Jeg har haft en lidt underlig oplevelse. I går modtog jeg en leverance fra min leverandør i USA, og blev glædeligt overrasket da det kun var 1/3 del af beløbet der stod på fakturaen. Jeg opdagede så at det beløb der blev hævet, var det aftalte beløb, og altså langt mere end den pris der stod på fakturaen. Så jeg undrede mig jo, og tog kontakt til min leverandør. De kunne så fortælle at de med vilje skar prisen væk på den fortoldede faktura, så jeg slap for gebyrer. Jeg nægter simpelthen at snyde, så det skal altså være i orden. Hvordan gør jeg det uden at min leverandør kommer i klemme? |
Af hensyn til dit regnskab er du nødt til at have en faktura på det rigtige beløb. Så bed leverandøren om at sende en ny faktura med det rigtige beløb. Hvis der skal ske rettelser overfor skat, må du kontakte dem, og spørge hvordan det gøres.
Mht. sparede gebyrer: Så vidt jeg ved, skal AL import toldbehandles, uanset beløbsgrænse, når det gælder erhverv. Så der kan ikke være meget at hente der.