Hej Amino Jeg er med i opstarten af et projekt, der har til hensigt at forbedre forholdene for virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der arbejder med bæredygtighed i en eller anden form. Kriterierne er ikke klart fastlagte på nuværende tidspunkt i processen, men bæredygtighed skal forstås som produkter/projekter/services der har som mål at facilitere miljømæssige, sociale eller resursemæssige forbedringer/besparelser. Vi vil gerne have kontakt til både igangværende projekter og skrivebordsprojektstartere. Altså har du en idé i skuffen, som kan redde en lille bid af verden, så hører vi gerne fra dig. Projektet har som skrevet som mål, at forbedre forholdene for bæredygtige entreprenører i Danmark. Hvordan dette konkret skal ske, har vi en række idéer til, men dem gemmer jeg til senere. Dette indlæg har til formål at skabe kontakt til den "underskov" der er i Danmark. Det var forhåbentlig tilstrækkelig cliffhanger til, at jeg hører fra de af jer, der mener I passer ind under profilen - eller har et ønske om at komme til det. Vi vil gerne have en kort beskrivelse af projektet (fem-ti linjer) og du bestemmer selv, hvormange detaljer vi skal have. Vi har ingen intention om at stjæle nogen idéer eller bruge dette for egen vindings skyld. Vi synes det kunne være fedt, at gøre noget, for at bringe bæredygtige projekter længere frem. Alle henvendelser kan derfor betragtes som fortrolige indtil andet er aftalt. Spred gerne ordet til netværket, så vi kan få overblik over potentialet. Send mail til sustain (a) bility.dk -> (skift "(a)" med snabel-a) |
Hej Niels. Længe siden :)
Jeg arbejder som design-konsulent på et projekt, der kunne passe helt fint ind i dit initiativ - men, hvis jeg skal 'sælge' det til projekthaverne, må jeg/vi vide lidt mere f.eks om hvem der står bag og hvad det hele fører til. Så derfor må jeg bede dig om at forklare lidt mere detaljeret..
Det lyder umiddelbart ellers rigtigt spændende :)
Hilsen David
-