan desuden udarbejde en konkurrent analyse - el. m.a.o kigge på dine konkurrenter bredt.
Hvad gør de?
Hvad gør dem unikke?
Hvad er deres målgruppe?
Hvordan kommunikerer de? - designmæssigt?
Hvordan formulerer de deres USP''s?
...
 
Og derefter samme spørgsmål til dig selv og din butik. 
Fra Mageløs, Odense
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 958
Skrevet kl. 18:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Det første jeg bemærker, når jeg besøger sitet, er manglen på opdeling af de sektioner, siden består af. Du har en menu i toppen, en menu til venstre, en indholdssektion samt en blok til højre - jeg savner "noget" (f.eks. farver, streger eller lign.), til at adskille sektionerne, så jeg ved hvad jeg skal fokusere på.
Selve indholdet på siden synes jeg fungerer rigtig godt med gode billeder og beskrivelser af varerne. Dog så jeg gerne nogle gode tilbud eller lign. på forsiden samt at siden "Bestsellers" havde en mere prominent plads. Som kunde vil jeg oftest ikke vide hvor jeg skal starte (man er vel mand :)), så sådanne sider vil give mig god inspiration.
Slutteligt vil jeg da lige støtte op om Mads'' kommentar omkring nyhedsbrevet. Hvis du gør tilmeldingen tilpas simpel og giver den en prominent plads på siden, tror jeg du kan få en pæn sjat tilmeldte (husk, du må også gerne sende nyhedsbreve til kunder, der har købt varer hos dig og har haft muligheden for at frabede sig yderligere henvendelser - på den måde kan du få dine kunder til at vende tilbage igen og igen). Brug nyhedsbrevet til at fortælle om dine nye produkter, giv kunderne et par gode tilbud og giv evt. et lille smykke til alle, der køber ting nævnt i dit nyhedsbrev. Varen kan have en værdi af 10 kroner og kunden vil alligevel føle, at han/hun har gjort en god handel, da det jo er gratis.
Fra Birkerød
Tilmeldt 15. Mar 06
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 20:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen.

Allerførst, tusind tak til alle jer, der har givet mig input med på vejen.... det er jeg meget glad for og er igang/ vil bruge den næste tid på at optimere shoppen efter bedste evner og fokusere lidt på jeres mange gode ideer.
 
Niels ..... Tak fordi du gad.
Ja, du har ret, jeg må igang med at se, om jeg kan være lidt kreativ udi designet/logo. Jeg er gået igang, men det varer nok lidt, inden det bliver meget bedre. Har dog allerede gjort lidt ved farvevalget, det er der flere, der har peget på.
Vi nyder at lave smykker, så det er dejligt, at også andre kan lide dem. Men der skal jo mere til for at få flere kunder, selvom det går pænt fremad.
Det er min datter, der tager billederne, så jeg må have hende igang.
Jeg synes ikke selv, jeg skal scrolle ved valg af en kategori, så jeg må have set på siden fra nogle forskellige computere.
 
 
 Bo....... Tak for dine iagttagelser.
Jeg har allerede prøvet at fjerne det "stalddørsagtige" for når man bliver gjort opmærksom på det, falder det lige i øjnene, ...og er så iøvrigt ved at gennemgå resten af sitet med kritiske øjne, mangler lidt endnu.... så må jeg jo se, om jeg bliver tilfreds..... eller om jeg skal igang med at poste nogle penge i den grafiske del af det.
Men ja, jeg kan absolut bruge jeres iagttagelser til noget, og dejligt at du finder siden informativ, jeg gør, hvad jeg kan for at oplyse tilpas uden at overdrive.
 
Og god weekend til dig også, den rest, der endnu er tilbage.
 
 
Mads.... Tak for dine ord, dejligt at min shop ikke synes for useriøs, for det er den bestemt ikke.
Nu kender jeg ikke ret meget til frames og den slags, men i shoppen er der en "knap" ved hvert produkt, der hedder anbefal, og ved at bruge denne kan siden med det interessante produkt sendes. Jeg afprøvede det lige idag for en sikkerhedsskyld. Men måske skal "knappen"  gøres mere tydelig.
Jeg er opmærksom på nyhedsbrevsværdien, mit problem ligger egentlig mest i, at det er svært at lave et godt nyhedsbrev. Men god ide med lille konkurrence etc.
Jeg har allerede nu fjernet vor "hovedbeskæftigelser", kan godt se, hvad du mener, evt. kunder kunne jo tro, vi ikke var seriøse..... men det er vi skam, for det er en dejlig beskæftigelse at sidde og fremstille/ designe smykkerne.
Ang. mail  oprettede jeg faktisk adressen netop fordi den skulle knyttes til shoppen, men måske du har ret, dit forslag er måske mere "rigtigt" i dette øjemed. Men det er jo heldigvis let at rette.
 
Så tusind tak for dine rigtig gode input, som sagt vil jeg arbejde videre med dem.
 
 
Søren..... Tak for dine bemærkninger og dit "link", somjeg lige vil nærlæse nogle flere gange.Jeg  må til at "studere" lidt på andre smykkesider og derefter sammenholde tankerne med mit eget site.
Det er en god ide at gribe det så skematisk an, det tror jeg faktisk godt, jeg kan bruge til en hel del. 
 
 
David.... Uha, ja,før adskilte jeg sektionerne lidt vha farver, nu mangler de for en god del..... jeg er igang med at sætte diverse rammer op, men jeg er ikke så skrap til det, så jeg skal lige have fundet ud af præcis, hvordan jeg gør. Brugte en del af aftenen igår på det, men uden resultat, så jeg må prøve videre. (Må jo rode med det sent, så evt. gæster i shoppen ikke bliver alt for forvirrede).
Ja, jeg skal have gang i nogle tilbud.... og min bestsellerlist.... det er istedet for at bruge kundernes egne "roser", men for dog at angive, at der sker noget. Men der ændres ikke så ofte, da jeg har haft rigtig mange varenumre (har fjernet lidt af dem nu) og salget ligger spredt ud over

My-Own.dk       Håndlavede smykker på nettet.

Tilmeldt 8. Apr 06
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 00:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

Jeg har lige kigget på jeres side igen nu. Synes allerede med de få ændringer du har lavet (hvid farve og ændret logo) har forbedret sidens design rigtig meget.  :)
Dog er der kommet en lille bivirkning af den hvide baggrund: Når man klikker på et af linkene i toppen (fx Bestil eller Om my-own), bliver linket hvidt og man kan ikke se det. Men det skulle jo være let at ordne...
 
Mvh Niels
Fra Birkerød
Tilmeldt 15. Mar 06
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 16:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle.
 
Tak for alle jeres svar.
Jeg har nu redigeret en del på shoppen og synes selv, at der er kommet et mere roligt, ensartet look på siden. Samtidig har jeg så også indlagt nogle af jeres forslag.... spændende, hvad effekten bliver. ---Og så har jeg jo fået en del flere ideer at arbejde videre med.
 
 Niels..... Dejligt med din tilbagemelding. Og rart at blive gjort opmærksom på den lille detalje med linkfarven, det er nu rettet. Den tror jeg ikke, jeg umiddelbart selv havde opdaget. Men, du har ret, det var let at ordne.
 
Mvh Ilse
 
 

My-Own.dk       Håndlavede smykker på nettet.

Tilmeldt 10. Mar 06
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 16:33
Hvor mange stjerner giver du? :
Sørg for at definere hvilket sprog du benytter på sitet.
Menuen ser således ud hos mig:

�reringe, sm�
�reringe
�reringe, store
�reringe, skrue
Sommerfugle
Armb�nd
Halsk�der
Broscher
Tilbeh�r
Bryllup
Barned�b.
Gavekort og smykke�sker
UGENS TILBUD
Tilmeldt 10. Mar 06
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 18:37
Hvor mange stjerner giver du? :

jeg kiggede også lige på detk, og er helt enig: det ser virkelig meget bedre ud allerede.

Lige et hurtigt input til dit logo:
tror det vil hjælpe at fjerne bindestregen i navnet til MyOwn i stedet.
Du skriver jo ikke urlen her - det skal være et logo/en identitet
 
Side 2 ud af 2 (18 indlæg)